Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Peter August Frederik Stoud - Vedel, Valdemar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen
af en Prisopgave om
Trykkefrihedslovgivningen, og i dette og de følgende Aar studerede
han i Berlin Paris og London fremmed Ret
og
Statsøkonomi, samtidig
med at han ved
sin allerede
dengang
levende Interesse for
udenrigspolitiske Forhold
bragtes til at
søge
Forbindelser med de
danske
Diplomater i de
Hovedstæder, han
besøgte, og
med politisk
interesserede
Udlændinge.
1850
assisterede han den
danske Gesandt i London, Grev F. Reventlow,
under Forhandlingerne om London-Protokollen.
Efter sin Hjemkomst udnævntes han 1851 til
Lektor i det juridiske Fakultet og siden til
Professor. 1858 gav han efter for de gentagne
Anmodninger, som rettedes til ham om at
indtræde i Udenrigsministeriets Tjeneste, og
udnævntes til Geheimelegationsraad og Chef for
Udenrigsministeriets 1. Departement, under
hvilket de politiske Spørgsmaal hørte. V. delte
vel ikke ganske de Nationalliberales Opfattelse
af Danmarks udenrigspolitiske Stilling og havde
i højere Grad end de Blik for de Farer og
Vanskeligheder, som vilde møde os under
Gennemførelsen af Eider-Politikken, men han blev
dog Hall en fortrinlig Støtte under hans
Ledelse af Udenrigsministeriet, idet han i
Tænkemaade og almindelig politisk Opfattelse stod sin
Chef væsentlig nærmere end Ministeriets øvrige
overordnede Embedsmænd paa den Tid. V.’s
fine Dannelse og grundige Kendskab til
statsretlige og politiske Forhold i Europa og til alle
det forviklede holstenske Spørgsmaals
Enkeltheder kom ogsaa til fortrinlig Nytte under den
hele vidtløftige Procedure med Forbundsdagen
i Frankfurt og de tyske Stormagter, som optog
de følgende Aar, og Modstanderne erkendte
villigt det Talent og den Kundskabsfylde,
hvorom de af V. forfattede Indlæg i Striden bar
Vidne. Under det Monrad’ske Ministerium
udnævntes V., efter Quaade’s Afrejse til
London-Konferencen, til Direktør for det samlede
Udenrigsministerium og havde i den Tid,
Konferencen varede, en i høj Grad vanskelig og
byrdefuld Stilling. De Skridt, der fra Regeringens
Side gjordes, var ingenlunde altid Udtryk for
hans personlige Opfattelse af, hvad der var det
rette, og den Indflydelse, han øvede, gik som
Regel i Retning af at hindre Krigens Genudbrud
ved i Tide at gøre mere resolutte Indrømmelser
end dem, der endelig besluttedes.
Efter Wien-Freden blev Udenrigsministeriets
Virkefelt jo væsentlig indskrænket, men der har
dog været Tider, hvor V.’s Indgriben i
Ledelsen blev af megen Betydning, saaledes under
Forhandlingerne med Preussen om Opfyldelsen
af Prag-Fredens § 5 og i 1870, da han satte hele
sin Indflydelse ind paa at hindre Danmarks
Deltagelse i den fransk-tyske Krig. Under den
saakaldte Butterfield’ske Sag, der en Tid
syntes at skulle bringe Danmark i alvorlig
Konflikt med de nordamerikanske Fristater,
indlagde V. sig stor Fortjeneste ved at føre
Danmarks Sag for Voldgiftsdomstolen paa en
saadan Maade, at Dommen paa alle Punkter gav
Danmark Ret. V.’s Autoritet som
Udenrigsministeriets administrative Leder under de
skiftende Ministre var meget betydelig, og 1897 tilbød
Konseilspræsident Hørring ham
Udenrigsministerportefeuillen, hvilken han dog, bl. a. paa Grund
af sin Alder, afslog. 1899 fratraadte han efter
eget Ønske sin Stilling i Udenrigsministeriet til
almindelig Beklagelse hos dem, med hvem han
havde samarbejdet. Hans klare Forstand,
overlegne Indsigt og noble Personlighed havde
gennem den lange Aarrække, i hvilken han havde
beklædt en af sit Lands betydningsfuldeste
Stillinger, i Virkeligheden vundet Anerkendelse fra
saa godt som alle Sider. Ved sin Fratræden
fik han Rang som Excellence, dog med
Bibeholdelse af sin tidligere Titel af
Geheimelegationsraad.
Ogsaa som historisk Forfatter har V. vundet
et anset Navn. Han har udgivet forskellige
Monografier over fremragende Diplomater i
dansk Tjeneste fra 18. Aarhundrede og endelig
i 1880’erne den store Udgave af den ældre
Bernstorffs diplomatiske Korrespondance i
Forbindelse med en indgaaende Skildring af denne
Statsmands Personlighed og politiske
Virksomhed, en Skildring, der vil blive staaende som et
af Hovedværkerne om denne Periodes Historie.
N. N.
 |
| P. A. F. S. Vedel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
