Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejafgifter - Vejanlæg - Vejbred - Vejbredfamilien - Vejbygningskunst - Veje - veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vejene. Da en stor Del offentlige Biveje er for
smalle eller for svagt byggede til
Automobilfærdsel, har Sogneraadene Ret til at afspærre
dem for alle Automobiler eller kun for Vogne
over en vis Vægt. En Fortegnelse over de
afspærrede Veje offentliggøres i det saakaldte
Vejregulativ.
Den normale Vedligeholdelse af offentlige
Veje paahviler det Amtsraad eller den
Kommunalbestyrelse, under hvem Vejen sorterer uden
Opkrævning af særlige Afgifter. Skal en privat
Gade optages som offentlig eller en offentlig
Gade forsynes med lyddæmpende Kørebane eller
paa anden Maade ændres til Gavn for
Grundejerne, kan Kommunalbestyrelsen gøre Sagen
afhængig af, at Grundejerne i den private Gade
betaler dens Istandsættelse med ny Brolægning,
og at de til den offentlige Gadestrækning
stødende Grundejere betaler en vis Andel i
Udgiften til den paatænkte Forbedring.
Ved private Veje i nye Villakvarterer er det
almindeligt, at den oprindelige Ejer af
Grunden ved Udstykningen har paalagt hver
Parcelkøber en vis Vejafgift (Façadeafgift) til Vejenes
Anlæg. Vedligeholdelse og Forsyning med Vand,
Gas og Elektricitet. Som Regel vil disse Afgifter,
naar Ejendommen er fuldt udstykket og solgt,
overgaa til Administration af et af samtlige
Parcelejere bestaaende Ejerlag.
A. L-n.
Vejanlæg, se Landeveje.
Vejbred, norsk Kæmpe (Plantago L.),
Slægt af Vejbredfamilien, en- eller fleraarige
Urter med spredte og oftest grundstillede og
buenervede Blade, hvis Stilk og Plade ikke er
tydeligt adskilte fra hinanden. Blomsterne er
smaa og uanselige, samlede i Hoved eller Aks.
De er tvekønnede, regelmæssige og 4-tallige i
Bæger, Krone og Støvbladkreds; Støvdragerne
er lange og Knopperne bevægelige.
Bestøvningen sker oftest ved Vindens Hjælp, og
Blomsterne er førsthunnede. Støvvejen har en
2-rummet Frugtknude; Griffelen er lang og
fjerformet. Frugten er en Buddike. Henved 200
Arter. — Glat V., norsk Groblad (P.
major L.) er 5—30 cm høj og har ægdannede og
glatte Blade, hvis Stilk er omtrent lige lang
med Pladen. Kronen er brungul, Støvtraadene
hvide og Knapperne brunviolette. Den blomstrer
i Juni—August. Meget almindelig i Danmark og
Norge, og ret variabel efter Voksestedet. De
lange Aks bruges af Børn til Leg med
Stridsmænd eller Fuglekæmper eller
»Kæmper«, og, ligesom af andre Arter, til Fuglefoder.
Navnet »de Hvides Fodspor« skyldes dens store
Evne til at sprede sig med Færdselen. Dunet
V., Dun-Kæmpe (P. media L.) bliver 5—40
cm høj og har ovale, næsten siddende eller
kortstilkede Blade. Aksets rosenrøde Farve
skyldes Krone og Støvblade; nogle Blomster
med korte Støvtraade og Grifler bestøves ved
Insekter (Maj—Juli). Ikke saa hyppig som
foregaaende Art. Lancetbladet V.,
Lancetbladet Kæmpe (P. lanceolata L.) bliver
5—40 cm høj og har lancetdannede Blade og et
æg- eller valseformet Aks, hos nogle Planter
med Hunblomster (Planten er altsaa
gynodiøcisk). Almindelig i Danmark langs Veje, paa
Enge o. a. St., ligeledes i det vestlige Norge.
Strand-V., Strand-Kæmpe (P. maritima
L.), er 5—30 cm høj og har liniedannede og
kødfulde Blade; dens Kronrør er haaret som
hos følgende Art. Almindelig i Danmark paa
Strandenge og desuden langs Veje omkring i
Jylland; i Norge ved Stranden. Fligbladet
V. (P. coronopus) er 3—20 cm høj og har
fjerfligede Blade, der ligesom Stængelen er
haarede. Akset er valseformet. Planten er modsat
de øvrige ovenfor nævnte enaarig og ret
almindelig paa Strandenge i Danmark; den
blomstrer i Juli—August. P. borealis L. har
liniedannede Blade og et meget kort Aks; den findes
i det nordligste Norge. P. Psyllium L. er en
enaarig, 15—30 cm høj Urt med grenet Stængel
og modsatte, linielancetdannede Blade, i hvis
Hjørner de langstilkede og hovedformede Aks
sidder. De smaa, baadformede Frø
(Loppefrø) har en stærkt forslimende Overhud; de
anvendes teknisk (til Appretur). Planten vokser
i Sydeuropa. Af P. arenaria W. et K. og endnu
andre Arter benyttes Frøene ligeledes i
Teknikken.
A. M.
Vejbredfamilien (norsk
Kæmpefamilien, Plantaginaceæ), tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Personatæ, en- eller
fleraarige Urter med hele eller kun lidt
indskaarne Blade, der gerne er grundstillede.
Blomsterne er smaa og uanselige, samlede i
Hoved eller Aks. De er oftest tvekønnede,
regelmæssige og 4-tallige i Bæger, Krone og
Støvbladkreds. Frugten er en Buddike (Vejbred)
eller Nød (Strandbo). C. 200 Arter, især i
tempererede Egne. Se Strandbo og Vejbred.
A. M.
Vejbygningskunst, se Landeveje og
Chaussé.
Veje kaldes alle Jordstrimler, der med
større eller mindre Kunst og Bekostning er
planerede og befæstede, saa de kan bære
almindelig Vognfærdsel. Er V. administrativt eller
ifølge sin Beskaffenhed ufarbar for Vogne,
benævnes den Ridevej (-sti), hvis den er bestemt
for Ryttere eller kun kan befares til Hest, og
Gangsti (Cyklesti), hvis den alene er bestemt
for Fodgængere (Cyklister).
V. kan være offentlige, uden Landeveje, som
administreres af Amtsraadene, eller Biveje, som
administreres af By- og Sognekommuner.
Enkelte Stationsveje administreres af paagældende
Jernbane. Andre V. er private, enten tilhørende
Enkeltmand, som kan spærre for
uvedkommende Færdsel, eller et begrænset Antal
Grundejere, som har Færdselsret og
Vedligeholdelsespligt.
Efter Kørebanens Udstyrelse taler man om
Skærveveje, Klinterveje, Betonveje, Tjæreveje
(forkortet for tjæremakademiserede eller
overtjærede V.), Grusveje, Jordveje (se
Landeveje). Efter Brug og Beliggenhed taler man
om Adgangsvej, Markvej, Skovvej, Parallelvej,
Interimsvej o. s. v.
A. L-n.
veje, at veje i Leg. Veje Salt: To stiller
sig med Ryggen mod hinanden, hægter
hinandens Arme Albue om Albue og bøjer sig
skiftevis forover, idet man løfter hinanden fra
Jorden. Man vejer ogsaa Salt, naar man vipper
paa en Planke, der ligger over en Træbuk o. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
