Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weenix, Jan Baptista og Jan - Veer - Veere - Weert - Weesp - Wefring, Karl Wilhelm - Vefsn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havneprospekter fra Italien og ikke mindst Dyrebilleder,
især Hønsegaarde o. l., dødt Vildt
(Amsterdams Rijksmus.) m. v. Arbejder af W.
endvidere i Museer i Rotterdam, Berlin, München,
Wien, Leipzig m. v. — 2) Sønnen og Eleven
Jan W., f. c. 1640 i Amsterdam, d. 1719 smst.,
lærte muligvis ogsaa under Onklen
d’Hondecoeter; han virkede i Amsterdam, 1664—68 i
Utrecht og var 1703—12 sysselsat med store
dekorative Arbejder paa Slottet Bensberg (ved
Düsseldorf) for Kurfyrst Johann Wilhelm af
Pfalz. W. er en af Verdens største Virtuoser i
Gengivelsen af dødt Vildt; uovertræffelig i den
detaillerende Redegørelse for Dyrenes Pels og
Skind, Fjer og Dun ejer han tillige det brede,
maleriske Syn og en betydelig dekorativ
Evne, som ogsaa fik Lejlighed til direkte
Udfoldelse ved Udsmykningen af Bensberg (en lang
Række Jagtbilleder, hvoraf en Del nu ses i
Münchens Pinakotek, en halv Snes i Filialgalleriet
i Schleisseim), og, som det siges, ved
Dekoreringen af mange Huse i Amsterdam med
Jagttrofæer. I Kunstmuseet i Kbhvn det store,
prægtige »Dødt Vildt« (1701). Andre betydelige
Arbejder i Wallace-Samlingen i London,
Museerne i Haag, Dresden, Paris etc.; i
Rijksmuseet i Amsterdam er W. tillige
repræsenteret ved Portrætkunst, ligesom i Haarlems
Museum (A. d. Sadeleer og Hustru 1686). Paa
den hollandske Udstilling 1922 i Kbhvn saas
»Døde Fugle« (Agerhøne).
A. Hk.
Veer, se Fødsel og Fødselsveer.
Veere [’fe’rə], Vere eller Ter V., By i
nederlandsk Provins Zeeland, 6 km NNØ. f.
Middelburg paa den nordøstlige Bred af Øen
Walcheren ved Strædet Veergat, har (som
Kommune) (1920) 977 Indbyggere. V. er gaaet
betydelig tilbage. Som Minder om dens
Blomstringsperiode nævnes en stor halvforfalden
gotisk Kirke (1348), nu Kaserne, samt
Raadhuset (1470). 1301 Søslag mellem Guy af
Flandern og Vilhelm af Holland. 1809 blev V.
bombarderet af Englænderne.
(Joh. F.). M. H-n.
Weert [ve.rt], By i nederlandsk Provins
Limburg, 24 km V. f. Roermond ved
Zuid-Willems-Kanalen, har (1920) 12215 Indbyggere,
Bryggeri, Teglbrænderi, Tobaksfabrikation,
Sæbesyderi, Garveri og Tørveindustri. I Nærheden
findes Zinkgruber.
(Joh. F.). M. H-n.
Weesp [ve.sp], By i nederlandsk Provins
Nordholland, ligger i smukke Omgivelser ved
Vecht og Jernbanelinien
Amsterdam—Hilversum og har (1920) 7354 Indbyggere, stor
Kakaofabrik (van Houten), Genever- og
Brændevinsbrænderier, Handel med Smør og Ost.
(Joh. F.). M. H-n.
Wefring, Karl Wilhelm, norsk Læge
og Politiker, f. i Eiker 1867, cand. med. 1892,
Kommunelæge i Løten 1893, Direktør for
Hedmark Fylkes Sindssygeasyl i Stange 1907. Fra
1919 Overlæge for Statens Sindssygevæsen.
Medicinaldirektør 1927. Repræsenterede
1916—18 Hedmarken paa Stortinget og fra
1925—27 Repræsentant for frisindede Venstre fra
Oslo og blev 1925 Odelstingspræsident. Fra
1924 Formand i frisindede Venstres
Landsorganisation. W. var Forsvarsminister i O. B.
Halvorsen’s første Regering 1920—21 og i
hans anden, senere Berge’s, Regering
1923—24 samt for tredje Gang i Lykke’s Regering.
Han traadte ud af denne, da han sammen med
fhv. Statsminister Berge og de fleste af dennes
Regering blev sat under Rigsretstiltale, bl. a.
fordi Regeringen havde ydet Støtte til en Oslo
Bank uden at søge Stortingets Bevilling og uden
at sætte Kongen ind i Forholdet. Berge og hans
Regering blev frikendt af Rigsretten 1927.
M. H.
Vefsn, Herred, Alstahaug Sorenskriveri,
Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke, 3405,9
km2 med (1920) 5083 Indb., altsaa c. 1,5 Indb.
pr km2, udgøres af Vefsn Præstegæld og Sogn
med Grane og Drevjen Kapeller; det omgives
af Herrederne Stamnes, Tjøtta, Velfjord,
Bindal, Grong, Hatfjelddal og Hemnes. I Herredet
ligger Ladestedet Mosjøen (s. d.). — Herredet
har mod Vefsnfjorden en Kystlinie af 52 km; det
bestaar, med Undtagelse af 4 Smaaøer,
udelukkende af Fastland og er opfyldt af mægtige
Fjeldpartier og gennemskaaret af en Mængde
Dalfører og Vasdrag. Fjeldene har som Regel
Hovedretning fra N. til S. og har deres højeste
Partier i Herredets søndre og østre Del, hvor
der findes adskillige Bræer; det samlede Areal
af evig Is og Sne udgør hele 59 km2. Af Arealet
er for øvrigt 34,6 km2 Ager og Eng, 11,1 km2
Udslaatter, 1158 km2 Skov, 157,4 km2
Ferskvand. Ved den fra Store Majavand i Herredets
søndre Del kommende Svenningdalselv og dens
Fortsættelse i Vefsna, der falder ud i
Vefsnfjorden, deles Herredet i et vestre og et østre
Afsnit, der hver for sig atter er opdelte ved en
Række mindre Dalfører. Blandt de mange
Fjelde kan her kun nævnes enkelte af de
højeste, som Langskarfjeld (1246 m),
Langskarnesen (1243 m), Kvitfjeld (1245 m), Blaafjeld (1289
m) m. fl. i det vestre Afsnit, der har sine
største Højder i den sydlige og midterste Del, og
Breiskarfjeld (1150 m), Store Baatskarfjeld
(1091 m), Store Børgefjeld med dets mange
Toppe, der naar op til 1700 m’s Højde,
Brurskanken (1443 m), Lukttinderne (1344 m) m. fl.
i det østre Afsnit, der har sine største Højder
i den søndre Del og langs Herredets Østgrænse.
De mange Dalfører er som Regel knyttede til
Herredets Vasdrag, af hvilke de største er
Vefsna, der optager Skjerva, Eiteraaen,
Svenningdalselven, Store og Lille Fiplingdalselv
m. fl., Drevja, Vikdalselven,
Hundaalavasdraget, Fusta med Herringelven m. fl. Ikke
mindre end henved 1000 Indsøer findes i dette
udstrakte Herred; den største er Store Majavarid
(16 km2). Herredets dyrkede Mark og
Bebyggelse findes særlig i Vefsndalen og
Drevjadalen med Sidedale samt i Fustas Dalføre og
for øvrigt spredt i Dalførerne og langs Kysten;
blandt de største Gaarde kan nævnes Kulstad,
Nyland, Skog, Hals, Øien m. fl., og straks N. f.
Mosjøen ligger Handelsstederne Kulstadsjøen og
Halsøy. V. Folkehøjskole ligger Halsøy, og
i Mosjøen er der en Mejeriskole for Kvinder,
og Tuberkulosehjem. Agerbrug og Kvægavl er
de vigtigste Næringsveje, ligesom Fiskeri og
særlig Skovdrift er af Betydning for dette
Distrikt, der har et betydeligt Areal af Skov. Der
findes flere industrielle Anlæg, som Trælastbrug
og Savbrug, Guanofabrikker, Baadbyggeri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
