Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel - Wedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle disse tre Brødre har efterladt Afkom.
Konferensraaden blev Fader til
Geheimelegationsraad Peter August Frederik Stoud
V. (s. d.) — blandt hvis Børn skal nævnes
Fanny Annette V. (f. 1863), der 1901-21
var Inspektør ved Arbejds- og Fabrikstilsynet,
og som fra 1925 er Redaktør for Danmark af
Nordisk Tidsskrift, Professor Valdemar V.
(s. d.) og Raadsformand Severin
Henrik August V. — endvidere til
Sognepræst i Søllerød Frans Sofus Christen
V. (1826—1906), der samlede en stor Menighed
om sin milde, kloge og aandfulde Forkyndelse,
og endelig til Overretsassessor Sophus V.
(1842—1920), som 1888 udgav Den dansk-norske
Højesterets Historie under Enevælden
1661—1790, et paa omfattende Studier hvilende Værk.
— Sognepræst i Nustrup Johan V. (1631—92),
Søn af ovennævnte Sognepræst ved Ribe
Cathrine Kirke L. A. V., var Fader til
Sognepræst i Nustrup, Provst Lauge V.
(1665—1733), der, i Besiddelse af betydelig Formue,
nævnes som Grundlægger af de omkring
Flensborg værende Teglværker, som et mekanisk Geni
og Ejer af en vidt bekendt Medaillesamling, og
til Sognepræst i Munkebo, Provst,
Konsistorialassessor Claus V. til Elvedgaard (1669—1748).
Begge har efterladt Afkom. Den første var
Farfader til Sognepræst i Everdrup Lago
Matthias V. (1752—1827), der var en ivrig
Landmand og Forfatter af en Række landøkonomiske
Skrifter, i hvilke han behandlede de mest
forskellige Temaer. Nævnte Konsistorialassessor
var Fader til Krigsraad, cand. phil. Jacob V.
til Kjærsgaard og Holsegaard (1731—1807).
Dennes to Sønner blev ved Patent af 1. Septbr
1826 (kgl. Resolution af 11. Aug. 1812) optagne
i den danske Adel, idet den ældre Søn, senere
Byfoged i Varde, Kammerjunker Anders
Claus V. til Kjærsgaard (1791-1857), fik
Navnet Wedel-Heinen, medens den yngre
Søn, afskediget Sekondløjtnant i Søetaten
Jens Kraft Dinesen V. til Holsegaard,
Stenalt og Søbysøgaard (1793—1827), adledes
under sit eget Slægtsnavn. Kammerjunkerens
Søn, Geheimekonferensraad, Kammerherre
Julius Christian Frederik
Wedel-Heinen til Elvedgaard (1814—87), blev
Overpostamtsdirektør i Hamburg 1857, fra hvilken
Stilling han kort før Krigens Udbrud 1863 blev
kaldt til Kjøbenhavn som Hofchef hos
Enkedronning Caroline Amalie, i hvis Tjeneste han
stod til hendes Død 1881. Hans Søn, Kontorchef
i Finansministeriet Theodor Sigismund
Wedel-Heinen (1856-1926), kom 1919 i
Besiddelse af Grevskabet Roepstorfi efter en
Morbroder, den sidste Lensgreve Petersdorff,
og lod 1921 Grevskabet afløse for derpaa at
overtage Hovedsædet Einsidelsborg med
tilhørende Gods som fri Ejendom. Ovennævnte
Sekondløjtnant J. K. D. V. blev Fader til
Arkæologen, Amtmand, Kammerherre Emil V. (s.
d.), hvis Sønner er Amtmand over Præstø Amt,
Kammerherre Axel V. (f. 1859) og tidligere
Underdirektør ved Orlogsværftet Helge V. (f.
1863). — Adskillige af Slægtens Medlemmer har
skrevet eller skriver endnu Navnet Wedel.
P. B. G.
Wedel, ældgammel, vidtforgrenet Adelsslægt,
der antages at stamme fra Stormarn og at have
sit Navn fra Byen W. ved Pinneberg. I det 13.
Aarh. kom Slægten til Pommern og udbredte
sig senere til Vestpreussen og Polen. Den førte
oprindelig et sort Skarpretterhjul med 16
skarpe Tænder og 8 Eger i Guld-Felt. Længere ned
i Tiden belagdes Hjulnavet med et Mandshoved,
der tilsidst blev til en halv sort-, halv rødklædt
Mandskrop med en af samme Farver delt
bredskygget Hat paa Hovedet. Georg Ernst
Friherre von W. (d. 1661) traadte 1626 i dansk
Tjeneste som Ritmester, kæmpede de to
følgende Aar som Oberstløjtnant i den franske
Hær og søgte endelig 1630 til Sverige, hvor han
avancerede til Generalmajor. To af hans
Sønner kom til Danmark. Den ældre,
Kammerherre og Hvid Ridder Vilhelm Frederik
Friherre von W., Slots- og Borgherre at
Reedtz og Noerenberg (1640—1706), giftede sig
med Hannibal Sehested’s eneste Datter og kom
derved i Besiddelse af Iversnæs og Tybrind, af
hvilke han oprettede Grevskabet
Wedellsborg (s. d.), idet han ved Patent af 10. Decbr
1672 optoges i Grevestanden med følgende
Vaaben: det grevekronede Skjold firdelt af Guld
og rødt, i 1. og 4. Felt en oprejst sort Mørser
under en Krone, i 2. og 3. en oprejst Guld-Løve,
paa Hjerteskjoldets Plads et af 24 vekselvis
sorte og røde Terninger dannet Hjul, hvis
Indre er delt af rødt og sort, hvori den
ovennævnte Mandskrop, delt af de modsatte Farver;
Skjoldholdere to kronede Havfruer. Hans
Efterslægt skriver sig Wedell; de yngre Sønner,
der fører friherrelig Titel, har stadig baaret
Dobbeltnavnet W.-Wedellsborg. Sønnen,
Amtmand over Assens og Hindsgavl Amter,
Kammerherre og Hvid Ridder, Grev
Hannibal W. til Wedellsborg samt til Rugaard og
Søndergaarde (1660—1708), blev Fader til
Geheimeraad, Kammerherre og Hvid Ridder,
Grev Christian W. til Wedellsborg, Erholm
og Søndergaarde (1701—59), der havde tjent i
Rytteriet som Oberstløjtnant. Han var atter
Fader til Geheimeraad, Kammerherre og Hvid
Ridder, Grev Hannibal W. til Wedellsborg
(1731—66), hvis Søn, Premiermajor,
Kammerherre og Hvid Ridder, Grev Ludvig
Frederik W. til Wedellsborg (1753—1817), havde
fjorten Børn, af hvilke her skal nævnes Major,
Kammerherre, Grev Hannibal Carl
Vilhelm W. (1780—1828), som overtog
Grevskabet, Generalløjtnant, Kammerherre, Baron
Joachim Godske W. (1785—1860), der, som
Chef for Kavaleriet i det nørrejyske Armékorps,
kort efter Oprørets Udbrud i 1848 rykkede ind
i Sønderjylland, hvorved det lykkedes at faa
de allerede til Aabenraa fremtrængte
Insurgenter til atter at forlade Byen, hvilken raske
Adfærd gjorde et udmærket Indtryk, og endelig
Overtørster ved Vallø Stifts Skove,
Kammerherre, Hofjægermester, Baron Ferdinand
W. (1792—1862). Den førstnævnte af disse tre
Brødre var Fader til Geheimekonferensraad,
Kammerherre, Grev Carl Vilhelm Adam
Sigismund W., (1806—82), der ved sin
Tiltrædelse af Grevskabet fandt dette i en yderst
daarlig Forfatning, hvorpaa han dog raadede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
