Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vem - Weman, Karl Gustaf - Wembley - Vemmetofte adelige Jomfrukloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Privatbanen V.—Lemvig—Tyborøn; der er
Telegrafstation og Postekspedition.
M. S.
Weman [’ve.man], Karl Gustaf, finsk
Sprogforsker og Digter (1740—1803), har
skrevet en Del »Hofdigte«. Han virkede efter
tilendebragte Studier som den første Docent i
Finsk ved Universitetet i Åbo 1771—72, senere
som Feltpræst og den svenske Kronprins’
Lærer i Finsk i Sthlm og endelig som Sognepræst
i Kimito 1776-1803. (Litt: Julius Krohn,
»Suomen kirjallisuuden vaiheet« [»Den finske
Litteraturs Omskiftelser«]). Sønnesønsdatteren
Adèle Wilhelmina W. (f. 1844), som
siden 1864 har været Lærerinde i sit Fødesogn,
Kimito, har under Pseudonymet Parus
Ater udgivet Fortællinger, Børnebøger,
Digtsamlinger, hvoraf skal nævnes: »Toner från
hembygden« (1898) og »Giftermålsbyrån« (1900)
samt Lystspillet »Läsförhörskalaset på Hultnäs«
(1914).
Eva M.
Wembley [’wemb£i]. By i det sydøstlige
England, Middlesex County, 13 km NV. f.
London. (1921) 16191 Indbyggere. I Wembley park
afholdtes 1924 en stor Udstilling (The British
Empire Exhibition), der repræsenterede alle
Dele af det britiske Rige. Udstillingen holdtes
aaben i begrænset Omfang det følgende Aar og
skulde egentlig være permanent, men da
Underskuddet begge Aar var kolossalt, blev man
nødt til at lukke. En Del af Bygningerne og
Materiellet solgtes ved Auktion, medens en Del
staar endnu. Her indviedes 1923 et
kæmpemæssigt Stadion med Plads til 125200 Tilskuere.
Stadion solgtes 1927 for en Sum af 120000 £ St.
og bruges nu bl. a. som Hundevæddeløbsbane.
M. H-n.
Vemmetofte adelige Jomfrukloster.
Hovedgaarden Vemmetofte, c. 13 km SV. f.
Storeheddinge og 20 km S. f. Kjøge, i Vemmetofte
Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, ejedes i
Begyndelsen af det 14. Aarhundrede af Johan
Offesen Neb. Dennes to Døtre ægtede
henholdsvis Hr. Niels Hak — hvis Part af Vemmetofte
af hans anden Hustru 1396 solgtes til Jens
Absalonsen Ulfeld — og Jens Laurensen Panter,
der efterlod en Datter, gift med Hr. Jens
Andersen Brok. Efter sidstnævntes Død 1408 kom
Vemmetofte af uopklaret Aarsag til en vis Fru
Johanne Nielsdatter af ukendt Slægt, første
Gang gift med Hr. Iven Bryske, som 1419
skrives til Vemmetofte, maaske derefter med Hr.
Vikke van Vitzen, der nævnes her 1423, og
sidst med den kendte Hr. Oluf Axelsen Thott.
Paa Skiftet efter hende 1472 blev Gaarden
udlagt til hendes »Broders« Sønnesøn, Hr. Lage
Esgesen Brok til Estrup. Vemmetofte ejedes
nu af Hr. Lage’s Efterkommere. Hans
Sønnesøns Søn, Rigsraaden Esge Brok, med hvem
Slægten uddøde 1625, blev Eneejer 1599, idet
han erhvervede den Søsterlod, som havde
tilhørt Hr. Lage’s Datters Efterkommere af
Slægten Ulfstand. Ved Esge Brok’s Død tilfaldt
Gaarden hans Datter Birgitte, gift med Tyge
Brahe. I 1641 — Aaret efter sidstnævntes Død
— købtes Vemmetofte af »den rige« Holger
Bosenkrantz, der samme Aar solgte Halvparten
til Broderen Palle, som dog straks afhændede
denne Part til Enken efter Johan Friis til
Løitved Fru Karen Krabbe, hvem Holger
Rosenkrantz samtidig ægtede. Efter hendes Død 1662
kom Vemmetofte til Broderen, Hr. Iver
Krabbe, dels ved Arv, dels ved Køb, idet han nemlig
1663 købte den Halvpart, der var gaaet i Arv
til Holger Rosenkrantz’ Datter Helle, gift med
Rigsraaden Hr. Niels Trolle til Trolholm. Hr.
Iver havde nu Gaarden til sin Død 1666,
hvorefter den ejedes af hans Enke, Fru Karen
Marsvin, død 1680. Efter hende gik den over til
hendes Døtre, Margrethe, gift anden Gang med
Geheimeraad Erik Bosenkrantz, død 1681, og
Anna Sophie, gift med Christian Urne til
Søbysøgaard, død 1669. Som Enker skødede disse
Søstre 1694 Vemmetofte til Dronning Charlotte
Amalie, der bestemte, at der af Gaard og Gods
skulde oprettes et adeligt Kloster. Da
Dronningen døde 1714, gik dog Vemmetofte først over
til Sønnen, Prins Carl, død 1729, og derefter
til Datteren, Prinsesse Sophie Hedevig, død
1735. Begge var ugifte, men førte et forholdsvis
stort Hof paa Vemmetofte, hvor de tog Ophold,
efter at det var kommet til Brud mellem dem
og Broderen, Frederik IV, paa Grund af Anna
Sophie Reventlow’s Ophøjelse til Dronning.
Klostret stiftedes ved Fundats af 10. Juni 1735.
Det begyndte sin Virksomhed med en Priorinde
og 7 Frøkener. Foruden en Priorinde, der
nyder 2500 Kr. aarlig, tæller Klostret nu 30
Klosterfrøkener i 1. Afdeling med 1500 Kr.
aarlig, 60 i 2. med 1000 Kr., 60 i 3. med 800 Kr.,
60 i 4. med 600 Kr., 120 i 5. med 400 Kr. og
120 i 6. med 200 Kr. Ifølge kgl. Resolution af
8. Decbr 1922 skal Antallet af Frøkener i de to
sidste Afdelinger, saa snart samtlige hidtil
indskrevne Frøkener er oprykkede, efterhaanden
ved indtrædende Vakance nedsættes til 60 i
hver af disse Afdelinger. Priorinden og 11 af
Frøkenerne af 1. — eventuelt 2. — Afdeling
har Bolig og Underhold paa Klostret. De
Frøkener af 2. Afdeling, som har Bolig, nyder
hver et aarligt Tillæg af 200 Kr. Ugifte Kvinder
af dansk Adel samt Døtre af Mænd i en af de
første tre Rangklasser kan indskrives i Klostret.
I Indskrivningspenge betales 1000 Kr., for to
paa een Gang indskrevne 1600 Kr. og for tre
2000 Kr. Priorinden har Rang i 2. Rangklasse
Nr. 5, Klosterfrøkenerne af 1. Afdeling i 3.
Rangklasse Nr. 3. De bærer et særligt
Ordenstegn. Af Stiftelsens Midler kan aarlig anvendes
18000 Kr. i 30 lige store Portioner til
trængende Enker, der tidligere har nydt Hævning eller
været indskrevne. Klostret understøtter 331
 |
| Vemmetofte. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
