Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wegener, Caspar Frederik - Vegesack - Vegetabilier - vegetabilsk - Vegetabilsk Elfenben - vegetabilsk Krølhaar - Vegetarianere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i den ældre
og nyere Tid« (1855—56). Som Leder af
Geheimearkivet begyndte W. med indgribende
Reformer og gjorde meget til at lette den
videnskabelige Benyttelse af Arkivet, ligesom han
udgav »Aarsberetninger fra det kgl.
Gehejmearkiv« (7 Bd, 1852—83) med mange vigtige
Aktstykker; men han kom ind paa uheldige Veje,
hvad angaar Forholdet mellem dette Arkiv og
Ministerierne, saaledes at først hans
Fratrædelse i 1882 banede Vej for en tilfredsstillende
Organisation paa dette Omraade (se
Jørgensen, A. D.). W. kunde derefter ganske hellige
sig til sit Privatbibliotek, der var det største
i Norden, og for hvilket han havde opført en
særlig Bygning. Efter hans Død forfattedes der
et Katalog over det (Bibliotheca Wegeneriana,
4 Bd, 1897), og det kom til at danne
Grundlaget for det nyoprettede Statsbibliotek i
Aarhus.
Kr. E.
Vegesack [’fe.gəzak], By i Fristaden
Bremens Landomraade, 15 km neden for Bremen
ved Udmundingen af Lesum eller Wümme i
Wesers højre Bred, har (1925) 4360
Indbyggere. Store Skibsværfter, Sejlfabrikation,
Tobaksfabrikation, Mølledrift, Skibsfart, Fiskeri
{særlig af Sild) samt Handel med Træ, Kul og
Korn.
(Joh. F.). O. K.
Vegetabilier (nylat.), Plantestoffer;
vegetabilsk, stammende fra Planter.
vegetabilsk, se Vegetabilier.
Vegetabilsk Elfenben, se
Elfenbensnødder.
vegetabilsk Krølhaar, se
Tillandsia-Trævler.
Vegetarianere (lat.) eller Vegetarier er
Tilhængere af Vegetarianismen eller
Vegetarismen, hvis Navn afledes af vegetus = kraftig,
sund. Som Grundlægger af den moderne
Vegetarisme nævnes i Reglen J. Newton (ikke at
forveksle med den store Matematiker og
Fysiker Isaac Newton [1643—1727]), som i 1811
udgav en Bog med Titlen: Return to nature,
or defence of vegetable regimen
(»Tilbagevenden til Naturen, eller Forsvar for Plantekost«).
En anden tidlig Forkæmper for V. var
Sylvester Graham, der (1829) anbefalede en Kost,
som bestod af Grønsager, Brød af usigtet Mel
{»Grahamsbrød«), Frugter, Rødder, Salt og
Vand, men fraraadede Kød, Saucer, Salater,
Te, Kaffe, Alkohol, Peber og Sennop. Den
første større V.-Forening stiftedes i England 1847.
I Danmark grundlagdes »Dansk
Vegetarianerforening« 1897 af Lægen Mich. Larsen.
Efter V.’s Udtalelser stiller Vegetarismen sig
som Formaal at opnaa en bedre
Sundhedstilstand og et længere Liv for de enkelte
Individer, altsaa omtrent det samme Formaal som
Hygiejnen stiller sig. Forskellen ligger i, at den
videnskabelige Hygiejne, ligesom andre
Naturvidenskaber, stiller sig helt paa Erfaringens
Grund uden forudfattede Meninger og søger
alene gennem Iagttagelser og Forsøg at skaffe
Kendskab til Fremgangsmaader, som kan
forebygge Sygdom og forøge Sundheden, medens
Vegetarismen gaar ud fra, at dens
Grundsætninger og Fremgangsmaader i Hovedsagen er
fastslaaede en Gang for alle ved
Ræsonnementer og foreliggende Erfaringer. Vegetarismen
bliver derved et naturfilosofisk System og stiller
sig uden for de rene Erfaringsvidenskaber.
Efter V.’s Lære opnaas en bedre
Sundhedstilstand ved, at Mennesket vender tilbage til en
Levemaade, som stemmer overens med dets
oprindelige Natur, og Læren gaar ud paa, at
Menneskets oprindelige Natur først og
fremmest kræver en anden Diæt, end den, der er
sædvanlig hos Europæere og Amerikanere.
Desuden kræver Læren Afholdelse fra forskellige
Nydelsesmidler og lægger større Vægt paa
nogle af den personlige Sundhedsplejes øvrige
Omraader end paa andre.
1) Ændringen af Diæten staar i Forgrunden
af Systemet, men de forskellige Grupper af V.
er ikke enige om Omfanget af denne Ændring.
Fælles for alle V. er, at Kød og andre
Bestanddele af Dyrelegemer udelukkes af Kosten. Den
største Gruppe af V. tillader Anvendelsen af
nogle animalske Fødemidler, nemlig Mælk,
Smør, Ost og Æg. Andre Grupper indskrænker
deres Kost til alene at omfatte vegetabilske
Fødemidler. En Særgruppe tilstræber at undgaa
Tilberedning af Fødemidler (»Raakost«) og
støtter sig paa et særligt naturfilosofisk System,
der er opstillet af Tyskeren Bircher-Benner.
De videst gaaende Grupper tilstræber at
sammensætte Kosten alene af Frugter og Nødder.
Efter V.’s Lære kræver Menneskets oprindelige
Natur en af de nævnte Diætforandringer, da
Mennesket antages at nedstamme fra abelignende
Væsener, der formodes — ligesom de nulevende
højere Aber — i Hovedsagen at have ernæret
sig af Frugter og Nødder. Argumenterne for
denne Paastand henter V. oftest fra den
sammenlignende Anatomi, efter hvilken Mennesket
sammen med Aberne hører til Primaternes
Gruppe. V. lægger særlig Vægt paa, at
Afvigelserne mellem Menneskets og Abernes
Tandbygning er ringe, og derfor henviser til samme
Føde som den naturlige. Fysiologisk er
Argumentet ikke afgørende. Inden for en Gruppe som
Gnaverne findes der ogsaa store
Overensstemmelser i Tandbygningen, og nogle Gnavere er
dog Altædere (f. Eks. Rotter), medens andre
er Planteædere (f. Eks. Kaniner). Andre
Argumenter hentes fra Bygningen af Menneskets
Tarmkanal, dels Længden, dels Størrelsen af
Tarmoverfladens Areal i Forhold til
Legemsvægten. Diskussionerne herom kan næppe føre
til noget Resultat, da f. Eks. Forholdet mellem
Tarmoverfladens Areal og Legemsvægten ikke
blot synes at være afhængig af Ernæringens
Art, men ogsaa af andre Forhold, f. Eks.
Dyreartens Størrelse. Smaa Rovdyr, som Kat eller
Maar, har forholdsvis en større Tarmoverflade
end store, som Løven. Ved anatomiske eller
andre Ræsonnementer lader det sig næppe
afgøre, hvad der er Menneskets oprindelige Kost.
Arkæologiens Resultater tyder foreløbig paa, at
de ældste, kendte Menneskeracer ikke har
været Planteædere. Men det siger naturligvis
heller ikke noget om, hvilken Kost der bør
foretrækkes under de nuværende Forhold.
V. forkaster Kød som Næringsmiddel, ikke
alene fordi de mener, det ikke hører til
Menneskets oprindelige Kost, men ogsaa af andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
