- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
690

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vekselkurs - Vekselmægler - Vekselnode - Vekselobligation - Vekselplads - Vekselproces - Vekselprotest - Vekselret - Vekselrytteri - Vekselsav - Vekselstrøm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overvurderet, hvilket skader Landets
Konkurrencekraft over for Udlandet, om end kun for
en Tid.

Gennem deres Valutapolitik søger
Centralbankerne at øve en regulerende Indflydelse
paa V. I Papirfodslandene vil Bestræbelserne
først og fremmest være rettet mod en
Stabilisering af Valutaen, saa Erhvervene paa ny kan
faa et sikkert Grundlag for deres Kalkulationer;
men Opgaven er ikke let, da den i de fleste
Tilfælde kræver en grundig Sanering af det
paagældende Lands Erhvervs- og Finansforhold,
hvortil kommer, at den internationale
Spekulation ofte kan volde store Vanskeligheder.
Mere overskuelige er Forholdene i
Guldfodslandene, men ogsaa her maa Centralbanken til
Stadighed have et vaagent Øje med
Udviklingen, da Resultatet ellers kunde blive, at
Guldindløseligheden ikke lod sig opretholde. Hvad
det gælder om, er, at Banken altid ligger inde
med en Guld- og Valutabeholdning, som er
tilstrækkelig stor til Imødegaaelse af Følgerne af
et midlertidigt Underskud paa
Betalingsbalancen. Hvis Valutareserven svinder ind, og der
er Fare for, at Guldbeholdningen kan synke ned
under det Beløb, som kræves til Dækning af
Sedlerne, maa der fra Bankens Side træffes
Modforanstaltninger. Bortset fra saadanne
Foranstaltninger, der mere eller mindre aabent
gaar ud paa at undlade at indløse Sedlerne med
Guld, naar dette er bestemt til Udførsel, bestaar
Modforanstaltningerne hovedsagelig i en
Forhøjelse af Diskontoen (s. d.). Den højere
Bankdiskonto og den dermed følgende Forhøjelse af
Renten i andre Forhold vil kunne foranledige
udenlandske Kreditorer til at lade deres
Tilgodehavende blive staaende, ligesom den vil
foranledige Indlændinge, der har senere
forfaldne Fordringer paa Udlandet, til at byde en
højere Rabat for at faa dem gjort betalbare
straks. Endvidere vil en høj Diskonto i
Indlandet kunne gøre Udlændingene mere
tilbøjelige til at tilbyde Kapitaler til Forrentning paa
forskellig Maade (f. Eks. ved Køb af
Obligationer, af lange Veksler eller ved ligefremme
Laan). Saafremt dette indtræffer, vil Størrelsen
af de Beløb, der i Øjeblikket kan inddrages
fra Udlandet, forøges, og V. vil da atter fjerne
sig fra Guldpunktet. (Litt.: Emnet behandles
i alle nationaløkonomiske Systemværker og i
talrige andre Værker, af hvilke skal nævnes:
Gustav Cassel, »Penningsväsendet efter
1914« [Sthlm 1922]; John Maynard
Keynes
, A Tract on Monetary Reform [London
1923]).
J. Th.

Vekselmægler, se Mægler.

Vekselnode (italiensk nota cambiata), en
harmonifremmed Tone, der indtræder i
Akkorden afvekslende med eller i Stedet for en til
denne hørende Tone og danner en stor eller
lille Sekund med denne; ofte ensbetydende med
Forslagsnoder. Naar V. ikke fører tilbage til
samme Akkordtone, kaldes den
Gennemgangsnode (s. d.).
(S. L.). W. B.

Vekselobligation (norsk) er en
Gældsforskrivelse med Benyttelse af Endossementsform
i Stedet for Kaution. Grunden til dette
Proformaværk er den, at Endossenten ogsaa overtager
Ansvar for, at Debitor virkelig er forpligtet,
hvad en almindelig Selvskyldnerkautionist ikke
gør.
K. Ø.

Vekselplads, en By, hvor der foretages
offentlig Notering af Vekselkurser.

Vekselproces, den særegne Rettergang, der
foregaar i Vekselsager, og som navnlig sigter
paa særlig Hurtighed og Udelukkelse af
Indsigelser. For Danmarks Vedkommende findes
Reglerne om V. i Retsplejelovens Kap. 41.
Vekselsager er undtagne fra den tvungne
Forligsprøve og behandles ved Underret uanset
Sagens Værdi. Sagsøgte kan i det væsentlige
ikke fremsætte andre Indsigelser end dels
saadanne, der gaar ud paa, at han ved
Underskriftens Afgivelse var umyndig, at
Underskriften er falsk, eller at Vekslen efter
Underskriftens Afgivelse er forfalsket, og dels saadanne,
der angaar selve Vekselens Indretning eller
Indhold eller andre i Vekselloven foreskrevne
Betingelser for at gøre Vekselret gældende. Af
Modfordringer kan kun saadanne gøres
gældende, der følger af selve Vekselloven. V.’s Regler
kommer endvidere til Anvendelse i Sager,
hvorunder Regreskrav efter en Check indtales.
Stærkt beslægtet med V. er derhos Proceduren
i Sager angaaende Indfrielse af Gældsbreve, for
saavidt Debitor ved Gældsbrevet har
underkastet sig saadan ekstraordinær Retsforfølgning.
(E. M.). K. Hch.

Reglerne om V. i den norske Veksellov
af 17. Juni 1880 er nu afløst af Kap. 31 i den
nye Lov af 13. Aug. 1915 (gældende fra 1. Juli
1927) om Rettergangsmaaden i Tvistemaal, som
dog ikke indfører store Forandringer.
Sagsøgeren kan imidlertid give Afkald paa
Anvendelsen af de vekselretlige Rettergangsregler og
anlægge Sagen som almindeligt Tvistemaal.
K. Ø.

Vekselprotest, se Protest.

Vekselret er i objektiv Forstand
Indbegrebet af de Retsregler, der gælder med Hensyn
til Veksler (se Veksel), i subjektiv Forstand
de processuelle og materielle Fortrin, som
knytter sig til Besiddelsen af Vekslen fremfor
til andre Dokumenter.
(E. M.). A. D. B.

Vekselrytteri er den Fremgangsmaade,
hvorved to eller flere Personer rejser Penge
ved gensidig at udstede Veksler paa hinanden
uden at være i Besiddelse af Midler til at
betale dem. Som typisk Fremgangsmaade kan
følgende nævnes: A udsteder en Veksel, der
accepteres af B, og diskonteres i en Bank.
Ved Forfaldstid diskonteres i en anden Bank
en Veksel trukket af B og accepteret af A, og
Pengene benyttes til at indfri den første. Ved
dennes Forfaldsdag udstedes en ny Veksel, der
diskonteres i en tredie eller i den første Bank,
og saaledes videre. Da Vekslerne stadig af
Acceptanten betales kontant ved Forfaldstid, kan
Forretningen, navnlig naar de forskellige
Banker ikke konfererer indbyrdes, drives i lang
Tid, uden at dens sande Natur opdages.
(E. M.). J. Th.

Vekselsav, se Sav.

Vekselstrøm er en elektrisk Strøm, der med
et bestemt Periodetal eller Frekvens (se Art.
Frekvensmaalere) svinger frem og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free