Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejrfasthedsprøver - Vejrfisk - Vejrforudsigelse - Vejrglas - Vejrhane - Vejrhøj - Vejrkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over for Tagskifer. Dennes Varighed er især
betinget af, at Stenen er fri for
Kalciumkarbonat, og kan derfor bedømmes ved at hælde
fortyndet Saltsyre paa Skiferen, som da slet
ikke maa bruse. Paa Laboratorierne bruges
gerne en Svovlsyrlingprøve, der udføres med smaa
Skiferstykker, hvis Rande er slebne glatte for
tydeligere at vise Angrebet; de ophænges i et
Bægerglas, paa hvis Bund der er hældt Vand,
mættet med Svovlsyrling, og Glasset lukkes med
en parafineret Prop. En daarlig Skifer vil
under Svovlsyrlingens Paavirkning bulne ud og
spalte, medens en god Skifer ikke angribes.
Undertiden prøves V. efter Professor Seipp’s
Metode, nemlig ved at udsætte Stenen skiftevis
for Kulsyre, Ilt og Svovlsyrling (de tre stærkest
angribende af Atmosfærens Bestanddele) og
bestemme Vægttabet. (2) Ved Knusningsprøver
viser det sig, at vandmættede Sten er svagere
end tørre, hvilket, i alt Fald til Dels, skyldes,
at Vandet opløser nogle af Stenens Bestanddele,
og Styrketabet er derfor des større, jo mindre
vejrfast Stenen er. Forholdet mellem
Knusningsstyrken i vaad og tør Tilstand kalder
Tetmajer for Vejrfasthedstallet,
idet det vokser med Vejrfastheden; under 0,6
bør Tallet ikke være for Sten, der skal bruges
i det fri. Styrketabet har intet at gøre med
Mængden af det optagne Vand, altsaa med
Stenens Porøsitet. (3) Den mest brugte V. er
dog Frostprøven (se Frostsprængning),
da en Sten, som taaler Frost, i Reglen ogsaa
taaler de øvrige Vejrpaavirkninger.
E. Su.
Vejrfisk, et Fællesnavn for Tangsnarre og
Naalefisk, hidrørende fra, at disse langstrakte
og tynde Fisk tidligere brugtes (og bruges
maaske endnu) som Vejrprofeter; de tørredes og
ophængtes vandret svævende i en Snor under
Loftet; Snoren opsugede efter Luftens
Fugtighedsgrad mere »eller mindre Vand og tvandt
sig derved mere eller mindre op, hvorved
»Vejrfisken« drejede sig og tilkendegav, fra
hvilket Hjørne Vinden skulde komme.
Ad. J.
Vejrforudsigelse, Angivelse af Vejrets
Tilstand paa et bestemt Sted og til en bestemt
Tid kortere eller længere Tid i Forvejen. Ved
den videnskabelige V. ses ganske bort fra en
Indflydelse paa Vejret af Maanen eller andre
Himmellegemer, Grundlaget er udelukkende
statistisk eller meteorologisk (fysisk). Ved den
statistiske Metode angives — talmæssig eller
paa anden Maade — Sandsynligheden for en
vis Vejrsituations Indtræden (Regn, Blæst o.
s. v.) til det givne Tidspunkt. Anvendt paa det
enkelte Tilfælde har den meget ringe
Værdi; først ved det store Antal Gentagelser vil V.
»bekræftes«, idet Antallet af Tilfælde, som
bekræfter V., nærmer sig mere og mere den
angivne Sandsynlighed. Metoden er derfor særlig
anvendelig som Grundlag for Forsikring o. l.
Den rent fysiske Metode slutter paa
Grundlag af den forhaandenværende fysiske Tilstand
i Atmosfæren, hvordan denne vil blive i den
nærmere Fremtid, og tager derfor direkte Sigte
paa det enkelte Tilfælde. Men desværre er vort
Kendskab til Atmosfærens Fysik endnu saa
mangelfuldt, at den fysiske Metode alene
kun i sjældnere Tilfælde er anvendelig. Det
almindelige er da, at der ved Hjælp af Vejrkort
(s. d.) skønnes over, hvorledes en Vejrsituation
som den givne »erfaringsmæssig« plejer at
udvikle sig, men samtidig holdes omhyggelig
Øje med saadanne Detailler paa Vejrkortet, som
giver nærmere Indblik i de fysiske Processer,
dels til Støtte for Forudsigelser af mere lokal
Karakter, dels for derigennem at blive
averteret om eventuelle »Uregelmæssigheder« ɔ:
Afvigelser fra det ovennævnte
»erfaringsmæssige« Forløb af Vejrsituationen. Se i øvrigt
Vejrkort.
H.-P.
Vejrglas bruges undertiden endnu som Navn
for Barometer (s. d.).
Vejrhane, se Fløj.
Vejrhøj, Sjællands trediehøjeste Punkt, 121
m, ligger i Faarevejle Sogn, Ods Herred, kun
1 km fra Kysten af Nekselø Bugt. Den smukt
formede Bakke, som ligger paa Sydenden af
Højderyggen »Draget«, er stærkt fremtrædende
i Landskabet, og fra dens Top er der storslaaet
Udsigt over meget store Dele af Sjælland saavel
som over Vandet til Fyn, Samsø og flere
Partier af Jyllands Kyst.
M. S.
Vejrkort tegnes for at opnaa en let
overskuelig Oversigt over den øjeblikkelige
Vejrtilstand over et større Omraade. Det bestaar i et
Landkort, hvor Vejrets Tilstand paa de enkelte
Steder, fra hvilke der foreligger Oplysninger
(»Stationer«), angives ved et System af
Symboler. Stationen selv angives ved en lille
Cirkel, Himlens Udseende, Skymængden, vises ved
Cirklens større eller mindre Grad af
Udfyldning (ofte er kun 0, 1/4, 1/2, 3/4, 1/1 af Cirklens
Areal udfyldt, medens ellers almindelig
Skymængden angives efter en 10-delt Skala). En
Pil viser Vindens Retning, Antallet af »Fjer«
paa den Vindens Styrke efter den 12-delte
Skala, idet en lang »Fjer« tæller 2, saa f. Eks.
2 lange og 1 kort Fjer angiver Vindstyrken 5.
Nedbøren i Observationsøjeblikket vises ved
særlige Tegn, en Prik er Regn, en lille Stjerne
Sne, en Trekant Hagl, tre vandrette Streger
Taage og et liggende 8 Dis. Temperaturen
anføres i hele Tal ved Siden af Stationsmærket,
ligesaa Barometerstanden, hvilken sidste dog
udelades i Reproduktioner, hvor Isobarerne er
tegnet. Yderligere kan man ved Tal angive de
Forandringer, som er foregaaet i Løbet af en
vis forudgaaet Tid, et Døgn eller nogle Timer,
i Temperatur eller Lufttryk. — V. giver i første
Række paa anskuelig Maade Oplysninger om
Vejrets øjeblikkelige Tilstand paa de
forskellige Steder. Det tjener dernæst som et Middel
til at bedømme den fysiske Tilstand i
Atmosfæren; det gælder f. Eks. Isobarerne, idet
Vejrprocesserne ofte paa meget karakteristisk
Maade er knyttet til de forskellige Trykfordelinger.
En lignende Betydning har Polarfronten
(s. d.), hvis Beliggenhed derfor ogsaa
undertiden angives paa V., selv om det ikke altid
kan gøres med samme Sikkerhed. — V.’s
Betydning for Vejrforudsigelserne ligger for en
Del deri, at Tryk- og Vindsystemet meget ofte
som Helhed har en Bevægelse gennem
Atmosfæren hen over Jorden, ligesom Bølger i
Vand, saa det: at forudsige Vejret, bliver det
samme som at forudsige dette Systems
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
