Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veda-Religionen - Veda-Sproget - Vedbend - Vedbendfamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Vidensk. Selsk. Forh.« [1902];
speciellere Litteraturhenvisninger findes i: E. W.
Hopkins, Religions of India [London 1896]
og P. D. Chantepie de la Saussaye,
»Lehrbuch der Religionsgeschichte«, II Bind
(»Die Inder« von Edv. Lehmann)
[Tübingen 1905]).
D. A.
Veda-Sproget, eller Vedisk Sanskrit,
er den gamle indiske Sprogform, som foreligger
i de ældste Lag af den indiske Litteratur:
Veda, Brahmana, Aranyaka,
Upanishad, Sutra (s. d.), og som paa mange
Punkter afviger ikke saa lidt fra det senere episke
og klassiske Sanskrit og den Sprogform, som
Grammatikerne stræber at give Normen for
(jfr. Sanskrit). Men inden for denne
udstrakte Litteraturperiode findes selvfølgelig
Forskelligheder, der dog ikke saa meget beror paa
Lydudviklinger som paa Udvikling af
Ordforraadet og Sprogformernes Brug, samt paa
Stilen; saaledes har naturligvis Rig-Veda, som det
ældste Sprogmindesmærke, adskillige
arkaistiske Ejendommeligheder at opvise i Modsætning
til de yngre Veda’er, og paa den anden Side
nærmer Sprogformen i Sutra’erne sig
betænkelig til Grammatikernes Sanskrit, medens
Upanishad’erne danner en Overgang mellem
Sutra’erne og den ældre Prosa i Brahmana’erne.
Meget tyder paa, at Sproget i den ældste
vediske Litteratur allerede var paa Veje til at
blive en skolet Sprogform, som særlig dyrkedes
af de højere Samfundsklasser, og at det
daglige Omgangssprog har været noget videre
fremme i lydlig Udvikling og hist og her har
indvirket paa det litterære Sprog.
Forskellighederne kan ogsaa paa nogle Omraader tænkes
at skrive sig fra Dialektafvigelser; saaledes
finder vi i Rig-Veda enkelte Ejendommeligheder,
som genfindes i det senere Pali (s. d.), men
som ellers er forsvundne. De mest
fremtrædende Afvigelser i V. fra det senere Sanskrit
(bortset fra Ordforraadet) viser sig i
Verbalformerne og deres Brug; først og fremmest findes her
de gamle Konjunktivformer, som det senere
Sprog næsten helt har tabt; hertil kommer de
augmentløse Fortidsformer, der bruges med
konjunktivisk Betydning; fremdeles en stor
Mængde Infinitivs- og Gerundiumsformer, som
mangler i det senere Sprog; de mediale
r-Former er talrigere end i Sanskrit, ligesom der
ogsaa findes enkelte Verbalendelser, som senere
gaar tabt; de med Verber forbundne
Præpositioner anbringes med stor Frihed i Sætningen
adskilte fra Verbet, medens de i det senere
Sprog altid danner een Sammensætning med
Verbet; til det senere saa hyppig
forekommende perifrastiske Perfektum findes her kun
svage Spor, men paa den anden Side er Brugen af
de forskellige Fortidsformer her langt mere
udviklet; inden for Præsensdannelserne findes en
langt større Variation i Stamform, særlig for
Rig-Vedas Vedkommende, og Aktiv og Medium
er langt skarpere adskilte i Brug og Betydning.
Ogsaa inden for Deklinationen finder man
adskillige vediske Ejendommeligheder, saaledes
Flertalsendelsen -asas ved Siden af -as,
Bortkastelse af Lokativendelsen -i og af Endelsen i
Neutr. Pl. (ligesom i Pali) o. s. v., enkelte
gamle Pronominalformer; i de metriske Tekster
forekommer ogsaa Vokalforlængelser eller
Nasalering o. s. v. af metriske Grunde. Den gamle
Accentuation er bevaret i en Del af denne
Litteratur (jfr. Sanskrit). En selvstændig
Vedagrammatik haves af A. A. Macdonell:
Vedic Grammar (i »Grundriss der indoarischen
Philologie«, I 4, Strasbourg 1910); allerede hos
de gamle Inder var Fonetik, Grammatik,
Etymologi og Metrik vigtige Discipliner under
Veda-Studiet (se Vedanga, jfr.
Pratiçakhya). Af de almindelige
Sanskrit-Grammatikker tager navnlig Benfey’s og
Whitney’s ogsaa særligt Hensyn til V. (Litt: S.
Sørensen, »Om Sanskrits Stilling« [Kbhvn
1894]; J. Wackernagel, »Altindische
Grammatik«, I—III [Göttingen 1896—1905]; Muir,
»Original Sanskrit Texts«, II [London 1874]; af
andre Specialværker maa særlig fremhæves
Ch. R. Lanman, A statistical account of
Noun-inflection in the Veda, i Journ. of the
Amer. Orient Soc. [Bind X, 1880]; J. Avery,
The unaugmented verb-forms of the Rig- and
Atharva-Vedas. Journ. of Amer. Orient. Soc.
[1885]; J. v. Negelein, »Zur
Sprachgeschichte des Veda. Das Verbalsystem des
Atharva-Veda sprachwissenschaftlich geordnet und
dargestellt« [Berlin 1898]; og fremfor alt H.
Grassmann, »Wörterbuch zum Rig-Veda«
[Leipzig 1873]; Syntaksen er behandlet af B.
Delbrück, »Syntaktische Forschungen«, I—V
[deriblandt Bind IV: »Altindische Syntax«,
Halle 1888] og af J. S. Speijer, »Vedische und
Sanskrit-Syntax« [Strasbourg 1896]; af praktiske
Hjælpemidler findes endvidere: A.
Bergaigne & V. Henry, Manuel pour étudier le
Sanscrit védique. Précis de grammaire,
chrestomathie, lexique [Paris 1891]; A. Hillebrandt,
»Vedachrestomathie, mit einem Glossar
versehen« [Berlin 1885]; til Brug for Studiet af
Rig-Veda: B. Delbrück, »Vedische
Chrestomathie mit Anmerkungen und Glossar« [Halle
1874]; E. Windisch, »Zwölf Hymnen des
Rigveda mit Sayana’s Commentar: Text,
Wörterbuch zu Sayana, Appendices« [Leipzig 1883].
Mange sproglige Enkeltundersøgelser findes i
R. Pischel & K. F. Geldner, »Vedische
Studien« [Bind 1—3, Stuttgart 1888—1901]; jfr.
den væsentlig herimod rettede Kritik i H.
Oldenberg, »Vedaforschung« [Stuttgart 1905]).
D. A.
Vedbend, se Hedera.
Vedbendfamilien (Araliaceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Skærmblomstredes
Orden, Træer eller Buske, sjælden Urter, med
spredte, enkelte eller sammensatte Blade, der
gerne har en bred Skede. Blomsterne sidder i
Skærme eller Hoveder, er tvekønnede, smaa,
gulgrønne og 5-tallige i Bæger-, Krone- og
Støvbladkrans; Frugtbladene er 2 til mange.
Kronbladene har en bred Grund og en tyk
Spids. Griflerne er frie. Frugten er en
Stenfrugt eller et Bær. Over 400 Arter, de fleste i
Troperne. De er uden synderlig økonomisk
Betydning; en Del er Prydplanter, saaledes
Arter af Slægten Aralia, Vedbend o. a.; af Marven
af Tetrapanax papyrifer faas det kinesiske
Rispapir.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
