Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vegaarshei - Vegabatræ - Vega-Ekspedition - Vegard af Veradal - Vegard, Lars - Vegas, Damián de Frey - Vegasit - Wegele, Franz Xaver von - Wegelius, Martin - Wegener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremtrædende Toppe. Storelvens Dalføre, V.’s
Hoveddal, er i det hele trangt og udvider sig først i
Herredets sydlige Del omkring Ubergvand, hvor
der er adskillig opdyrket Mark. Vest for
Hoveddalen ligger Hovdefjeld (525 m), Dalsfjeld (463
m) m. fl. og nordligst, Vest og NV. f.
Vegaarsvandet, Likollen, Haagfjeld m. fl.; i Herredets
østlige Afsnit ligger Rossfjeld (290 m),
Røislandsknuten (270 m), Fagerliknatten (261 m)
m. fl. Herredets største Vasdrag er
Vegaarselven, der optager Lilleelven, Ettelven,
Songeelven m. fl.; dette Vasdrag er af stor
Betydning for Tømmerflaadningen. Blandt Herredets
93 Indsøer er de største det af Øer opfyldte
Vegaarsvand eller Nordfjorden (c. 20 km2),
Ubergvand (tilhørende Herredet med 2 km2),
Usvand (0,6 km2) og Ljøstadvand (0,5 km2).
Af Arealet er 5,3 km2 Ager og Eng, 3,55 km2
Udslaatter, 265,8 km2 Skov, 27,6 km2 Ferskvand;
Resten er Snaufjeld og Myr. Skovdriften er
derfor ved Siden af Jordbrug og Fædrift af den
største Betydning for dette Herred, der
danner en næsten sammenhængende
Skovstrækning. Af industrielle Anlæg mærkes en Mølle
og flere Savbrug. Bebyggelsen er meget spredt;
tættest er den omkring Ubergvandets
Nordende, omkring Kirken (opført 1808) ved
Vegaarsvandets sydøstre Ende og ved Usvandet.
Af Herredets Gaarde tilhører et betydeligt Antal
det i Holt Herred liggende Nes Jernværk.
Fylkesskolen ligger paa V. Gennem den sydvestlige
Del af Herredet gaar Hovedvejen fra
Tvedestrand til Aamli ved Arendal—Tveitsund-Banen.
Antagen Formue 1925 var 8,1 Mill. Kr og
Indtægt 1173000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Nedenes Amt« [Oslo
1904]).
(N. S.). M. H.
Vegabatræ, se Vacapoutræ.
Vega-Ekspedition, se Nordenskiöld,
Adolf Erik.
Vegard af Veradal, norsk Høvding af
Birkebeinernes Parti og Haakon Haakonssøn’s
Hirdmand, havde maaske hjemme paa Gaarden
Veradal paa Inderøen og kaldtes Kongens Maag,
idet han vistnok blev gift med hans Moder,
Inga fra Varteig. Under Kongens
Mindreaarighed optraadte han til Forsvar for hans Ret og
paadrog sig herigennem Skule Baardssøn’s Had.
Denne havde ved en Lejlighed tilføjet V.
Legemsfornærmelse, og det Forlig, som blev
indgaaet, holdt han ikke bedre, end at V. 1221
under en Rejse i Kongens Ærinde paa hans
Foranstaltning blev dræbt paa Hindøen af en
anden af Kongens Frænder Andres
Skjaldarband. Denne, der hidtil havde været i Kongens
Tjeneste, fik nu Forlening paa Haalogaland af
Skule Baardssøn, der havde staaet i Forhold
til hans Hustru Ingebjørg. (Litt.: [norsk]
»Historisk Tidsskrift«, 5. Række, I, Side
14-19).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Vegard, Lars, norsk Fysiker, f. 3. Febr
1880 i Vegardshejen, blev Realkandidat 1905,
Universitetsstipendiat i 1908, Amanuensis ved
Universitetets fysiske Institut 1910, fik
Doktorgraden 1913 og blev Professor 1918 ved Oslo
Universitet. Med offentligt Stipendium
studerede V. Fysik i Cambridge og Leeds 1908—09.
Foruden i flere Aar som Birkeland’s
Assistent at have arbejdet med i Udarbejdelsen
af The Noorwegian Aurora Polaris Expedition
1902—03 har V. publiceret en Række
selvstændige Afhandlinger. Blandt disse nævnes:
»Beiträge zur Theorie der Lösungen« (Oslo 1906),
On some general properties of mixed solutions
(Cambridge 1909), Researches upon osmosis and
osmotic pressure (smst. 1908), On the free
pressure in osmosis (smst. 1908), On the electric
discharge through the gases HCl, HBr and HJ
(smst. 1909), On the polarisation of X rays
compared with their power of exciting high
velocity cathode rays (London 1910), The
position in spase of the aurora polaris from
observations made at the Halle-Observ. 1913—14
(Oslo 1920), Recent results of nordligh
investigations and the nature af the eosnic electric
rays (London 1921).
J. Fr. S.
Vegas [’wægas], Damián de Frey
(gejstlig Titel, ikke at forveksle med Fray, som
betyder Broder), spansk Forfatter i 16.
Aarhundredes anden Halvdel; tilhørte Skt Johannes’
Orden, levede i Toledo og har forfattet en Del
lyriske Poesier, dels i middelalderlige
nationale, dels i klassiske Versemaal, endvidere det
religiøse Skuespil Comedia Jacobina om
Patriarken Jakob’s Historie. Det tilhører hans
Libro de Poesia cristiana, der udkom 1590 og
er genoptrykt i 35. Bind af Biblioteca de
Autores Españoles. Nogen betydelig Digter var V.
ikke, men hvad det formelle angaar, har han
en vis historisk Betydning.
E. G.
Vegasit, Mineral af Sammensætning PbO,
3Fe2O3, 6H2O, der er fundet som okkeragtige
Masser af straagul Farve ved Boss Minen i
Nevada.
O. B. B.
Wegele [’ve.gələ], Franz Xaver von,
tysk Historiker (1823—97), Professor i Jena
1851, i Würzburg 1857, har skrevet bl. a. om
Karl August af Weimar, om Dante og tysk
Historiografi og redigerede »Allgemeine
deutsche Biographie« (fra 1875 sammen med R.
von Liliencron) og »Forschungen zur deutschen
Geschichte«.
H. J-n.
Wegelius, Martin, finsk Komponist, f. i
Helsingfors 10. Novbr 1846, d. 22. Marts 1906.
Han begyndte sin Løbebane som Dirigent for
den akademiske Sangforening, drog derefter til
Udlandet, hvor han opholdt sig en længere
Aarrække for at studere Musik, først i Wien,
senere i Leipzig. 1878 blev han Kapelmester
ved den finske Opera i Helsingfors, og opførte
senere forskellige Kompositioner, hvoraf særlig
Runeberg-Kantaten, »6. Maj«, fremhæves. Sin
egentlige Betydning fik dog W. som
Grundlægger af Helsingfors Musikinstitut (1882), der har
været af den største Vigtighed for hele
Udviklingen af det frodige finske Musikliv i vore
Dage. W. har udgivet flere fortjenstfulde
Lærebøger i almindelig Musiklære og Analyse,
Generalbas samt anvendt Harmonilære, endelig
»Vesterländska musikens historia« i 3 Bind
(1891-93).
A. H.
Wegener, 1) en fra Nienburg ved Weser
stammende Slægt, af hvilken Wilhelm
Theodor W. (1724—92) — Søn af
fyrstbiskoppelig Pagehovmester og Justitsraad
Johan Theodor W. i Eutin — i 1756 kom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
