- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
709

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wells, Herbert George - Wells, Thomas Spencer - Wells, William Charles - Wells's Forsøg - Wellsit - Wells-next-the-Sea - Wellsville - Vellur - veloce - Velocement - vélocifère - Velocipede - Velodrom - Velours - Velouté - Velox Papir - Velpeau, Alfred Armand Louis Marie - Wels - Vels - Wels, Otto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skarp Kritik af det engelske
Undervisningssystem) og The Undying Fire (1919). Samme Aar
begyndte W.’s maaske mest omstridte Bog The
Outline of History
at udkomme, og i 1920
forelaa den færdig i to store rigt illustrerede Bind,
og samme Aar udgav han A short History of
the World
, et kort populært Resumé af det
større Værk. Hovedværket har allerede opnaaet
flere Oplag, hvor dog en Del af de værste
Vildskud er slettet. Paa den meget skarpe Kritik
fra Fagfolkenes Side svarede han i The New
Teaching of History
. A Reply to Criticisms of the
Outline
(1921). Af hans seneste Produktion maa
nævnes The Life of William Clissold (3 vol.,
1926); det er ligesom The New Machiavelli mere
et meget interessant politisk Tidsbillede end en
Roman og vakte stor og ikke uberettiget
Forargelse ved sin nærgaaende Brug af levende
Model. I 1927 har W. udgivet Meanwhile. The
Picture of a Lady.
(Litt.: J. D. Beresford,
W. [i Writers of the Day, 1915]; Sidney
Dark
, An Outline of H. G. W. [1922]; Ivor
Brown
, H. G. W. [1923]; L. Aas, »H. G. W.«
i »Edda« [1924], Hæfte 1 og 4).
I. O.

Wells [we£z], Thomas Spencer, Sir,
engelsk Gynækolog, f. i St. Albans 3. Febr 1818,
d. i Antibes 2. Febr 1897. Efter sin Studietid
blev han Overkirurg ved de engelske Hospitaler
i Smyrna og ved Dardanellerne under
Krim-Krigen, og da han kom hjem, blev han Læge
ved Samaritanhospital for women & children
i London. W. blev snart berømt for sine
Ovariotomier og hævdede tidlig, at det heldige
Udfald afhænger af en gennemført Renlighed
under Operationen. 1865 offentliggjorde han den
første Række Operationer (114) med 34 %
Dødsfald, 1880 havde han gjort 1000
Ovariotomier med kun 4 % Dødsfald. Han er blevet
kaldt Abdominalkirurgiens Fader. — W. har
skrevet meget, navnlig om Underlivsorganernes
kirurgiske Sygdomme og deres Behandling.
G. N.

Wells [we£z], William Charles,
engelsk Læge, f. 1757 i Amerika, d. 1817. I en
Afhandling om Dannelsen af Dug og lignende
Fænomener paaviste han, at den virkelige
Aarsag hertil er Afkølingen ved Udstraaling af de
Genstande, hvorpaa Duggen »slaar sig« (»W.’s
Forsøg«).
H.-P.

Wells’s Forsøg [’we£z-], se Wells, W. C.

Wellsit, en Zeolit af Sammensætning
(Ba,Ca,K2)Al2Si3O10,3H2O, der er fundet som
farveløse, monokline Krystaller af indviklet
Tvillingbygning i Korundminerne i Clay Co. i
North Carolina.
O. B. B.

Wells-next-the-Sea [we£z-nekst-ðe-’si], By
i det østlige England, Nordkysten af
Norfolkshire, er en Havneby ved Nordsøen med Handel
med Kul, Korn, Tømmer og Salt, har en
Latinskole, Østersfangst og (1921) 2647 Indbyggere.
I Nærheden ligger Jarlen af Leicesters
Landsæde Holkham Hall, hvortil der hører en
større Park, og hvis Marskenge er kendt for
deres Rigdom af Svømme- og Vadefugle.
(M. Kr.). M. H-n.

Wellsville [’we£zvi£], 1) By i U. S. A., Stat
New York, ligger 352 km VSV. f. Albany ved
Genesee River. (1920) 4996 Indbyggere. — 2)
By i U. S. A., Ohio, ligger 208 km ØNØ. f.
Columbus paa højre Bred af Ohio. (1920) 8849
Indbyggere. Omegnen er rig paa Kul, Naturgas
og Petroleum, og i W. drives forskellig Slags
Industri.
(H. P. S.). G. Ht.

Vellur (engelsk Vellore), By i det sydlige
Forindien, Præsidentskabet Madras, (1921) 50210
Indbyggere, af tamulsk Nationalitet.
M. V.

veloce [ve’lot∫e] (italiensk), musikalsk
Foredragsbetegnelse: let og hurtig.

Velocement, en dansk Portlandcement, der
ved særlig omhyggelig Fabrikation og
vidtdreven Finmaling er gjort hurtigere hærdnende
end normalt.
E. Su.

vélocifère [velåsi’fæ.r] (fransk), offentligt
Køretøj, der bevæger sig med størst mulig
Hastighed, »Ekspresvogn« (Ilpost o. l.). Célérifère
bruges i omtrent samme Betydning.

Velocipede, se Cykel

Velodrom, Væddeløbsbane for Cyklister.

Velours [vö’lu.r]. fransk Benævnelse for
Fløjl, se Fløjl og Tæpper. V.-Tapet,
se Fløjlstapet.

Velouté, se Sovs.

Velox Papir, fotografisk
Klorbromsølvgelatinepapir til Kopiering ved Kunstlys.
C. E. A.

Velpeau [væl’po], Alfred Armand
Louis Marie
, fransk Kirurg, f. 18. Maj
1795 i Brèche, d. 18. Aug. 1867 i Paris. V. blev
1823 Dr. med. og samme Aar Chef de clinique
ved det medicinske Fakultets Hospital, 1834
Professor i klinisk Kirurgi og Kirurg ved
Charité, hvor han var i 33 Aar. Han havde stor
Anseelse som klinisk Lærer og som dygtig og
paalidelig Kirurg. Han har skrevet
overordentlig meget, deriblandt Traité d’anatomie
chirurgicale
(1825), Nouveaux éléments de médecine
opératoire
(1832), Traité des maladies des seins
et de la region mammaire
(1853), Clinique
chirurgicale de la Charité
(1865). V.’s Skrifter
fylder i alt en Snes Bind. Døende mumlede han:
Il ne faut pas être paresseux; travaillons
toujours
].
G. N.

Wels [væls], By i Øvre-Østerrig, Hovedstad
i Bezirkshauptmannschaft W., 25 km SV. f.
Linz ved Traun og ved Enden af den 22 km
lange, omtrent til Linz naaende Welser-Hede,
har (1923) 16409 Indbyggere. W. er smukt
beliggende, har brede Gader, velbyggede Huse og
et Slot, der sandsynligvis er et gammelt
romersk Kastel. — Kredsret, Distriktsret;
Fabrikation af Trævarer, Papir, Læder, Maskiner,
Olie; Jernstøberi, bekendt Biscuit- og
Tvebaksfabrikation (Welser-Zwiback); betydelig
Handel, store Markeder, særlig med Heste.
(Joh. F.). O. K.

Vels, se Torsk.

Wels [væls], Otto, tysk Politiker, f. 15.
Septbr 1873, Søn af en Værtshusholder i
Berlin, var oprindelig Tapetserer, fik Tillidshverv
i Fagbevægelsen og det socialdemokratiske
Parti, blev 1912 Rigsdagsmand, tilhørte under
og efter Verdenskrigen »Flertalssocialisterne«
og var i Novbr 1918, lige efter Revolutionen,
Øverstkommanderende i Berlin; som saadan
Ordenens strenge Haandhæver. Han har ogsaa
senere spillet en meget betydelig Rolle som
en af Formændene i Tysklands
socialdemokratiske Parti og en af dets mest fremtrædende
Parlamentarikere.
H. J-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free