Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- veje
- Vejen
- Vejen Aa
- Vejer de la Frontera
- Vejeredskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tre vejer Salt: De to tager hinanden i
Hænderne, hvorefter den tredje lægger sig over
deres Arme. De svinger med ham, idet de
fremsiger et Rim:
»Veje, veje Salte.
Hvad skal Skæppen koste?
Fire- og tyve Skæroste«.
og spørger:
»Vil Du have Grød eller Vælling?
Vil Du staa paa Top eller Taa«?
Fr. K.
Vejen (1280: Wægnæ, 1340: Weghn), Sogn,
Sogne- og Stationsby i det sydlige Nørrejylland
(Malt Herred, Ribe Amt). Den store,
købstadlignende Stationsby ligger 21 km Vest f. Kolding,
29 km ØNØ. f. Ribe og er den betydeligste af
de større Stationsbyer ved Tværbanen
Lunderskov—Bramming. 1925 havde den 2988
Indbyggere (1916: 2651, 1901: 1108). Der er Kirke,
Præstegaard, Missionshus, kommunale Skoler,
Realskole og Teknisk Skole; Læger, Dyrlæger
og Apotek; af Pengeinstitutter: V. Sparekasse
(oprettet 1867) og Banken for V. og Omegn;
Hotel, Missionshotel, Kro, Gæstgiverier,
Landbohjem, Højskolehjem, Børnehjem, Teater.
Foruden Handelsforetagender (deriblandt A/S.
»V. Trælasthandel«) samt Handlende og mange
Haandværkere er der en Del industrielle
Anlæg og Fabrikker, saaledes
Elektricitetsværk, Andelsmejeri, Bryggeri, Dampbageri,
Cikoriefabrikken »Nørrejylland«, Cikorietørreri,
Margarinefabrikken »Alfa«, Tagpapfabrikken
Phønix, Jernstøberier, Maskinværksteder,
Rørvæveri, Savværker, Maskinsnedkeri,
Uldspinderi, Farveri, Garveri, Møller, Teglværk og
Bogtrykkeri. Endvidere Fabrikker for Fremstilling
af Tagpap og Cementvarer, Lervarer,
Mineralvand, Vogne og Æsker, m. m. — V. er Station
paa Tværbanen Lunderskov—Bramming, og
herfra udgaar Privatbanen til Gjesten, hvorfra
den gaar dels til Kolding og dels over
Grindsted til Troldhede. Der er Telegraf- og
Statstelefonstation, Postkontor og Markedsplads.
M. S.
Vejen Aa, se Kongeaa.
Vejer de la Frontera [wæ’kær-ðæ-la-från
’tæra], By i det sydvestl. Spanien, Provins Cadiz,
ligger 43 km SSØ. f. Cadiz og 8 km fra
Gibraltar-Strædet. (1920) 12000 Indbyggere. V.
ligger smukt med en pragtfuld Udsigt over
Havet og har mange smukke Villaer. Den forbi
Byen strømmende Barbate er Afløbet for den
store Strandsø Janda, der er 11 km lang og
indtil 5 1/2 km bred.
(H. P. S.). C. A.
Vejeredskaber bruges til at sammenligne
et Legemes Vægt (s. d.) med Vægten af visse
Lodder paa samme Sted af Jorden. Da to
Legemer, som har samme Vægt, ogsaa har
samme Masse (s. d.), tjener V. samtidig til
Bestemmelse af Genstandes Masse, og denne
Bestemmelse er næsten altid Vejningens egentlige
Formaal. Ved enhver Vejning søger man
derfor at faa at vide, hvilken Sum af Vægtlodder
med bekendt Masse der skal til for at
frembringe samme Virkning paa Redskabet som det
Legeme, der vejes.
V. anvendes i to principielt forskellige Typer.
Ved den ene, Fjedervægten eller
Dynamometret, spænder det Legeme, der
skal vejes, en Staalfjeder, oftest formet som
en Proptrækker; en Viser peger da paa en
Skala med Tal, som angiver Legemets Vægt.
Man faar sat Tal paa Skalaen ved i
Fjedervægten at hænge Lodder med bekendt Vægt,
og man sammenligner da i Virkeligheden den
Kraft, hvormed Jorden tiltrækker Legemet,
med den Kraft, hvormed Jorden tiltrækker et
Lod. Da imidlertid Tyngdeaccelerationen er
forskellig paa de forskellige Steder af Jorden
og i forskellig Afstand fra Jordens Centrum,
kan man paa denne Maade strengt taget kun
faa Legemets Masse bestemt, hvis Fjedervægten
er inddelt netop paa det Sted, hvor den bruges.
Fejlen, der fremkommer, betyder dog som
Regel intet, da Fjedervægten oftest er ret grov.
Fjedervægten er meget bekvem og finder i
forskellige Udførelsesformer ofte Anvendelse som
Husholdningsvægt.
Ved en Række andre V. bestemmer man
derimod selve Legemets Masse, idet man — direkte
eller gennem en Del Mellemled som
Vinkelvægtstænger eller Stangforbindelser —
sammenligner Jordens Træk i Legemet og i Lodder,
anbragte saaledes, at Tyngdeaccelerationen er
ens paa Legemet og paa Lodderne. Ved
nogle V. af denne Type benyttes kun eet Lod,
der da under Vejningen fjernes fra
Omdrejningsaksen, indtil der bliver Ligevægt. Ved
Brevvægten sker denne Forskydning ved
en Vinkelvægtstang, og en Viser peger da paa
en Skala, der angiver Legemets Vægt; ved
Bismeren forskydes Loddet langs en inddelt
Stang.
De fineste Vejninger faas imidlertid, naar der
benyttes løse Lodder, idet Skalaens Længde
altid maa holdes inden for praktisk rimelige
Grænser, saa Antallet af Inddelinger ikke kan
blive synderlig stort. Det vigtigste V. er
Skaalvægten, en toarmet, ligearmet Vægtstang,
Balancen, der kan dreje sig om en vandret
Akse gennem Stangens Midte, og som nær ved
sine Ender bærer Akser, der tjener til
Ophængning for Skaale. Balancens Stivhed,
Længde og Vægt, dens Tyngdepunkts Beliggenhed,
Aksernes Beskaffenhed og Stilling er de
væsentligste Betingelser for Vægtens Godhed. Da
Staal ikke er heldigt, fordi det paavirkes af
Jordmagnetismen og let ruster, bruger man
til Stangen Messing eller Bronze. Stangens
Højde bør være størst paa Midten, hvor den er
mest udsat for Bøjning; Længden bør ikke
være større, end at der netop bliver god Plads
til Skaale af passende Størrelse; lange
Vægtstænger maa gøres stærke og tunge, for at de
kan blive tilstrækkelig stive, og en tung
Vægtstang er ikke heldig, naar Vægten skal være
følsom, ɔ: i Stand til at give et synligt Udslag
for en meget lille Overvægt. Ofte gennembryder
man Balancen saa stærkt, at den mere ligner
et System af forbundne Stænger end en enkelt
Stang. Formaalet er at gøre den stærk og let
paa samme Tid samt at formindske dens
Inertimoment og dermed dens Svingningstid.
Akserne formes som tresidede Prismer (»Knive«)
med een nøjagtig tiisleben, lige og skarp Kant.
Paa det midterste Prisme vender denne Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0680.html
