- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
682

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejrsmuldring - Vejrtjeneste - Vejrø - Vejrø Flak - Vejrø Sund - Vejsennep - Vej-Skedeknæ - Vejsnæs Bugt - Vejstrup - Vejviser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kemiske Forvitringsprocesser, ved hvilke
Stenartens Bestanddele delvis opløses eller
omdannes til daarlig sammenhængende Pulver,
understøtter de førnævnte Virkninger, og endelig
udretter Planterødder ofte et Arbejde i
lignende Retning, idet de trænger ned i og ved deres
Tykkelsesvækst udvider Sprækkerne. — Som
Følge af V. finder man under enhver stejl
Fjeldvæg en »Ur« af de i Tidernes Løb løsnede
og nedfaldne Stykker, og smaa og større
Fjeldskred, som skyldes V., indtræffer med
uregelmæssige Mellemrum i alle af stejle Bjergvægge
hegnede Dale. Selv inden for een og samme
Bjergmasse kan V. gøre sig gældende med højst
ulige Styrke paa nærliggende Steder, idet
baade de Sprækker og Revner, der forud er til
Stede i Bjergarten, og Smaaforskelligheder i
Strukturen spiller en stor Rolle; naar da de
mere modstandsdygtige Partier bliver staaende
tilbage, medens de hensmuldrede Partier
efterhaanden glider ned eller bortskylles, opstaar
ejendommelige og bisarre
»Vejrsmuldringsformer«; sachsisk Schweiz o. m. a. Bjerglande
frembyder smukke Eksempler. I fladere
Bjergegne finder man jævnlig, at de øverste Partier
danner ligesom et oprørt Hav af løse
Klippestykker (tysk Felsenmeer); ogsaa dette Forhold
skyldes V., idet Klippemassen langs Revner og
Sprækker er smuldret bort, medens de
mellemliggende faste Partier nok løsnedes fra deres
Sammenhæng, men ikke fjernedes fra Stedet.
(N. V. U.). O. B. B.

Vejrtjeneste, den meteorologiske
Virksomhed, hvis Formaal er Forudsigelse af Vejrets
Karakter. Der modtages telegrafisk
Indberetninger om Vejrets øjeblikkelige Tilstand over
et større Omraade — som f. Eks. det meste af
Europa med tilgrænsende Hav — og
udarbejdes paa Grundlag heraf en Udsigt over,
hvorledes Vejret inden for et mindre, afgrænset
Omraade kan ventes at ville forandre sig i den
nærmeste Tid. V. har faaet stor Betydning for
Luftfarten, ligesom omvendt de ved
Lufttrafikken indhentede Observationer kan være V. til
betydelig Nytte. Se i øvrigt
Vejrforudsigelse.
H.-P.

Vejrø (i Valdemar II’s Jordebog:
Wætherø), lille Ø i Smaalands Farvandet N. f.
Laaland, c. 8 km NNV. f. Fejø. Den lave Ø
(højeste Punkt 5 m) er 156 ha, har frugtbare
Jorder, nogle Gaarde og Huse, og 1925 var
der 76 Indb. (1911: 56); der er Skole, Mejeri
og paa Nordøstenden Fyr med Fyrmesterbolig.
Den hører til Fejø Sogn, Fuglse Herred,
Maribo Amt.
M. S.

Vejrø Flak, 1) i Smaalands Farvandet,
omgiver Øen Vejrø (s. d.) i meget forskellig
Udstrækning, længst imod Vest, nemlig c. 4 km fra
Øens Nordende. Paa Flakket findes Stenrøser og
Puller med 1 à 2 m Vand. Mellem V. F. og
de fra Fejø og Skalø mod Nord udskydende
Grunde er der et smalt Løb med indtil 11 m
Vand og med farlige Grunde paa begge Sider.

2) V. F. i Kattegat, skyder sig 4 km ud fra
Nordsiden af den lille, ubeboede Ø Vejrø, Øst
for Samsø. Det har paa Vestsiden Puller med
mindste Dybde af 3 m. Bundarten paa Flakket
er lyst Sand, enkelte Steder Sten.
G. F. H.

Vejrø Sund, Kattegat, Øst for Samsø, Løbet
mellem den lille, kratbevoksede Ø Vejrø og de
to lave Holme Bosserne. Det har Dybder fra
25 til 32 m.
G. F. H.

Vejsennep (Gabeklap, Sisymbrium L.),
Slægt af Korsblomstrede, en- eller fleraarige
Urter med oftest lyredannede og fjerdelte
Blade. Blomsterne har et opret eller udstaaende
Bæger og gul Krone. Skulperne er lange og
linieformede, med hvælvede Klapper, der har
en kraftig Midtnerve og desuden 2 eller 4
svagere Nerver. I Frøene ligger Roden langs
Ryggen af det ene Kimblad. C. 50 Arter. Foruden
et Par Arter, som meget sjælden er fundne i
Danmark og Norge, indslæbte til Ryddepladser,
forekommer Rank V. (S. officinale [L.] Scop.)
ret almindelig i Danmark og det østlige Norge;
den er enaarig og har enkelt fjersnitdelte Blade
og Skulper, der mod Spidsen er afsmalnede og
tiltrykte til Stængelen; den bliver 30—50 cm
høj og vokser ved Veje og paa Ryddepladser.
Finbladet V. eller Barberforstand
(S. sophia L.) er ligeledes enaarig og 30—80
cm høj. Dens Blade er 2—3 dobbelt fjersnitdelte
med liniedannede Afsnit; Skulperne sidder paa
udstaaende Stilke. Den er paa dyrkede Steder
almindelig i Danmark og det østlige og nordlige
Norge. Begge Arter blomstrer i Højsommeren.
A. M.

Vej-Skedeknæ, se Polygonum.

Vejsnæs Bugt, se Marstal Bugt.

Vejstrup, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
sydøstlige Fyn (Gudme Herred, Svendborg
Amt). Byen ligger 8 km NØ. f. Svendborg og
24 km S. f. Nyborg. Den havde 1925 378
Indbyggere (1921: 423, 1911: 299). Der er her Kirke,
Skole, Valgmenighedskirke, opført 1874—75,
Folkehøjskole, oprettet 1867, Forsamlingshus,
Alderdomshjem med Fattiggaard; endvidere
Andelsmejeri, Ostefabrik, Tobaksfabrik,
Bryggeri m. m. samt Købmandsforretninger og
Haandværkere. V. er Station paa
Nyborg—Svendborg-Banen og har Telegrafstation. — I
Sognet ligger de to gamle Hovedgaarde
Tiselholt (37,1 Td. Hartkorn) og Vejstrupgaard (34,1
Td. Hartkorn).
M. S.

Vejviser bruges som Betegnelse for trykte,
i Reglen aarlig udkommende alfabetiske
Fortegnelser over Beboerne i en By eller et
LandOmraade med Angivelse af Stilling og Adresse.
De første Tilløb til en V. gjordes i London
1677 og i Paris 1691, men de fandt ingen
gunstig Modtagelse, dels fordi Flertallet af de
Personer, som V.’s Fortegnelse omfattede, beboede
egen Ejendom, der var godt kendt, dels fordi
Adresseangivelserne var vanskelige, da
Husnumre savnedes. I Frankrig blev V. 1691 endog
forbudt som Indgreb i Privatlivets Fred.
Efterhaanden voksede dog stadig Trangen til en V.
paa Grund af Bybefolkningens tiltagende
Størrelse, og i sidste Halvdel af det 18.
Aarhundrede blev V. almindelige i større Byer.
Husnumre indførtes 1771 i Kbhvn, men den første
danske V. — 198 Sider stor — var allerede
udkommet 1770, udgivet af Adressecontoiret
(Agent Hans Holck). De ældre V. indeholdt
ofte som Fyldekalk andet Stof end
Adressefortegnelsen; men nu er de gennemgaaende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free