Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle Amt - Vejle Fjord - Vejlefjord Sanatorium - Vejle-Konstitution - Vejmaaler - Vejning - Vejovis - Vejprty - Vejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af det kgl. Landhusholdningsselskab [Kbhvn
1826]; J. B. Krarup, »Beskrivelse af
Landbrugets Udvikling i Danmark«. I. »Det
sydøstlige Jylland« [Kbhvn 1895—96]; »V. A.’s
Aarbøger«, V [1905 flg.]; Trap, »Danmark«, 4.
Udg., VII Bd).
(H. W.). M. S.
Vejle Fjord skyder sig fra den nordlige Del
af Lille Bælt, mellem Bjørnsknude og
Trællenæs, c. 25 km Vest paa ind i Jylland. Saavel
Nordkysten som Sydkysten er høj og
skovklædt. Paa Sydsiden af Fjorden gaar Indløbet
Hølsminde ind til Rands Fjord, der til Dels
er udtørret. Paa Nordsiden af Fjorden ligger
Herregaarden Rosenvold, V. F.’s Sanatorium og
Herregaarden Tyrsbæk, paa Sydsiden Brejninge
Aandssvageanstalt. Saavel ved Bjørnsknude
som ved Kasserodde, Pynten ud for Trællenæs,
strækker der sig Flak c. 3 km ud fra Pynterne.
Ud for Rosenvold Pynt, Træskohage,
Holtserhage og Mørkholtshage findes mindre
Sandhager og Sandflak. Landgrunden er i øvrigt smal
og stejlt affaldende. Fjorddybet er i hele sin
Længde rent med Dybder, der fra c. 15 m
aftager jævnt indefter; dog findes Øst for
Rosenvold en Rende med 21 m Vand. Bundarten
er i Reglen paa Flakkene haardt Sand, og i
Fjorddybet blød Bund, nemlig Mudder og Slik.
Paa Yderenden af Træskohage, paa Nordsiden
af Fjorden, er oprettet et Vinkelfyr. Flak og
Hager er godt afmærkede. Baadehavne med 2
à 3 m Dybde er anlagt i Bugten Vest for
Rosenvold og ved Trællenæs. Anlægsbroer findes
ved Landsbyen Fakkegrav, ud for Sanatoriet,
ud for Daugaard Teglværk, ud for Tyrsbæk og
ved Munkebjerg Badehotel. I det inderste af
Fjorden ligger Vejle Havn, til hvilken der
gennem det læge Vand fører en 4 km lang gravet
Rende. Dybden i Renden og i Havnen er 6,9 m.
G. F. H.
Vejlefjord Sanatorium, aabnet Marts 1900
og opført af Aktieselskabet »Sanatorier for
Brystsyge«, der stiftedes 1895 af en Kreds af
Læger under den almindelige danske
Lægeforenings Ægide, med en Aktiekapital af 250000
Kr., ligger ved Nordkysten af Vejle Fjord, c.
15 km Ø. f. Vejle og c. 10 km fra Stationen
Daugaard paa Banelinien Vejle—Horsens.
Sanatoriet er opført efter Korridorsystemet og
rummer — efter en Udvidelse i 1916 — 64
Enkeltværelser og 23 Dobbeltværelser, foruden
Lyshal, Operationsstue, Laboratorier, Apotek,
Spisesal, Selskabsrum og Økonomilokaler.
Oprindelig har Sanatoriet — tillige med
Maskinhus og Overlægebolig — kostet 785486 Kr. eller
8446 pr. Seng, herunder medregnet Grunden
(42 ha Skov) og Inventar. Sanatoriet er
beregnet saavel for mandlige som kvindelige
Patienter lidende af Lungetuberkulose og »kirurgisk«
Tuberkulose. Der betales pr. Dag for
Enkeltværelse f. T. 12—14 Kr, 10 Kr. paa
Dobbeltværelse, men Sanatoriet raader over ret
anselige Moderationsmidler, som dels flyder fra
Statens aarlige Tilskud, dels fra de stadigt
forøgede Legater, der tildeles Sanatoriet.
Desuden har Sanatoriet i Aarenes Løb modtaget
mange Aktier som Gave. Aktionærernes
Udbytte har aldrig oversteget 4 %, og siden 1907
har det været vedtaget overhovedet ikke at
udbetale Udbytte til Aktionærerne, men at lade
hele Overskudet gaa til Forbedringer og til
den størst mulige Reduktion af Kurprisen. V. S.,
der i alle Henseender er udstyret efter
Nutidens Krav, har en fortrinlig Beliggenhed, idet
det kuperede Terrain beskytter det
fuldkomment mod Nord, Vest og Øst, medens der mod
Syd er Udsigt over den smukke Fjord.
S. B.
Vejle-Konstitution, Bestemmelserne paa
Kirkemødet i Vejle 1256. Se Jakob
Erlandsøn.
Vejmaaler, et Hjul, der rulles hen ad den
Vej, der skal maales, og som staar i
Forbindelse med et Tælleværk, der angiver Antallet
af Hjulets Omdrejninger. Hjulets Omkreds er
nøjagtig udmaalt, og ved at multiplicere denne
Omkreds med Antallet af Omdrejninger paa
det maalte Vej stykke faar man dettes Længde.
Kun paa gode Veje kan den Art Vejmaaling
give nogenlunde nøjagtige Resultater. Efter
samme Princip er der konstrueret V. til
Ud-maaling af Vejlængder paa Landkort. Idet et
lille Hjul føres langs Vejen paa Kortet, driver
det et Tælleværk, der direkte angiver
Vejlængden i km.
A. W. M.
Vejning paa Væddeløbsbaner, se Vægt.
Vejovis, en gammel, italisk Guddom, hvis
egentlige Væsen i historisk Tid var halvvejs
glemt og derfor Genstand for forskellig
Tydning, men som vedblev at dyrkes ogsaa i den
senere Tid. Efter Navnet maa det antages, at
han stod i nær Forbindelse med Juppiter
(Ejeform Jovis). Ved Bovillæ i Latium er
fundet et gammelt Alter, viet til V. af den
bekendte juliske Slægt. Gudens Dyrkelse kendes
ogsaa hos Sabinerfolket. I Rom havde, fortaltes
det, allerede Romulus mellem to til V. viede
Lunde i Sænkningen mellem den kapitolinske
Højs Toppe indrettet et Fristed (Asyl) for
flygtende Forbrydere. Her laa Gudens Tempel med
en Statue af ham, fremstillet nærmest som
Apollon, med et Bundt Pile i Haanden. Ved
Siden saas en Ged. Hans Festdag var i
Begyndelsen af Marts. Offerdyret var særlig Geden,
og efter Overleveringen skete Ofringen paa en
ejendommelig Maade, som tydede paa, at dette
Offer havde afløst en ældre Tids
Menneskeofring. Ogsaa paa Tiber-Øen var en
Helligdom. I senere Tid opfattedes V. som identisk
med Underverdenens Gud, Dispater.
H. A. K.
Vejprty [’væjpærti] (tysk Weipert), By i
det nordvestlige Böhmen tæt ved den sachsiske
Grænse ved Jernbanelinien Komotau—W. og den
sachsiske Jernbanelinie Annaberg—W., har
(1921) 10422 Indbyggere. Fabrikation særlig af
Kniplinger, strikkede Varer og Possement,
Vaabenfabrikation, Bjergværksdrift.
(Joh. F.). O. K.
Vejr. Idet Lufthavet, hvori vi lever, til
forskellige Tider er underkastet Virkninger af
forskellige fysiske Processer, forekommer der
i det en betydelig Vekslen af fysiske
Fænomerier, som Fortætning af Vanddamp
(Skydannelse), Fortætning af Vand eller Is (Nedbør),
stærke Strømninger (Vinde) o. s. v.; den
øjeblikkelige Kombination af saadanne Fænomener
er det, vi betegner som V. Paa Grund af den
store praktiske Betydning har V. altid i
betydelig Grad tiltrukket sig Menneskers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
