- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
659

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weils Sygdom - Weimann, Wilhelm H. O. - Weimar - Weinek, Ladislaus - Weinel, Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarsag er en Spirochæte. Det er en sædvanlig
alvorlig Lidelse, som begynder med stærk
Feber og ved svære almene Tilfælde Smerter i
Led og Lænder samt i Læggene. Paa 3.-5.
Dag kommer der Gulsot. Der indtræder
Forstørrelse af Leveren og Milt og Nyrebetændelse.
Desuden Blødninger fra Hud og Slimhinden.
Ofte kommer der, efter at Lidelsen i en Ugestid
har været i Ro, atter Febertilstand, som kan
vare i flere Uger. Behandlingen er
symptomatisk. Desuden kan man forsøge Behandling med
Rekonvalescentserum.
H. I. B.

Weimann, Wilhelm H. O., dansk
Forretningsmand og Politiker, f. 29. Novbr 1868 i
Odense, gik efter fuldført juridisk Uddannelse
til Handelen i 1892, var derefter en Tid
Overretssagfører i Kbhvn, indtil han i 1900 blev
udsendt af Udenrigsministeriet først som
Vice-Konsul i Chicago, senere som fungerende
Konsul i New York og Generalkonsul i Hamburg.
1909—10 var han Minister for Handel og Søfart
i Ministeriet Zahle og senere tillige Minister for
offentlige Arbejder ad interim. Efter denne
korte Tilværelse i dansk Politik var han i
1911—15 Leder af Østasiatisk Kompagnis
Virksomhed i Siam og senere Medlem af Direktionen.
I 1915 indtraadte han i det Store Nordiske
Telegrafselskabs Ledelse, fra 1916 som
Formand for Bestyrelsen, i hvilken Stilling han
siden har virket, samtidig med at han har
været Bestyrelsesmedlem i forskellige industrielle
Virksomheder, bl. a. De Forenede
Papirfabrikkers Bestyrelse fra 1916; Formand i sidstnævnte
Selskabs Bestyrelse blev han i 1923. W.’s
Virksomhed har været præget af hans skarpe
Forretningssans og særlig gode Evner for
økonomisk Administration.
M. G.

Weimar [’va^imar], Hovedstad i Fristaten
Thüringen, ligger paa venstre Bred af Ilm,
danner et Knudepunkt for flere Jernbanelinier,
er Sæde for den øverste Landsøvrighed,
Øvrigheden for Forvaltningsdistriktet W., en
Landret, en Amtsret, en Filial af Rigsbanken,
et Erhvervskammer og har (1925) 45957
Indbyggere. Midtpunktet i den gamle By er
Stadskirken, hvori et Alterbillede af Lukas Cranach
med Afbildninger af denne og af Luther. Ved
Ilms Bred ligger det tidligere Residensslot for
Storhertugen af Sachsen-W., genopbygget
1790—1803 efter Branden 1774. Foran Slottet en
smuk Park med mange Erindringer om Goethe,
hinsides Ilm Goethe’s Havehus. I Nærheden det
righoldige Bibliotek, Stadsarkivet, det ny
Museum, Museet for Kunst og Industri og Teatret,
foran hvilket Rietschel’s
Goethe-Schiller-Monument. I Goethe-Huset findes
Goethe-Nationalmuseet med Billeder, Medailler, Mineraler og
Kunstværker. Schiller-Hus indeholder
Erindringer fra Schiller’s Liv, i det Brück’ske Hus,
ofte benævnt Cranach-Hus, boede Lukas
Cranach efter 1552. I Fyrstegravstedet paa den
smukke Kirkegaard er Goethe og Schiller
bisatte. Det tidligere Hofgartneri beboedes af
Franz Liszt og er nu indrettet som
Lisztmuseum. Af Undervisningsanstalter nævnes et
Gymnasium, et Realgymnasium,
Skolelærerseminarium, Industriskole, Handelsskole,
Malerskole og en Stats-Musikskole. Industrien
beskæftiger sig med Kunstsnedkeri,
Kunstsmedning, Sten- og Bogtrykkeri samt Fabrikation af
Klæde, Ovne, Læder og Parketgulve;
Blomstergartneri. 2 km S. f. Byen ligger Lystslottet
Belvedere (opført 1724—32), Storhertugens
Sommerresidens, med en smuk Park, mod NØ.
Slottet Tiefurt, ligeledes med Parkanlæg og
Mindesmærker, og mod NV. Slottet Ettersburg
hinsides det skovklædte Ettersberg. W. skal
være bygget i 9. Aarhundrede og kom 1440
under Kursachsen. Ved Delingen mellem Ernst
og Albert (1485) kom W. med Thüringen
under den Ernestinske Linie og blev 1547
ophøjet til fast Residensstad i Storhertugdømmet
Sachsen-W. Glanspunktet i W.’s Historie
danner Karl August’s Regeringstid, under hvilken
de af denne Fyrste tilkaldte Digtere Goethe,
Schiller, Wieland, Herder m. fl. gjorde W.
verdensberømt og skaffede den Navnet det tyske
Athen. Da de thüringske Smaastater i 1920
sammensluttedes, blev W. Fristaten Thüringens
Hovedstad. I W. samledes den
Nationalforsamling, som den 11. August 1919 gav det tyske
Rige dets nye, republikanske Forfatning.
(Joh. F.). O. K.

Weinek [’vålnakl, Ladislaus, østerrigsk
Astronom, f. 13. Febr 1848 i Ofen, d. 12. Novbr
1913 i Prag, studerede i Wien, blev 1875
Observator ved Observatoriet i Leipzig og var fra
1883 Direktør for Observatoriet i Prag og
Professor i Astronomi ved Universitetet smst. 1874
deltog W. i den tyske Venus-Ekspedition til
Kerguelen. W. har især vundet sig et Navn
ved sine Tegninger af Maanen
(»Originalzeichnungen des Mondes« [Prag 1886, 1890, 1893,
1901], »Photographischer Mond-Atlas« [smst.
1897—1900] med »Erläuterungen« [smst. 1901]).
Af hans øvrige Arbejder kan nævnes »Die
Photographie in der messenden Astronomie« (Halle
1879), »Definitive Resultate aus den Prager
Polhöhen Messungen 1889—92 und 1895-99« (Prag
1903), »Aberration der Gestirne« (Wien 1905),
»Josef Georg Böhm« i »Die Kunstuhren auf der
k. k. Sternwarte zu Prag« (Prag 1908), »Die
Reise der deutschen Expedition zur
Beobachtung des Venusdurchganges am 9. Dezember
1874 nach der Kerguelen-Insel und ihr dortiger
Aufenthalt« (smst. 1911). Som Direktør for
Observatoriet har han hvert Aar siden 1883
udgivet »Astron., magnet, und meteor.
Beobachtungen an der k. k. Sternwarte zu Prag« og
»Astron. Beobacht. auf der Sternwarte Prag
in den Jahren 1900—09« (1907, 1912), hvor der
er optrykt flere mindre Afhandlinger.
J. Fr. S.

Weinel [’va^inəl|, Heinrich, tysk
evangelisk Teolog, f. 29. April 1874 i Vonhausen i
Hessen. 1899 habiliterede han sig som
Privatdocent i Berlin, 1900 flyttede han til Bonn; 1904
blev han ekstraordinær og 1907 ordinær
Professor i Jena, hvor han stadig virker. Mest
kendt er han blevet som Udgiver af
Skriftserien: »Lebensfragen«, hvortil han selv har
skrevet »Paulus« (1904) og »Jesus im XIX.
Jahrhundert« (1903, 2. Opl. 1906), samt ved det
populære lille Skrift »Die Gleichnisse Jesu«
(1903, 3. Opl. 1910; oversat til Dansk 1907).
Blandt hans mere videnskabelige Arbejder kan
nævnes »Die Wirkungen des Geistes und der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free