Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weierstrass, Karl - Weigand, Friedrich Ludwig Karl - Weigel, Valentin - Weigelia - Weigert, Karl - Weigl, Joseph - Weigl, Karl - Weigner - Weihaiwei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der var sket for de elliptiske Funktioner; dette
Maal maa siges at være naaet. Sit Arbejde
herpaa forberedte han ved en betydelig
Simplifikation af de elliptiske Funktioners Teori og en
Revision af Funktionsteorien (s. d.). De
analytiske Funktioners Teori opbygger han i
Modsætning til Riemann, paa et rent aritmetisk
Grundlag, nemlig paa deres Udviklinger i
Potensrækker. Han viser, at en vilkaarlig hel
Funktion f(z), d. v. s. en analytisk Funktion,
som ikke bliver uendelig for endelige Værdier
af z, kan udtrykkes ved et Produkt af
Faktorer af Formen eM (1—z/a), hvor a er et
Nulpunkt for f (z) og M et Polynomium i z;
herved ledes man til en ny vigtig Klassifikation af
disse Funktioner og sættes i Stand til at
konstruere dem, naar Nulpunkterne er givne. De
ikke analytiske Funktioner, hvis Definitioner
kan være fuldstændigt vilkaarlige, var man,
for saa vidt de var kontinuerte, tilbøjelig til
uden videre at tillægge nogle af de analytiskes
Egenskaber, idet man støttede sig paa en
antaget geometrisk Fremstilling; W. paaviste
Faren herved, idet han opstillede en kontinuert
Funktion af en reel variabel, som ikke for
nogen Værdi af denne har en bestemt
Differentialkvotient. Som Afslutning paa sin Behandling
af de Abel’ske Funktioner undersøger W. de
almindeligste, periodiske, ikke nødvendigt Abel’ske
Funktioner. Ogsaa paa andre Omraader har
W. sat betydelige Spor; her maa nævnes hans
Fuldstændiggørelse af Beviserne for, at e og π
er transcendente Tal, hans Arbejder
vedrørende Variationsregningen, den projektive
Geometris Fundamentalsætning, lineære
Differentialligninger, komplekse Tal med n Enheder,
kvadratiske Former m. m. Hans talrige
Afhandlinger, der findes i Crelle’s Journal og
Berlin-Akademiets Skrifter, udgives samlede under
Titelen »Matematische Werke von Karl W.«, af
en af Berlin-Akademiet nedsat Kommission;
indtil nu (1927) er der kommet 6 Bd, Heri
findes ogsaa W.’s Forelæsninger, af hvilke en Del
maatte tages fra Optegnelser af hans Elever.
(Litt.: L’œuvre mathématique de Weierstrass,
par H. Poincaré [Acta math. t. 22]; »Die
ersten 40 Jahre des Lebens von Weierstrass«,
von G. Mittag-Leffler [Acta math. t. 39]).
Chr. C.
Weigand [’va^igant], Friedrich
Ludwig Karl, tysk Germanist (1804—78), blev
1851 Professor i tysk Sprog og Litteratur ved
Universitetet i Giessen. Af W.’s grammatiske
og leksikalske Arbejder har navnlig to større
Betydning: hans »Wörterbuch der deutschen
Synonyme« (1840—43; 2. Oplag 1852) og
»Deutsches Wörterbuch« (1857, nyeste Udgave,
omarbejdet af H. Hirt m. fl. 1909 ff.), som nu er
den mest omfattende tyske etymologiske
Ordbog. Efter J. Grimm’s Død blev Fortsættelsen
af den Grimm’ske Ordbog betroet til W. og R.
Hildebrand. (Litt.: O. Bindewald, »Zur
Erinnerung an W.« [1879]).
L. Ha.
Weigel [’va^igəl], Valentin, tysk Mystiker,
f. 1533 i Hayn, d. 10. Juni 1588 som Præst i
Zschoppau ved Chemnitz, havde studeret i
Leipzig og Wittenberg, men følte sig frastødt af den
lutherske Teologi og mere beslægtet med
Sværmeraanderne. Han beholdt imidlertid sine
Anskuelser for sig selv og underskrev endog
Konkordieformelen, men han efterlod sig
forskellige Skrifter, som viser, at han lærte en
mystisk Subjektivisme, tilsat med adskillige
gnostiske Momenter. Den hellige Skrift
meddeler i Virkeligheden ikke andet, end hvad
Mennesket finder i sin egen Aand, og de
historiske Frelseskendsgerninger er værdiløse. Adam
og Christus f. Eks. er kun Symboler paa to
Principper, som findes hos hvert Menneske.
W. vandt sig adskillige Disciple baade i
Tyskland, Holland og Norden. (Litt.: J. O. Opel,
»V. W.« [1864]; A. Israel, »V. W.’s Leben
und Schriften« [1888]).
A. Th. J.
Weigelia [va^i-], se Diërvilla.
Weigert [’va^igərt], Karl, tysk Histo-
og Bakteriolog, f. 19. Marts 1845 i
Münsterberg, Schlesien, d. 5. August 1904 i
Frankfurt a. M. W. var Assistent hos Waldeyer,
Lebert og Cohnheim, blev Professor i
Leipzig 1879 og overflyttedes til Frankfurt som
Professor i patologisk Anatomi. Den
histologiske Teknik skylder W. uhyre meget,
saaledes Bakteriefarvningen i Snit ved Hjælp af
basiske Anilinfarver (1875), Nervesystemets
Differentialfarvning ved Syrefuchsin (1882) og
den elektive Farvning af Neuroglia (1890—95),
men ogsaa hans patologisk-anatomiske Studier
over Koppesygdommen (1874—75), over Krup
og Difteritis (1877), i hvilke sidste Læren om
Koagulationsnekrosen fremsattes, over den
Bright’ske Syge og over Venetuberklerne og
den tuberkuløse Blodinfektion
(Miliærtuberkulosen) har bragt nye Synspunkter og ikke
uvæsentlige Fremskridt.
J. S. J.
Weigl [’va^igəl|, Joseph, østerrigsk
Komponist (1766—1846), var Elev af Salieri og
Albrechtsberger og en af Samtiden skattet
Operakomponist; navnlig hans Sangspil »Die
Schweizerfamilie« fandt stor Yndest og Udbredelse.
W. var Kapelmester ved Wiener-Operaen; i
sine senere Aar beskæftigede han sig mest med
Komposition af Kirkemusik.
W. B.
Weigl [’va^igəl], Karl, østerrigsk Komponist,
f. 6. Febr 1881 i Wien, Elev af Zemlinsky og
Konservatoriet i Wien, hvor han nu lever; W.,
der har skrevet Symfonier, Kantater, Kor,
Klaverkoncert (for venstre Haand), Klaverstykker,
Sange m. m., regnes blandt, de betydeligste
nulevende østerrigske Musikere.
W. B.
Weigner, se Wegner.
Weihaiwei, britisk Krigshavn paa
Nordkysten af Halvøen Shantung ved Indløbet til
Petshili-Strædet, Kina, 738 km2 med (1921)
154416 Indb. Krigshavnen var oprindelig bleven
anlagt af Kineserne for i Forening med det paa
den anden Side af Strædet liggende Port
Arthur at beherske Indsejlingen gennem
Petshili-Strædet og saaledes forsvare Adgangen til
Peking. Den ved foranliggende Øer beskyttede
Havn befæstedes med stærke Søforter, medens
den til Lands var omtrent uden Forsvar. Der
anlagdes Værfter og Depoter af Kul og
Munition. I Krigen med Japan 1894 angrebes den
10000 Mand stærke Besætning af en dobbelt saa
stor japansk Styrke under Ojama. Fæstningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
