Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Velde, Henri (Henry) Clemens van de - Welde, Ole Sivert Mortensen - Veldeke - Velden, Johann - Veldenz - Weldon, Walter - Velebit - Veleda - Velesa - Velestino - Vélez Blanco - Vélez de Guevara - Vélez Malaga - Vélez Rubio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ruskin-Morris’ske Tanker om Kunsthaandværkets
Højnelse og gav sig i Begyndelsen af 1890’erne,
paavirket af Cobden Sanderson, ivrigt i Lag med
Studiet af Arkitektur og »anvendt Kunst«; han
vilde gøre »Fornuften« til Grundlag for alt
Kunsthaandværk, kæmpede for sine Ideer i det af ham
stiftede Kunstblad »Van Nu en Straks«, vakte
mægtig Opsigt i Paris 1896 ved sine
Stueudstillinger og propaganderede i det hele for sine Tanker
ved Udstillinger rundt om (1907 en v. de
V.-Udstilling i Kbhvn). 1900 flyttede V. til
Tyskland; han blev 1902 Professor i Weimar og
Leder af det ny Kunstindustri-Seminarium, tog
Afsked 1914 og rejste 1917 over Schweiz til
Nederlandene. V. blev paa »anvendt Kunst«’s
Omraade en Fornyer og skabte en Stil, der dog
hurtig — og alt for villig — blev grebet af
Moden Verden over, forfladiget og gjort
godtkøbs. Hans Interesse som dekorativ Kunstner
strækker sig næsten til alle kunstindustrielle
Omraader, og som livfuld Forfatter (»Die
Renaissance der Kunstgewerbe« [1901],
»Kunstgewerbliche Laienpredigten« [1902], »Vom neuen
Stiel« [1907]) og Debattør (Foredrag) har han
med Mund, Pen og Haand energisk bragt sine
Ideer og sit dekorative Syn videnom: En Ting
er smuk, naar den er rigtig ɔ: praktisk; ingen
uorganisk Ornamentik, men den abstrakte
Linie kan anvendes saa at sige matematisk til
dekorative Formaal. Hans Praksis kom dog ikke
helt til at svare til hans Teori; i hans
fortløbende Linieornament med Delene svungne ind
i og mod hinanden som i strømmende og
glidende Bevægelse fornemmes vel en
konstruktiv Stræben hen imod en Liniernes Lov, der
bortabstraherer alle naturalistiske Motiver (V.
tænker næsten mere som Ingeniøren end
Kunstneren), men hans tørre Ornamentik virker
ofte paa Trods af Formaalet helt overdrevent
forsirende. Blandt hans arkitektoniske Værker
anføres: Tennisklubben i Chemnitz, Théâtre des
Champs Elysées i Paris (Medarbejdere),
Rum-Ordningen i Folkwang-Museet i Hagen;
Abbe-Monument i Jena (1910) og Teatret paa
Werkbunds Udstilling 1914 i Köln. (Litt.: Monografi
ved Scheffler).
A. Hk.
Welde, Ole Sivert Mortensen, norsk
Politiker, f. i Beitstaden 11. Jan. 1820, d. 22.
Febr 1883, var Medlem af alle Storting fra 1859
til 1882. Fra første Tid af indtog han en
fremtrædende Plads i Nationalrepræsentationen som
djærv og uforfærdet Talsmand for frisindede
Reformer og øvede navnlig paa 1860’ernes Ting
megen Indflydelse; hans Arbejdskraft blev da
ogsaa i meget stor Udstrækning benyttet i
Komiteer og Kommissioner, nedsatte i specielle
Øjemed.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Veldeke [’fældəkə], se Heinrich von V.
Velden [’vældæn], Johann, tschekk.
Violinist og Musikpædagog, f. 1886 i Prag, Elev af
Konservatoriet dér; V. har særlig uddannet sig som
Violinlærer, delvis som Forkæmper for ny
Metoder; han er desuden kendt som
Foredragsholder og Leder af et Kammerorkester; V.
lever i Zehlendorf ved Berlin, men har ofte haft
Ophold i Kbhvn og ogsaa der virket
pædagogisk.
W. B.
Veldenz [’fældænts], tidligere
Fyrstendømme i Rhinprovinsen, delt i 3 Dele, hvoraf den
ene laa paa højre Bred af Mosel oven for
Berncastel, de to andre ved Glan N. f.
Zweibrücken. V. omtales omkring 1150 som
Grevskab. 1733 kom V. under Kurpfalz, og 1815
deltes det mellem Preussen og Bayern. Landsbyen
V. ligger i en af Mosel forladt Flodslyngning;
paa en Højde ligger Ruiner af Borgen V.
O. K.
Weldon [’we£dən], Walter, engelsk
Kemiker, f. 31. Oktbr 1832 i Rede Hull, d. 20. Septbr
1885, opfandt 1865 Weldon-Processen til
Fremstilling af Klor (s. d.).
S. P.
Velebit, Bjergkæde i det nordvestlige
Jugoslavien, beliggende langs Kysten af det smalle
Farvand Podgorski Kanal fra Adriaterhavet;
V., der er opbygget af Kalksten, er ret øde
mod Vest, men skovbevokset paa Østsiden. Det
højeste Punkt er Vaganski Vrh (1758 m).
N. H. J.
Veleda [’væleda.] (Velleda), en germansk
Spaakvinde af Brukterernes Stamme, nød stor
Anseelse blandt sine Landsmænd under Civilis’
Opstand mod Romerne. Til sidst blev hun
fanget af disse og ført til Rom.
H. H. R.
Velesa, se Köprülü.
Velestino, Belestino, By i det nordlige
Grækenland, Provins Larissa i Thessalien, 18
km Vest for Volo ved Banen fra Larissa til
Kalabaka. C. 2000 Indbyggere. V. ligger ved
den nordlige Fod af Mavro Vouni eller Kara
Dagh og S. f. Larissa-Sletten. Foruden
Grækere findes en Del Valakker i Byen. V. ligger
paa samme Sted som Oldtidens Pheræ eller
Ferai (s. d.).
(H. P. S.). N. H. J.
Vélez Blanco [’wælæþ-’blaŋkå], By i det
sydlige Spanien, Provins Almeria, ligger 103
km NNØ. f. Almeria og 7 km NNV. f. Velez
Rubio (s. d.) paa en isoleret Bjerghøjde foran
Sierra de Maria. (1920) 8920 Indbyggere. V. B.
driver Klæde- og Lærredsindustri samt Handel
med Uld og Oliven. Over Byen hæver sig paa
Klippen en stor velholdt maurisk Borg fra den
Tid, da den var Grænsefæstning for Kongeriget
Granada.
(H. P. S.). C. A.
Vélez de Guevara [’vælæþ-ðæ-gæ’wara],
se Guevara, Luis Vélez de.
Vélez Malaga [’wælæþ-], By i det sydlige
Spanien, Provins Malaga, ligger 26 km ØNØ. f.
Malaga, 2 km fra Middelhavet og paa venstre
Bred af Rio de Vélez paa en frugtbar og
velvandet Højslette (Vega). (1920) 25000
Indbyggere. Egnen om V. M. er en af de varmeste
og frodigste i Europa, og her dyrkes Vin,
Sukkerrør, Batater, Bomuld, Figen, Mandler,
Oranger og Oliven. Over Byen hæver sig en
maurisk Klippeborg, og ved Mundingen af Rio
de Vélez ligger Havnen Torre del mar.
(H. P. S.). C. A.
Vélez Rubio [’vælæþ-’rubiå], By i det
sydlige Spanien, Provins Almeria, ligger 100 km
NNØ. f. Almeria 671 m over Havet ved Rio de
V. R. og mellem Sierra de las Estancias
mod N. og Sierra de Maria mod S. (1920)
11280 Indbyggere. I Nærheden af Byen ligger
den frugtbare, velvandede Vega de V. R. og
Vega de Vélez Grande, hvor der navnlig
drives betydelig Vinavl. V. R. har en Del
Klædeindustri. 1 km S. f. V. R. ligger den jernholdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
