Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Anders Sørensen - Vedel, Emil - Vedel, Herman Albert Gude - Vedel, Peter August Frederik Stoud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pavekrønike (Antichristus Romanus, 1571), hvis
mærkeligste Parti røber hans Begejstring for
Roms svundne Herlighed, gav han sig paa
Kansler Johan Friis’ Opfordring til
Oversættelsen af Saxo’s Krønike, der blev et af hans Livs
Hovedværker (1575). Ved Værkets Afslutning
staar det ham som Livsopgave at fortsætte
Danmarks Historie ned til sin egen Tid. Tanken
vandt Tilslutning hos hans adelige Velyndere,
1578 fik han kgl. Tilsagn om en Plads i Ribe
Domkapitel; 1581 drog han derover for at vie
Resten af sit Liv til Historieskrivningen.
Forinden havde han i et Skrift »Om den danske
Krønike at beskrive« (først paa Latin og siden
— 1581 — paa Dansk) gjort Magthaverne Rede
for hele den videnskabelige og kunstneriske
Opgave, der nu laa for ham. I de følgende Aar
er Han optaget af Arbejdets mange Dele: at
indsamle det spredte Stof fra Kirker og Klostre,
at udgive en enkelt ypperlig Kilde for den
ældste Historie, at opmaale Landet til en
geografisk Beskrivelse eller at gøre Udkast, snart
for Fremstillingens Grundsætninger, snart af
enkelte Prøvepartier paa den Stil, han vil
fremstille det i. Medens Historieopgaven
saaledes trak i Langdrag, udgav han et andet
Værk, der naaede en Udbredelse, som næppe
noget i ældre dansk Litteratur »100 udvaalde
Viiser om Konger, Kæmper og andre« (1591;
ny Udgave ved Paul V. Rubow, 1927). En
tilfældig Opfordring fra Dronning Sophia til
at meddele sig Afskrifter blev Anledningen til,
at han samlede alle de Viser, der handlede
om historiske Skikkelser og Heltelivet, og gav
en saa vidt mulig fuldstændig Affattelse af hver
enkelt Vises Tekst. Optrykt utallige Gange blev
den en Støtte for Folkets Sanglyst. Men hans
store Værk lod stadig vente paa sig,
Paamindelser fra Regeringens Side hjalp ikke, og
1595 blev det ham paalagt at aflevere alle sine
Samlinger og det udarbejdede af Krøniken til
en Efterfølger, Filologen Niels Krag. For den
53-aarige Mand var det et lammende Slag;
Resten af sit Liv naaede han ikke videre end til at
pusle med et og andet bogligt Arbejde, deriblandt
maaske den Visesamling, Tragica, der først
udkom længe efter hans Død (1657). Sit kaarne
Livsmaal naaede han ikke; hans Plan for en
Danmarkshistorie efter de med Renaissancen
fødte Grundsætninger virkeliggjordes først af
de følgende Slægter (Hvitfeld, Holberg); som
alle sine Samtidige greb han længere, end han
kunde naa. Men han blev en folkelig Forfatter
med en for de Tider sjælden Finsans, og som
saadan kom han til at udmønte de to største
Værdier fra Danmarks Middelalder: Saxo og
Viserne. (Litt.: Wegener, »Historiske
Efterretninger om A. S. V.« [i Udgaven af hans
Saxo 1851]).
(A. O.). J. O.
Vedel, Emil, dansk Embedsmand,
arkæologisk og juridisk Forfatter, f. 30. Aug. 1824
paa Søbysøgaard, d. 25. Maj 1909. Han ansattes
1847 i Danske Kancelli, blev efter en 2-aarig
Udenlandsrejse 1852 Fuldmægtig i
Indenrigsministeriet, 1853 Bureauchef og 1856
Departementschef i Ministeriet for Slesvig. 1866
udnævntes han til Amtmand paa Bornholm,
hvilket Embede han 1871 ombyttede med
Amtmandsembedet i Sorø. I sit Embede var V.
kendt som en ualmindelig dygtig, upartisk og
humant rettænkende Mand. 1902 tog han af
Helbredshensyn Afsked og modtog da fra
Amtets Beboere smukke Vidnesbyrd om den
Tillid, han havde skabt om sig. 1871 var han
blevet Kammerherre, 1900 Storkors af Dannebrog.
1847 havde V. vundet Universitetets
Prismedaille for en Afhandling om den franske og
engelske Trykkefrihedslovgivning, og 1853—54
holdt han med offentligt Mandat Forelæsninger
over Slesvigs Ret. Han udsendte forskellige
juridiske Skrifter, bl. a. over Slesvigs Privatrets
almindelige Del. Vigtigere og mere omfattende
blev hans arkæologiske Forskergerning. Straks
efter sin Ankomst til Bornholm begyndte han
en lang Række Undersøgelser, alene i Løbet af
2 Aar c. 600, især over de saakaldte
»Brandpletter«, simple og indtil da lidet paaagtede
Grave fra Jernalderen. Virksomheden
fortsattes, ogsaa efter at han var kommen til Sorø,
ved længere og hyppigere Ophold paa
Bornholm, og Øens Fortid er herved blevet mere
kendt og gennemarbejdet end nogen anden
dansk Egns. Resultaterne offentliggjordes i
Afhandlinger i »Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed« 1870, 1872, 1878 og 1885 og samledes
derefter 1886 i et anseligt, smukt udstyret Kvartbind:
»Bornholms Oldtidsminder og Oldsager«,
hvortil 1897 sluttede sig en større »Efterskrift« med
de senere Aars Udbytte. Disse Skrifter har
tillige i høj Grad bidraget til at kaste Lys ogsaa
over Forholdene i det øvrige Danmark. I
Anerkendelse af V.’s Fortjenester valgte det kgl.
Oldskriftselskab ham 1885, »efter Worsaae’s Død,
til sin Vicepræsident. Ogsaa under sit Otium
bevarede han sin Kærlighed til de nationale
Studier og fortsatte de litterære Sysler. Som
Frugt heraf udkom 1905: »Oversigt over den
danske Litteratur om Nordens forhistoriske
Arkæologi«.
H. A. K.
Vedel, Herman Albert Gude, dansk
Maler, f. i Kbhvn 1. Marts 1875, Student, i to
Aar Elev af Kunstakademiet og derpaa,
1896—-98, af Zahrtmann. Udenlandsrejser til
Petrograd og Sydfrankrig; senere til Holland og
Italien. 1899 debuterede han paa Charlottenborg
med et Mandsportræt, der ikke tildrog sig
synderlig Opmærksomhed, men allerede det
følgende Aar slog han igennem med »Billede af
en ung Pige«, som blev købt til Kunstmuseet i
Kbhvn, og »Billede af en Dame«, der
erhvervedes af Museet i Randers. Derefter kom en
Række Billeder med Kvindefigurer af mere
eller mindre dekorativ Komposition (»Damer paa
en Balkon«, 1907), og siden har han ganske
overvejende virket som Portrætmaler. Blandt
hans Portrætter kan nævnes Professor S. M.
Jørgensen (1908, Frederiksborg Museum),
Professor Høffding (Universitetet), Professor N. M.
Thiele (Selskabet »Hafnia«) og et stort
Gruppebillede af Ministeriet Zahle. 1918
Udstillingsmedaillen for »Fra Forhandlingerne om
Grundloven«.
(S. M.). P. J.
Vedel, Peter August Frederik
Stoud, Direktør for det danske
Udenrigsministerium, f. 10. Decbr 1823 som Søn af
Generaldecisor V., d. 4. Febr 1911. Han blev
Student 1840 fra Borgerdydskolen i Kbhvn, cand.
jur. fra Kbhvn’s Universitet 1846. Aaret efter fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
