Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vendôme (Slægt) - Vendôme-Søjlen - Vendryes, Joseph - Vends
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Gabrielle d’Estrées, blev af sin Fader
erklæret for legitim 1595, fik 1598 Hertugdømmet
V. og ved sit Ægteskab med Françoise,
Arvedatter af Hertugen af Mercoeur, tillige
Bretagne at styre. 1610 fik han Rang efter
Prinserne af Blodet. Han var med i
Sammensværgelser mod Richelieu og Mazarin, men
kæmpede siden paa Hoffets Side mod Fronden.
César’s næstældste Søn François de V.,
Hertug af Beaufort, fik for sin Deltagelse paa
Folkets Side i Frondeurolighederne Navnet
Roi des Halles; han faldt 1669 mod Tyrkerne.
— César’s ældste Søn, Louis, Hertug af V.
(1612—69), blev i Faderens Levetid Hertug af
Mercoeur, tjente i Savojen og Flandern og
udmærkede sig 1640 ved Belejringen af Arras.
Mazarin satte ham 1649—51 til Vicekonge over
det erobrede Katalonien. 1651 ægtede han
Mazarin’s Niece Laura Mancini, efter hvis Død
1656 han traadte ind i den gejstlige Stand og
blev 1667 udnævnt til Kardinal og pavelig
Legat ved det franske Hof. — Louis’ ældste Søn
var Louis Joseph, Hertug af V., berømt
fransk Feltherre, f. 1. Juli 1654 i Paris, d. 11.
Juni 1712 i Vinaroz i Katalonien. Han førte til
sin Faders Død Titlen Hertug af Penthièvre og
begyndte sin militære Løbebane under
Turenne’s Kommando, deltog i Belejringen af Condé
og Cambrai, blev 1678 Maréchal de Camp og
1681 Guvernør i Provence. Efter at være
udnævnt til Generalløjtnant 1688 var han med i
fire Felttog i Flandern og reddede 1692
Luxembourg, da denne blev overrasket af
Englænderne ved Steenkerke. Derpaa tjente han i
Savojen under Catinat, hvem han hjalp til
Sejren ved Marsaglia, og slog den savojiske Hær.
Sin første selvstændige Kommando fik V. i
Katalonien, hvor han erobrede Barcelona 10. Aug.
1697. I den spanske Arvefølgekrig afløste han
Villeroi i Italien, hvor han, trods en mindre
god Mandstugt i hans Hær, dog var heldig.
Han leverede 15. Aug. 1702 et uafgørende Slag
mod Eugen af Savojen ved Luzzara,
marcherede ind i Tyrol 1703 og bombarderede Trient,
men kunde ikke trænge op i Tyskland og gik
tilbage til Lombardiet. Derpaa kæmpede han
med Held i Piemont mod Savojen og Østerrig
1704 og leverede 1705 et overordentlig dygtig
ført, men uafgørende Slag ved Cassano mod
Eugen af Savojen, 1706 drev han Østerrigerne
over Adige-Floden. Da kaldtes han 1706 til
Nederlandene for at afløse Villeroi, der havde
lidt Nederlaget ved Ramillies. Her opererede
han heldig over for Marlborough og erobrede
Gent. Men da Ludvig XIV havde sat V. under
den uheldige Hertug af Bourgogne’s
Overkommando, og denne ikke tog Hensyn til de Raad,
som V. gav, gik Felttoget 1708 uheldig, og 11.
Juli dette Aar tabte V. Slaget ved Oudenaarde,
hvorefter han paa Grund af Md. Maintenon’s
Fjendskab mistede sin Kommando og i 2 Aar
holdt sig uvirksom. Paa Kong Filip V’s Bøn
blev han imidlertid 1710 sendt til Spanien for
at hjælpe Kongen mod de Allierede, og 3. Decbr
1710 førte han sejrrig Filip V. til Madrid,
slog Starhemberg ved Villa viciosa 10. Decbr
samme Aar og fratog derved de Allierede alle
deres Erobringer. Men 1712 under et Tog til
Katalonien døde han i Vinaroz. St. Simon har
skildret hans Død gribende. Som Feltherre var
han en af de største Begavelser, Frankrig har
haft, men undertiden noget lad. Af Ydre var
han lav og svær, men hans Ansigt var smukt
og livfuldt og hans Yndest blandt Soldaterne
stor. I sit private Liv var han meget
udsvævende.
Philippe de V., Storprior af
Malteserordenen i Frankrig, ovennævntes yngre
Broder, f. 23. Aug. 1655, d. 24. Jan. 1727 som den
sidste af Slægten V., deltog med Udmærkelse
i Ludvig XIV’s Krige i Nederlandene og ved
Rhinen. Efter 1693 tjente han som
Generalløjtnant i Italien og Spanien, afskedigedes for
sin mindre fremragende Holdning under den
spanske Arvefølgekrig, var ved et Tilfælde
østerrigsk Krigsfange 1710—14, dyrkede senere
aandrig og litterær Selskabelighed i sit Palæ,
Temple, i Paris. Saint-Simon har skildret ham
som meget usædelig.
(J. L.). H. J-n.
Vendôme-Søjlen [vãdo.m-], se Paris, S. 889.
Vendryes [vã’driæ.s], Joseph, fransk
Sprogforsker, f. 1875, Professor i
sammenlignende Sprogvidenskab ved Sorbonne, Direktør
for L’Institut de Linguistique de l’université de
Paris. Foruden talrige Afhandlinger i Revue
celtique og Mémoires de la Société de
Linguistique har han bl. a. skrevet Recherches sur
l’histoire et les effets de l’intensité initiale en latin
(1902. Doktorafhandling), Traité d’accentuation
grecque (1904), Grammaire du vieil irlandais
(1921), Le langage (1921).
K. S.
Vends, Herred i det nordvestlige Fyn,
næststørste i Odense Amt, grænser mod Vest og
N. til Lille Bælt, mod Ø. til Skovby og Odense
Herreder og mod S. til Baag Herred. Mod N.
afsætter Lille Bælt den brede, meget
regelmæssig formede Baaring Vig, og mod Vest, hvor
Kysten er stærkt indskaaren, den lange
Gamborg Fjord, mellem Halvøerne Hindsgavl og
Fønsskov, derefter Føns Vig S. f. Fønsskov, og
endelig Tybrind eller Husby Vig, der mod S.
begrænses af Halvøen Iversnæs. Til Herredet
hører Øerne Fænø, Fænø Kalv og Brandsø i
Lille Bælt. Herredets Udstrækning fra N. til S.
og fra Ø. til Vest er c. 23 km. Bortset fra
Købstaden Middelfart, som ligger i Herredet, er
deltes Areal 301,5 km2, og 5. Novbr 1925
fandtes der 21367 Indbyggere (1916: 20316, 1901:
17893, 1850: 14766, 1801: 10296), altsaa 71 pr.
km2. Overfladen ligger for den større midterste
og vestlige Dels Vedkommende i Middelhøjde
eller derunder og er gennemgaaende jævn; mod
SØ. derimod er den højtliggende og bakket
(Galgehøj S. f. Gjelsted 68 m); S. f. Baaring Vig
hæver sig et isoleret, men stærkt fremtrædende
Bakkeparti, som i Dyrehøj ligeledes naar 68 m.
Endelig indeholder den nordlige Del af Halvøen
mellem Baaring Vig og Lille Bælt Herredets
højeste Punkt (71 m) ved Bøgelund Mølle, og
paa dens Nordkyst findes Røgle Klint.
Jorderne er gennemgaaende lermuldede og frugtbare,
saa at Herredet hører til de højest boniterede
i Amtet (5,2 ha pr. Td. Hartkorn). Der findes
en Del Skov mod S. og ved Kysten, men største
Delen af Herredet er næsten skovløs. Af hele
Arealet var 1919 25822 ha Ager, Eng, Græsgang, Have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
