Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wellington, Arthur Wellesley - Wellingtonia - Wellington-Øerne - Wellman, Walter - Wellmann's Ovn - Vellore - Velloso, J. M. de Conceicão
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broder Richard, der var blevet Generalguvernør i
Indien. Her fandt W. Lejlighed til at gøre sig
bemærket i Kampen mod Tippo Sahib. Han
bidrog saaledes
væsentlig til
Erobringen af
Seringapatam,
hvor han blev
Generalguvernør,
forfremmedes til
Generalmajor og
udmærkede sig
derefter i
Aarene 1802—04 i
Krigen mod
Mahratterne. I
1808 vendte han
tilbage til
Europa, valgtes
ind i
Underhuset og førte
samme Aar en
Brigade under Cathcart i Hannover. 1807
udnævntes W. til Statssekretær for Irland og
deltog som Divisionskommandør i Ekspeditionen
mod Danmark, vandt Slaget ved Kjøge og
forhandlede om Kjøbenhavns Overgivelse. Som
Belønning herfor fik han
Generalløjtnantsrang. Først 1808 begyndte imidlertid hans
egentlige Virksomhed som Feltherre. Med c. 8000
Mand sendtes han til Portugal, hvor han blev
Sjælen i Modstanden mod Franskmændene. Han
besejrede Junot ved Roleja og Vimeira og fik
1809 Overkommandoen over de engelske og
portugisiske Tropper. 16. Juli samme Aar slog han
Soult ved Porto, trængte ind i Spanien,
forenede sig med Cuesta, besatte Madrid og
besejrede Kong Josef 28. Juli ved Talavera de
la Reyna. W. fik Baron- og Viscounttitlen og
blev portugisisk Markis. Spaniernes Uheld
bevirkede, at han maatte trække sig tilbage til
Portugal, fulgt af Masséna, som han 27. og 28.
Septbr 1810 slog i det blodige Slag ved Busaco,
hvorefter han gik tilbage bag den forskansede
Linie Torres Vedras. 1811 rykkede W. atter
frem over Tajo, erobrede det følgende Aar i
Febr Ciudad Rodrigo og i April Badajos. Efter
at have vundet Sejren ved Salamanca besatte
han Madrid 13. Aug., men et Forsøg paa at
erobre Burgos mislykkedes; han maatte gaa
tilbage og stod ved Felttogets Slutning atter
i Portugal. For sine Fortjenester var han blevet
ophøjet i Grevestanden og havde faaet en
Dotation paa 100000 Pund. I Begyndelsen af 1813
fik W. tillige Overkommandoen over de
spanske Stridskræfter, sejrede i Juni ved Vitoria,
hvcrfor han blev engelsk Feltmarskal og
Hertug af Vitoria. Erobrede St. Sebastian og
Pamplona, slog Soult ved Nivelle, tvang ham
tilbage til Bayonne og det følgende Aar til
Toulouse, som erobredes. Hermed sluttede W.’s
berømmelige spanske Felttog, og Parlamentet
doterede ham en Gave paa 400000 Pund. Han blev
nu Gesandt i Paris og Englands
Befuldmægtigede paa Kongressen i Wien. Ved Napoleon’s
Tilbagekomst fra Elba overtog W. Befalingen over
de engelske, hollandske, hannoveranske og
brunsvigske Tropper og sejrede i Forening med
Blücher afgørende over Napoleon ved
Waterloo. W., der fik Titel af Fyrste af Waterloo,
marcherede sammen med Blücher til Paris og
fik Overkommandoen over de Allieredes
Tropper, der blev som Besætning i Frankrig, indtil de
paa hans Forestilling paa Kongressen i Aachen
1818 droges tilbage. W. blev derefter preussisk
Generalfeltmarskal og var 1822 engelsk
Befuldmægtiget paa Kongressen i Verona. 1827
udnævntes han til Højestbefalende for den
britiske Landmagt. Han tilhørte Torypartiet og
overtog 1828 Dannelsen af det Ministerium, der
gennemførte Katolikkernes Emancipation, men
faldt 1830 p. Gr. a. Modstand mod
Parlamentsreformen. W. blev ved denne Modstand yderlig
upopulær. Han forsøgte 1832 forgæves efter
Opfordring at danne et konservativt
Kampministerium, men 1834 blev han Udenrigsminister,
hvilken Stilling han dog det følgende Aar maatte
opgive; men da Peel 1841 dannede sit
Ministerium, indtraadte han igen i Regeringen, men
uden Portefeuille, indtil Ministeriets Fald 1846.
W. beklædte desuden Stillingen som Guvernør
i Tower og var Kansler ved Universitetet i
Oxford. Ved sin Død bisattes han med
kongelig Pragt i St. Pauls Kirken. W. var i
Besiddelse af en skarp Forstand, et klart Blik og
havde en Jernvillie i Forbindelse med en
urokkelig Pligtfølelse, hvilke Egenskaber skaffede
ham Tilnavnet Ironduke. (Litt.: Biografier af
Bauer [Quedlinburg 1840], Maxwell
[London 1882], Jackson and Scott [London
1840], Jonge [London 1860], Gleigh
[London 1878], Tucker [London 1879], Hooper
[London 1889], Brialmont [Paris 1856],
Büdinger [Leipzig 1869]; Ellesmere,
Personal reminiscences of the duke of W. [1903];
L. Buller, W.’s operation in the Peninsula
[2 Bind, 1904]; C. W. Robinson, W.’s
campaigns [1907]; endvidere Litteraturen om Slaget
ved Waterloo; W.’s Despatches er udgivet i
mange Bind, hans Parlamentstaler af Gurwood
[1854]; hans Letters to Miss J. 1834~51 af
Herrick [1899]).
(B. P. B.). H. J-n.
 |
| A. W. Wellington. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
