Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 691 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vekselstrøm - Vekselvinkler - Vekselvirkning - Vekselværk - Vekserlaas - Vekslerbord - Vektor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage i en elektrisk Ledning og i Størrelse
varierer mellem to lige store Maksimalværdier
med modsat Fortegn. V.’s effektive Værdi (se
elektriske Maaleinstrumenter)
udtrykkes i Ampère med et Tal, der er lig
med Styrken af den Jævnstrøm, der sendt
igennem en almindelig ohmsk Modstand udvikler
samme Varmemængde pr. Sek. i denne som
Vekselstrømmen. For sinusformig V. er
Forholdet mellem Maksimalværdien og
Effektivværdien = kvadratrod(2). Det samme gælder for
effektiv Værdi af Vekselspænding. At en
Vekselspændings effektive Værdi er 220 Volt vil
saaledes sige, at Spændingen svinger periodisk
imellem Værdierne ± 310 Volt.

V. frembringes i Vekselstrømsgeneratorer (se
elektriske Maskiner) og kan være
enfaset eller flerfaset. hyppigst 3-faset (se
samme Artikel). Hvis V. forløber i en Strømkreds,
der kun har ohmsk Modstand, vil Strøm og
Spænding have Maksimalværdier paa samme
Tids d. v. s. de ligger i samme Fase (s. d.).;
findes der derimod Selvinduktion i Kredsen,
vil Strømmen i Fase ligge efter Spændingen, og
er der Kapacitet i Kredsen, vil Strømmen i
Fase ligge forud for Spændingen. Der er i
begge Tilfælde Faseforskydning (s. d.)
imellem Strøm og Spænding. Selvinduktion og
Kapacitet kan være til Stede i et saadant
Forhold, at de ophæver hinandens faseforskydende
Virkning; i saa Tilfælde siger man, at der er
Resonans til Stede, og der vil da paa enkelte
Steder i Kredsen optræde Spændinger, der kan
være betydeligt større end
Vekselstrømsgeneratorens Spænding.

V. lader sig i Transformatorer (se
elektriske Maskiner) omsætte til høje
Spændinger, der er anvendelige til Kraftoverføringer
over meget lange Afstande (se elektriske
Kraftstationer, elektrisk
Kraftoverføring og elektrisk
Ledningsmateriel). Der findes nu baade i Europa og
Amerika Kraftoverføringsanlæg, der drives med
220000 Volt. Paa det Sted, hvor Energien skal
anvendes, bliver den igen i Transformatorer
omsat til den for Anvendelsen passende
Spænding.
R. J. J.

Vekselvinkler (matematisk) eller
Alternatvinkler. Naar en Linie a overskæres af
to andre
Linier b og c,
forstaas ved
V. saadanne
Vinkler som
x og y
(udvendige V.)
eller u og v
(indvendige
V.), hvis paa
a liggende
Ben gaar i
modsat
Retning, medens de
andre Ben
ligger paa modsatte Sider af a. Hvis to V. er lige
store, er i den euklidiske Geometri b og c
parallelle og omvendt.
Chr. C.



Vekselvirkning. To eller flere Emner viser
sig at staa i V., naar en Ændring vedrørende det
ene medfører en Ændring vedrørende det
andet og omvendt. Skovbevoksning og
Regnmængde staar i V., thi en Ændring i
Skovbevoksning medfører en Ændring i Regnmængde, og
en Ændring i Regnmængde medfører en
Ændring i Bevoksningen. Vedrørende V. mellem
Sæl og Legeme, se Art. Psykologi, S. 683.
Edg. R.

Vekselværk, Mekanisme, ved hvilken det
arbejdende Organ paa en Maskine kan bevæges
snart i den ene, snart i den modsatte Retning,
idet der styres om. V.’s Konstruktion retter sig
efter de særlige Forhold; ved Dampmaskinen
bruges saaledes Stephenson’s Kulisse (se
Dampmaskine), ved Høvlemaskiner anvendtes
tidligere overvejende Hjulværker til at bevæge
Planet frem og tilbage (se Høvlemaskiner);
det kan ved disse ogsaa forekomme, at et V.
drejer Forsætterens Staal, og den døde
Tilbagegang af Bordet saaledes forvandles til nyttig
Arbejdsgang; ved Valseværker med Vekselgang
frembringes denne ved Omstyring af
Dampmaskinen.

Navnlig tidligere forstod man ved V. ethvert
Organ, hvorved Maskinens Arbejdsgang
forandres, saaledes det Hjulværk, der sidder bag
Spindelen paa Drejebænken, i Forbindelse med
Spindelens Hjul (se nærmere under
Drejemaskine), eller endnu simplere de
sammenhørende Hjul af det Sæt Vekselhjul, som
enhver bedre Drejebænk har, for at
Ledespindelens Omdrejningshastighed kan varieres; efter
dette kan ogsaa to sammenhørende
Trappeskiver betragtes som et V.

V. i Ure er det Værk, der driver Viserne
med forskellig Hastighed (1 : 12) om det fælles
Omdrejningspunkt.
(F. W.). D. H. B.

Vekserlaas, se Laas.

Vekslerbord, se Telefon.

Vektor (mat.). I Fysikken forekommer to
Arter af Størrelser, saadanne, der er bestemte
alene ved en Talangivelse (f. Eks. Masse,
Energi, Temperatur o. s. v.), og som kaldes
Skalarer, og saadanne, der til deres Bestemmelse
foruden en Talværdi tillige kræver Angivelse af
en bestemt Retning (f. Eks. Forskydning,
Hastighed, Acceleration, Kraft o. s. v.), og som
kaldes V. En V. kan f. Eks. bestemmes ved sine
3 Komposanter paa de 3 Akser i et
almindeligt retvinklet Koordinatsystem. Den afbildes i
Reglen som en Pil, hvis Længde er
proportional med V.’s Talværdi, og hvis Retning angiver
V.’s Retning. I Tryk betegnes V. enten ved
gotiske Bogstaver ([*]) eller ved fede
Antikva-Bogstaver (A), i Skrift betegnes de
bekvemmest ved at sætte en Streg under eller over det
paagældende Bogstav. Talværdien af en V. A
betegnes |A| eller ved det tilsvarende latinske
Bogstav A. Ved en Enhedsvektor forstaas en
V. med Talværdi 1, den betegnes A1. Man har
følgelig A = AA1.

Vektoralgebra. Man adderer en V.
B til en anden V. A ved at parallelforskyde B,
til den faar A’s Endepunkt til
Begyndelsespunkt; Summen er da den V., der fremstilles
ved en Linie fra A’s Begyndelsespunkt til B’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>