Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Welschinger, Henri - Welschmetz - Velschow, Hans Mathias - Welser - Welshpool - welsh rarebit - Velsignelse - Velsslægten - Welt - Veltalenhed - velte - Velten, Johann - Veltheimia - Welti, Albert - Veltlin - Weltschmerz - Weltz, Justinianus von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Welschinger [væl∫æ’зæ.r], Henri, fransk
Forfatter (1846—1919), var 1876—1918 Chef du
service des procès-verbaux i Senatet og siden
1907 Medlem af det franske Institut, har
navnlig udgivet historiske Arbejder, bl. a. om
Bismarck og Kejser Frederik III.
H. J-n.
Welschmetz, se Mezzolombardo.
Velschow [’fælskå^u], Hans Mathias,
dansk Historiker, f. i Kbhvn 22. Novbr 1796, d.
smst. 8. Juli 1862. V. viste tidlig megen
historisk Kundskab og Skarpsindighed; 1822 vandt
han Videnskabernes Selskabs Guldmedaille ved
en Undersøgelse om dansk Møntvæsen i
Middelalderen, og i en lille Afhandling om »Biskop
Regner« gav han Prøver paa særlige
kildekritiske Evner. Han udnævntes derfor 1833 til det
Rostgaard’ske Professorat i Historie og
nordiske Antikviteter (se 20. Bind, S. 429), som
han beklædte til sin Død. Som Forfatter var V.
yderst lidt produktiv; af hans faa Afhandlinger
har hans lærde, men ufuldendte Fremstilling af
Danmarks Hærvæsen i Valdemar Sejr’s Tid
(1839) mest Betydning. Efter P. E. Müller’s Død
afsluttede han den af denne paabegyndte
Udgave af Saxo.
Kr. E.
Welser [’vælzər], augsburgsk
Patricierfamilie, omtalt allerede i 13. Aarhundrede.
Bartholomäus W. var en Datidens Rothschild,
laante sammen med Fugger Kejser Karl V 12
Tønder Guld, udrustede en Flaade, der tog
Caracas i Besiddelse og fik af Kejseren det
erhvervede Land i Pant. B. W.’s Niece,
Philippine W. (1527—80), var Ærkehertug
Ferdinand’s Elskede og 1561 hemmelig gift med
ham. Af hendes Sønner blev Andreas Kardinal,
Karl (d. 1618) Markgreve af Burgau. Til
Slægten hørte ligeledes den bekendte Polyhistor
Marcus W. (f. 1558), Udgiveren af Tabula
Peutingeriana.
H. J-n.
Welshpool [’we£∫pu£], By (Municipal
Borough) i det nordlige Wales,
Montgomeryshire, 1 km fra Severn, som her bliver sejlbar,
har en Latinskole, Handel med
Landbrugsprodukter, Fabrikation af Malt, Læder, Tweed og
Sjaler. (1921) 5677 Indbyggere. I Nærheden
Herresædet Powis Castle, der opførtes i
12. Aarhundrede, men senere er ombygget, og
hvortil der hører en Park og værdifulde
Samlinger.
(M. Kr.). M. H-n.
welsh rarebit [’we£S-’ræ.əbit], ogsaa kaldet
welsh rabbit, er en Slags Sandwich med
Ost, lidt Sennep og Cayennepeber, som serveres
meget hed. I England rives Osten, blandes med
Sennep og Peber og lægges paa smurte ristede
Brødskiver, hvorefter disse sættes ind i en varm
Ovn og bages, til Osten begynder at smelte. I
Amerika smeltes Osten lige inden Serveringen
sammen med Smør, Sennep og Peber, hvorefter
den smøres paa varme ristede Brødskiver
besmurte med Smør. Et Æg blandes ofte i
Ostemassen.
(R. H.). M. S-l.
Velsignelse er en Tilsigelse af den
guddommelige Naade. Efter Skabelsen velsigner Gud de
første Mennesker. I 4. Mosebog, 6, 23—26
meddeles den V., som Aron og hans Sønner skulde
lyse over Israel’s Folk. Ved Siden af denne,
som har faaet Anvendelse i vor Kirke, findes i
2 Kor., 13, 13 den saakaldte apostoliske V.
F. C. K.
Velsslægten, se Torsk.
Welt, se Dimity.
Veltalenhed, se Retor og Retorik.
velte [vælt], fransk Vinmaal = 7,6 l.
Velten [’fælten], Johann (eller
Johannes), tysk Skuespiller og Teaterdirektør, f. 27.
Decbr 1640 i Halle a. S., d. 1692 eller 1693 i
Hamburg. V. var Magister artium, inden han
blev Komediant, og optraadte c. 1664 paa
Kjøbenhavns første tyske Teater; senere blev han
Bandeleder efter sin Svigerfader Carl Paulsen,
og det er sandsynligt, at V. i den danske
Hovedstad vandt de Sporer, der førte til
Understøttelse af det sachsiske Hof, med hvilket det
danske Kongehus var beslægtet. V.’s
Virksomhed er Lyspunktet i det 17. Aarhundredes
tyske Teaterhistorie; han forbedrede
Fremstillingen og højnede Repertoiret bl. a. ved at indføre
Calderón, Molière og Corneille, og fra hans
Vandretrup nedstammede en Række berømte
Skuespiller selskaber. Efter V.’s Død fortsattes
Virksomheden af hans Enke, Catharina
Elisabetha V., der vistnok spillede sidste Gang i
Kbhvn 1707. (Litt.: K. Mantzius,
»Skuespilkunstens Historie«, V [Kbhvn 1907]; Vilh.
Møller, »Kjøbenhavns første Teater«,
»Tilskueren« 1902 [Kbhvn samme Aar]).
R. N.
Veltheimia [-’haj’-] Gleditsch, Slægt af
Liljefamilien (Hyacint-Gruppen), Løgvækster,
hvis hængende Blomster er samlede i en Klase,
ofte med en Dusk af golde Højblade i Spidsen;
de er rørformede og har meget korte
Blosterflige. Kapslen er 3-vinget. V. viridifolia Jacq.,
hvis Blomster er lyserøde, stammer fra
Sydafrika og dyrkes i Koldhus og Stue.
A. M.
Welti [’vælti.], Albert, schweizisk Maler,
Litograf og Raderer, f. 18. Febr 1862 i Zürich,
d. 7. Juni 1912 smst. Han studerede 1881—86
paa Münchens Akademi og 1888—91 i Zürich
under A. Böcklin. En lang Tid var han knyttet
til Münchens Kunstliv (boede i Solln ved
München), men 1908 slog han sig ned i Bern. W.
var en særpræget Kunstner med frodig Fantasi
i sine forskelligartede Værker. Et af hans
bedste Arbejder er Dobbeltportrættet af hans
Forældre. Sammen med Balmer udførte W.
Dekorationen af Stænderraads-Salen i Bern. (Litt.:
»A. W.’s Briefe« [Zürich 1916]; »W.’s Gemälde
und Radierungen. Mit Einleit. v. Hesse« [Berlin
1917]; A. Frey, »A. W.« [Zürich 1918]; »A.
W.’s Briefe« [2 Bd Leipzig 1920]).
A. Hk.
Veltlin [fælt’li.n], se Val Tellina.
Weltschmerz [’vælt∫mærts], tysk,
Verdenssmerte, Verdenslede, en pessimistisk
Overbevisning om, at Smerte og Lidelse er Menneskets
Lod. W. har præget Litteraturen i Begyndelsen
af det 19. Aarhundrede stærkt, findes saaledes
hos Byron, Lenau, Leopardi, Heine m. fl.
Weltz [vælts], Justinianus von, den
første Talsmand for Missionstanken inden for den
lutherske Kirke, født 1621 i Chemnitz, død
1668 i hollandsk Guyana. Faderen var en
østerrigsk Friherre, som for sin lutherske
Bekendelses Skyld maatte forlade sit Land og ty til
Sachsen. Sønnen oplevede efter et letsindigt
Ungdomsliv en alvorlig Vækkelse og udgav
derpaa 1663—64 ikke mindre end 4 Smaaskrifter,
hvori han søgte at slaa til Lyd for Missionen.
Som Begrundelse henviser han til Jesu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
