Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hotel Royal, Hotel »Vejle« og Højskolehjemmet.
Af egentlig gamle Huse er der ingen; kun fra
sidste Halvdel af 18. Aarhundrede findes der,
navnlig paa Nørre- og Søndergade, flere
Bindingsværksbygninger, og Søndergade 16 har en
anselig grundmuret Façade i Empirestil.
Lystanlæg og Mindesmærker. I
Byens nærmeste Omegn er der mange smukke
Spadsereveje, særlig i Grejsdalen og
Nørreskov; i denne Skov har Skyttelavet 1859 anlagt
en Park med Pavillonen »Skyttehuset« (fra 1914
Kommunens). Byens Stadion, anlagt 1922, en
stor udgravet Plads med omgivende Terrasser
for Tilskuere og et norsk Bjælkehus med
Restaurant, Omklædningsværelser og Bad; den
ejes af Kommunen og benyttes ved
Sportsopvisninger.
Ved Havnen er der 1874 rejst et Mindesmærke
med Portrætmedaillon (Billedhugger O. Evens)
for Amtmand H. Treschow, hvem Havnens
Anlæg væsentligst skyldes; ved Banegaarden staar
et 1921 afsløret Monument med Buste af
Arkæologen J. J. A. Worsaae (modelleret af
Rasmus Andersen), og i Nørreskov er der 1922
afsløret en Mindesten for Digteren Harald Kidde.
Paa en Sten i et 1858 opført Hus ved
Raadhustorvet findes en Inskription om, at her modtog
Christian II 1523 Adelens Opsigelsesbrev.
Erhverv. V. har et til alle Sider ret
udstrakt og for en stor Del frugtbart Opland,
hvorfor Landhandelen er betydelig. Den
rummelige, moderniserede Havn giver ogsaa gode
Betingelser for Til- og Udførsel ad Søvejen, som
i stor Udstrækning benyttes; men hvorvel der
findes adskillige store Handelsforetagender,
særlig i Korn-, Foderstof-, Kunstgødnings-, Kul-
og Trælastbrancherne, saa er det dog først og
fremmest Industrien med dens endog meget
store Virksomheder og talrige
Arbejderbefolkning, som stærkest præger Byen; over
Halvdelen af Indbyggerne lever nemlig af
Haandværk og Industri. Landbrug er der endnu noget
af, men Fiskeri er ganske forsvindende;
derimod medfører Tilstrømningen af de mange
Turister p. Gr. a. de særlig naturskønne
Omgivelser en ikke ringe Indtægtskilde. For
Erhvervenes Hovedgrupper var 1921
Procenttallene følgende: Haandværk og Industri 53,5,
Handel o. l. 14,8, Trafikvirksomhed 8,6,
immateriel Virksomhed 5,9, Tyendegerning o. l. 5,8,
Landbrug 2,4; ude af Erhverv var 9,0 %
(Pensionister, Rentiers, understøttede m. fl.).
Af større Fabrikker og
industrielle Anlæg, hvoraf de allerfleste nu er
Aktieselskaber, skal nævnes: C. M. Hess’
Fabrikker (Jernstøberi), grundlagt 1876, beskæftiger c.
400 Arbejdere; den oprindelige Fabrik
ombyggedes 1894, og 1898 opførtes en stor ny. V.
Bolte- og Møtrikfabrik, oprettet 1899 og flere
Gange udvidet (c. 90 Arbejdere); Grejsdal
Hammerværk, grundlagt 1867, fabrikerer særligt
Mark- og Haveredskaber; »De danske
Bomuldsspinderier«, grundlagt i V. 1892, senere
sammensluttet med et andet derværende Spinderi
og 1907 anlagt et nyt i Kjøbenhavn, beskæftiger
i V. c. 650 Personer; Windfeld Hansen’s
Bomuldsspinderi, grundlagt 1904 (c. 250 Arbejdere);
V. Dampvæveri, oprettet 1896 (100 Arbejdere);
V. Tekstilfabrik, grundlagt 1883, nuværende
Fabrik opført i 1916, fabrikerer Bomuldsvarer,
(særlig Badehaandklæder); Th. Wittrup’s
Tæppefabrik, oprettet 1898, 1918 overgaaet til A/S
Brødrene Wittrup (Horsens); Bryggeriet »V.«,
grundlagt 1858, 1899 overgaaet til A/S
Østjydske Bryggerier (Aarhus); V. Dampmølle med
4 Silopakhuse (c. 20 Arbejdere); H. Steensen’s
Margarinefabrik, oprettet 1889, fra 1903
Aktieselskab (3 Mill. Kr. Aktiekapital); V.
Sæbefabrik, grundlagt 1888, fra 1918 i A/S, »Dansk
Sæbeindustri« (c. 60 Arbejdere); V.
Saalelæderfabrik, grundlagt 1849; M. J. Ballin’s Sønners
Garveri; V. og Omegns Andels-Svineslagteri,
grundlagt 1896, tillige Kreaturslagteri og
Pølsefabrik; »De danske Blodfoderfabrikker«,
grundlagt 1895; V. Andelsmejeri; V. Mælkeforsyning
og Andelsmejeriet »Ficaria«, alle oprettede 1906;
D. Friis’ kemisk-tekniske Fabrik, grundlagt
1889 (Specialitet: Bagepulvere). Desuden er der
flere Teglværker, Kalkværker,
Cementvarefabrikker, Maskinsnedkerier, Farverier m. m.;
Arbejdernes Fællesbageri, en
Mineralvandsfabrik, en mindre Margarinefabrik, Savværk,
Træskofabrik, et mindre Skibsbyggeri m. m.
Af Pengeinstitutter er der V. Bys og
Amts Sparekasse (oprettet 1827), Landbo Spare-
og Laanekassen for V. Opland (oprettet 1863),
V. Bank (oprettet 1854); desuden Filialer af
Landmandsbanken, Andels- og Folkebanken.
Havn og Skibsfart. Havnen er anlagt
1824—27 og flere Gange udvidet og uddybet,
sidst 1924—26; den er nu indtil 6,9 m dyb og
bestaar af et 600 m langt og 69 m bredt Bassin
med 1330 m Kajlængde, et c. 140 m bredt
Svajebassin samt Yderhavn og Baadehavn; den har
Jernbanespor paa begge Sider. Til Havnen fører
en i Fjorden gravet Sejlrende, 6 km lang, 6,9
m dyb og med 32 m Bundbredde. 1923 indgik
fra danske Havne 710 Skibe med 65387 t
Ladning (deraf 173 Dampskibe med 25729 t) og
fra fremmede Havne 582 med 135469 t Ladning
(deraf 248 Dampskibe med 86707 t); samme
Aar udgik til danske Havne 691 Skibe med
14439 t Ladning (deraf 207 Dampskibe med
9767 t) og til fremmede Havne 609 med 3600 t
(deraf 214 Dampskibe med 1508 t). Den
hjemmehørende Handelsflaade er ikke betydelig.
Foruden en Del Smaafartøjer og Baade bestod
den 1923 kun af 18 Skibe over 20 Reg.-Ton.
med tilsammen 1438 Reg.-Ton.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1923-24 3145000 Kr. og
Udgifterne 2645000 Kr.; Formue og Gæld ved Aarets
Slutning henholdsvis 13,9 og 10,9 Mill. Kr. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld 1924 var hele
Summen 80,1 Mill. Kr., hvoraf Grundværdi 23,0
Mill., og samme Aar var Bygningernes
Brandassurance 87,5 Mill. Kr.
Administrative Forhold,
Embedsmænd m. m. Købstaden danner 2
Pastorater under Nørvang - Tørrild Herreders
østre Provsti (Haderslev Stift). Den hører til
46. Retskreds (V. Købstad med Nørvang -
Tørrild Herreder) og til 35. Politikreds (samme
Omraade); endvidere til V. Amtsstuedistrikt, V.
Skatte- og Skyldkreds, Amtets 3.
Folketings-Opstillingskreds, 5. Landstingskreds, V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
