- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
688

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veksel (Dokument) - Vekselarbitrage - Vekselbank - Vekselbrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den giver Vekselejeren til før Forfaldstid at faa
Raadighed over Beløbet ved at lade en Bank
eller Bankier diskontere den.

Om det hensigtsmæssige at give
Kreditdokumentet Vekselform, afhænger af den
Forretnings Art, som ligger til Grund for Kreditten.
Den, der har indgaaet en Vekselforpligtelse,
maa være i Stand til at indfri den ved
Forfaldstid, og det afgørende er derfor, om
Forretningen skaber Muligheden derfor. — Efter
Grundlaget for den Kredit, der ydes ved
Udstedelse af V., skelner man navnlig mellem
Vareveksler (Haandveksler) og
Kreditveksler. Ved en Vareveksel er Grundlaget
et Varesalg. Naar Varer sælges paa Kredit, kan
der gives V. for Beløbet, enten saaledes at
Sælgeren trækker en V. paa Køberen, som
accepterer den, eller saaledes at Køberen udsteder
en »egen V.« til Sælgerens Ordre.
Hensigtsmæssigheden ligger for Køberens Vedkommende i,
at Salget af de købte Varer efter al
Sandsynlighed vil skaffe ham Midler til Dækning af V.
ved Forfaldstid. Ved Kreditvekslen ligger der
ikke nogen Varetransaktion til Grund for V.’s
Udstedelse. Den almindelige Aarsag til den vil
være, at den ene af Parterne yder den anden
et Laan og modtager hans Accept eller
Egenveksel derfor. Om Vekselformen her er
hensigtsmæssig, maa afhænge af, hvad Laanet skal
bruges til. Hvis det er Debitors Hensigt at købe
Handelsvarer, faar Forholdet Lighed med
Vareveksler, og det samme er Tilfældet, naar
Laanet paa anden Maade anvendes til
kortvarigt Kapitalanlæg, ved hvilket Beløbet atter
bliver disponibelt ved Forfaldstid. Hvis Laanet
derimod anvendes til langvarige faste
Kapitalanlæg, f. Eks. som Grundkapital i Handel,
Landbrug, Industri o. s. v., er Formen mindre
hensigtsmæssig. Den anvendes dog ret hyppig paa
denne Maade, men det maa da være
underforstaaet mellem Parterne, at V. ved Forfaldstid
helt eller delvis fornys, ɔ: at der udstedes ny
V. for Beløbet. I Fald denne Forudsætning
svigter, vil Debitor ofte være ude af Stand til at
indfri sin Forpligtelse, til Trods for, at han i
og for sig kan være saaledes situeret, at hans
Aktivers Værdi overstiger Gælden. — Ved rene
Forbrugslaan er V. uheldig, fordi Debitor ikke
med Sikkerhed vil kunne vide, at han paa en
bestemt Dag kan betale Gælden. Netop af
denne Grund er Vekselformen yndet af Aagerkarle,
som ved den strenge Vekselret faar Debitor i
deres Magt.

Kreditveksler kan ogsaa fremkomme, uden
at Udsteder eller Acceptant har modtaget et
Laan, idet det omvendt er Acceptanten, der
yder Kreditten (Acceptkredit, se Accept),
idet han giver sit Navn som Acceptant, for at
Udstederen ved at diskontere V. kan skaffe sig
Penge (Akkomodationsveksel, smlg.
Akkomodationsobligation). En særlig
Betydning faar denne Art af V. paa store
Vekselpladser, hvor der findes private Diskontører,
der køber V. med fine Acceptanter til en
Diskonto, der er lavere end den officielle
(Privatdiskonto). De store Banker kan derfor gøre en
Forretning af at yde deres Kunder Kredit uden
at angribe deres egne Midler, idet de mod en
Provision accepterer V. for dem, som
Kunderne kan faa diskonterede i Markedet. — Hvor
Forholdet ved Akkomodationsveksler ligger
aabent for Dagen, behøver det ikke at medføre
nogen Fare for den, der diskonterer Vekslerne.
Hvor derimod det sande Forhold holdes skjult,
kan Formen give Anledning til
Vekselrytteri (s. d.). (Litt.: Chalmers, Bill
of Exchange
[London]; Goschen, The Theory
of the Foreign Exchanges
[London 1924]
(oversat til Svensk); Evaldsen, »Fortolkning af
Vekselloven« [Kbhvn 1881]; Aubert, »Den
nordiske Vekselret« [Kbhvn 1882]; Felix
Somary
, »Bankpolitik« [Tübingen 1915]; Hage’s
»Haandbog i Handelsvidenskab« [5. Udgave ved
K. Riis-Hansen, Kbhvn 1926]).
(E. M.). J. Th.

Vekselarbitrage [-’tra.sjə], se Arbitrage.

Vekselbank. Naar en Bank optager
Betegnelsen V. i sit Firmanavn, skal dette særlig
understrege, at Banken beskæftiger sig med
Diskontering af Veksler paa Indlandet og med Køb
og Salg af udenlandske Veksler og fremmede
Møntsorter. Da imidlertid de allerfleste Banker
giver sig af med disse Forretninger, kan V.
ikke betragtes som en særlig Art af Banker.
(E. M.). J. Th.

Vekselbrug er en Sædskifteform med
gennemført stadig Vekslen af bredbladede og
smalbladede Afgrøder, saaledes at der paa Marken
skiftes med Planter, som er stærkt forskellige
baade med Hensyn til Dyrkningsmaade,
Voksetid og Ernæringskrav. I sin Oprindelse er V.
hjemmehørende i England, hvor det ældste og
mest typiske V. er Norfolksædskiftet med
Vintersæd, Rodfrugter, Byg og Kløver; det
angives at være opstillet første Gang af den
engelske Godsejer Charles 2. Viscount Towsnhend,
og tillempet for Praksis af den engelske
Landøkonom Arthur Young. Omkring 1800—1840 blev
der gjort Forsøg paa at indføre V. i dansk
Landbrug, dog i en noget anden Form, idet
man brugte en 8-Marks Drift og medtog
Afgrøder som Ærter, Vikkehavre og Havre, men
almindelig Indgang har V. dog ikke vundet
trods sine store Fordele. Disse er: 1) Adgang
til en gennemført Bekæmpelse af Ukrudt, 2)
rationel Anvendelse og Udnyttelse af
Gødningsmidlerne og 3) Mulighed for en intensiv Drift,
hvor Jordens Ydeevne tages stærkt i Brug. Men
hermed følger, at V. i det hele bliver saavel
kapital- som arbejdsintensivt, ligesom Systemet
er stærkt afhængigt af Jordens Kulturtilstand,
Afsætningsforhold og Brugerens personlige
Dygtighed, hvilket har gjort, at V. i sin reneste
Form kun er taget i Anvendelse faa Steder.
Derimod anvendes mere modererede Former
med længere Græsleje og til Dels ogsaa med
Brak i nogen Udstrækning, og regnet i denne
Form udgør V. c. 13 % af Landets Sædskifter.
En Overgangsform til andre Systemer har man
i Veksel-Kobbelbruget, der fremkommer
derved, at Kobbelbrugets lange Række med
Kornafgrøder afbrydes med en eller flere
bredbladede Afgrøder som Rodfrugt eller Bælgsæd,
men dog paa en saadan Maade, at to
Kornafgrøder følger efter hinanden paa visse Steder
i Omdriften.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free