- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
652

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vegetarianere - Vegetation - Vegetationer - Vegetationsformation - Vegetationsorganer - vegetativ Formering - vegetere - Vegetius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grunde. Blandt disse findes etiske Vurderinger,
efter hvilke Dyreslagtning anses for umoralsk,
og æstetiske Vurderinger, efter hvilke dyriske
Fødemidler anses for uskønne. Endelig
betragter V. Kød som giftigt. Som bekendt findes der
Sygdomstilfælde, der skyldes Fortæring af
daarligt Kød. Tidligere blev disse Tilfælde kaldt
»Kødforgiftninger«, og man troede, de skyldtes
Giftstoffer (»Ptomainer«), dannet i Kødet ved
Forraadnelsesprocesser. Senere Iagttagelser og
Undersøgelser har vist, at i alt Fald det langt
overvejende Antal af disse »Kødforgiftninger«
skyldes Kød fra Dyr med bestemte
Infektionssygdomme, eller Infektion af Kødet efter
Slagtningen med sygdomsfremkaldende eller særlige
giftdannende Bakterieformer. I det hele taget
kan Kød af syge Dyr ofte være skadeligt og
kan bl. a. indeholde Snyltere, der lader sig
overføre til Mennesker (Bændelorm, Trikiner).
Ogsaa syge Planter kan jo være giftige
(Meldrøje i Korn), ja endog raske Planter (Solanin
i spirende Kartofler o. s. v.). Det er rimeligvis
skadeligt at fortære Kød i Forraadnelse, men
de typiske »Kødforgiftninger« opstaar ikke
heraf. I sundt, godt Kød kendes ingen Giftstoffer.

Paa den anden Side er Kød ikke et
nødvendigt Næringsmiddel for Mennesker, men kan
undværes uden Skade. I det 19. Aarhundrede
blev Køds Betydning som Næringsmiddel
overvurderet af de fleste Fysiologer, der af det
daværende, begrænsede Forsøgs- og
Iagttagelsesmateriale drog Slutninger, som man nu paa
Grundlag af senere Undersøgelser kan se var
forhastede. Den Mængde Æggehvidestof, som et
Menneskes Føde maa indeholde, blev
overvurderet (se Ernæring). Den populære
Anskuelse, at en kødrig Kost er en »kraftig« Kost,
har ingen Støtte i det nuværende fysiologiske
Iagttagelsesmateriale, der hverken har
godtgjort særlige Fordele eller særlige Farer ved
Kød som Næringsmiddel. Man maa nærmest
sige, at den eneste sikre Fordel ved Kød er
dets Smag og den eneste sikre Ulempe dets
høje Pris i Forhold til Næringsværdien.

Der er ingen Vanskelighed for Mennesker ved
at ernære sig alene af Plantekost i Forbindelse
med Mælk og Æg. Nogen Vanskelighed er der
ved at sammensætte en i alle Henseender
tilfredsstillende Føde alene af Planteprodukter,
men det lader sig gøre. I øvrigt er de enkelte
Fødemidlers og deres Tilberednings Betydning
for Ernæringen langtfra tilstrækkeligt kendt
endnu, men den fysiologiske Videnskab har
siden 1915 gjort meget store Fremskridt paa
dette Omraade (se f. Eks. Vitaminer), og
hver Maaned bringer nye Iagttagelser og
Forsøgsresultater.

Paalidelige sammenlignende, statistiske
Undersøgelser over Livsvarighed og
Sygdomshyppighed hos Mennesker, der levede af forskellig
Diæt, uden at deres Levemaade frembød andre
Forskelligheder, findes kun i meget lille Antal
og har ikke givet sikre Resultater. Det er
paastaaet, at Trappistmunkene, der lever af kødfri
Kost, hyppigere end andre Mennesker naaede
en høj Alder, men statistiske Undersøgelser har
ikke bekræftet dette. Der er foretaget
forskellige sammenlignende Undersøgelser over
kødspisende og ikke-kødspisende unge Menneskers
gymnastiske og sportslige Præstationer. Mest
kendte er Irving Fisher’s Undersøgelser 1907
(ved Yale Universitetet, U. S. A.), der viste en
betydelig Overlegenhed i Udholdenhed hos de
ikke-kødspisende unge Mænd.

2) V.’s Lære kræver Afholdenhed fra en
Række Nydelsesmidler, først og fremmest
Alkohol (Totalafhold); mange V. afholder sig
ogsaa fra Tobak, nogle desuden fra Kaffe, Te og
forskellige Krydderier. Gennem
Afholdsbestræbelserne gavner den vegetariske Lære sine
Tilhængere.

3) Paa den øvrige personlige Sundhedsplejes
Omraade lægger V. særlig Vægt paa Hudpleje,
Ophold i Lys og frisk Luft, Muskelbevægelser,
Hvile, og adskiller sig paa disse Punkter ikke
fra Hygiejnen som ren Erfaringsvidenskab.
Nogle Grupper af V. har Tilbøjelighed til at
nære Særanskuelser angaaende Fodbeklædning,
Klædedragt o. a. En Gruppe af V. adskiller
sig fra den hygiejniske Erfaringsvidenskab ved
at lægge meget lidt (eller slet ingen) Vægt paa
Forebyggelse af Smittespredning. Denne
Gruppe har opstillet en særlig Sygdomslære, der
betragter Sygdomme som Organismens
Afværgelsesbestræbelser over for den Forgiftning,
som efter deres Mening er opstaaet ved stadig
Optagelse af Kød og Nydelsesmidler. Disse V.
nærer den Overbevisning, at Sygdommen lader
sig forebygge eller udrydde alene ved at følge
Vegetarismens Forskrifter, og stiller sig i
Opposition til Lægevidenskaben. Derfor forkaster
de Brugen af kemiske Stoffer med særlige
fysiologiske Virkninger (Lægemidler) i
Sygdomstilfælde, og vil ikke anvende saadanne
sygdomsforebyggende Metoder som Vaccination eller
Helbredelsesmidler som Antidifteriserum o. l.
Denne Gruppe af V. forsvarer ofte deres Lære
med stor Fanatisme og anser Læren for
urokkelig, saaledes at eksperimentel Forskning paa
de fleste af Lægevidenskabens Omraader efter
deres Mening skulde være overflødig.
Undertiden bestrider denne Retnings Tilhængere i al
Almindelighed Paalideligheden af
Sygdomslærens Iagttagelser og Resultater. Forskellige
Grupper af V. har særlige Anskuelser paa det
religiøse Omraade (Adventister o. a.).
L. F.

Vegetation (bot.) betegner i Almindelighed
et begrænset Omraades Plantevækst.
A. M.

Vegetationer, se adenoide V.

Vegetationsformation, se
Plantesamfund.

Vegetationsorganer kaldes de af Plantens
Organer, som ikke staar i Forplantningens
Tjeneste; hos de lavere Planter udgøres de af
Løvet eller Thallus, hos de højere kaldes de
Rod, Stængel og Blad. Den vegetative
Formering (saasom ved Yngleknopper, Udløbere,
Bulbiller, Stiklinger, Rodskud o. a.) sker netop
ved V. (Se Formering, Planternes
vegetative
).
(V. A. P.). A. M.

vegetativ Formering, se Formering,
Planternes vegetative.

vegetere (nylat.), leve (uvirksom) som en
Plante.

Vegetius, 1) Flavius V. Renatus,
romersk Militærforfatter, levede vistnok i 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:46 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free