Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venezia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
liggende Porto di Lido, der samtidig
uddybedes. Sidstnævnte Indløb var det, der allerførst
benyttedes af Skibsfarten, men Aflejringer fra
de nordligere udmundende Floder opfyldte det,
saa Republikkens Krigsskibe maatte fra 14.
Aarhundrede benytte Porto di Malamocco. Med
Hensyn til Lagunen sondrer man mellem den
levende (laguna viva) og den døde Laguna
(laguna morta). I den første, hvor Byen V. ligger,
formaar Ebbe og Flod at foraarsage en
Vandstandsforandring paa 85 cm. I Ebbetiden rager
hist og her Dyndbanker frem, men under
Floden ser man en Vandflade, hvor talrige Pæle i
forskellige Grupperinger angiver Sejlløbene. Om
Vinteren kan ved Borastorm og Springflod (alta
marea) Vandet stige indtil 3 m, saa selve
Markus-Pladsen i V. kan besejles med Gondol. Den
døde Lagune er det sumpede, febersvangre Parti
langs Vestsiden, hvor Havet ikke mere har
Indflydelse; den er opfyldt af talrige, fiskerige
Smaasøer og Damme. Naar den levende
Lagune ikke ligeledes er usund, skyldes det den
forfriskende og rensende Indflydelse af Ebbe og
Flod. For øvrigt er Klimaet ligesom i hele
Norditalien temmelig fastlandsagtigt, selv om
Havets umiddelbare Nærhed her virker noget
mildnende. I V. er Middeltemperaturen for
Januar 2,6° og for Juli 24,7°. I Vinterhalvaaret
optræder af og til kolde Nordøstvinde samt tæt
Taage. Befolkningen er Agerdyrkere i de
Distrikter, der hører til Fastlandet, hvorimod
Beboerne af Øerne og Lidoerne bortset fra
Bybefolkningen er Sømænd og Fiskere. Foruden
Hvede, Havre, Ris og Majs dyrkes Vin- og
Grønsager, og desuden drives en betydelig
Kvæg- og Silkeavl. Industrien hører hjemme
dels i Hovedstaden, dels i Smaabyerne paa
Øerne i Lagunen. I administrativ Henseende
deles Provinsen i 7 Distrikter.
4) Provinsens Hovedstad V. ligger 395
km N. f. Rom, 240 km Ø. f. Milano midt i
Laguna viva, 4 km fra Fastlandet, med hvilket den
er forbunden ved en 3603 m lang Jernbanebro,
der hviler paa 222 Buer. (1926) 200960
Indbyggere. V., der er en af de ejendommeligst
beliggende Byer i Verden, er bygget paa Øer,
hvoriblandt 3 større. Den sydligste af disse,
Guidecca, er skilt fra de andre ved Canal della
Guidecca, der er 250—400 m bred. Ved den østlige
Ende af den langstrakte Guidecca ligger
Holmen Isola di San Georgio Maggiore. De to
andre Hovedøer er adskilte ved den 3700 m lange
og 45—72 m brede Canal Grande, der i S-Form
gennemskærer Byen fra NV. til SØ. Et stort
Antal Sidekanaler gennemskærer Byen i alle
Retninger og deler den i 117 øagtige Partier,
der forbindes ved over 400 Broer, hvoraf
største Delen er Sten- eller Marmorbroer. Over
Canal Grande fører kun 3 Broer. Rialto-Broen
(Ponte di Rialto) samt de 1854 og 1858 byggede
Jernbroer ved Banegaarden og ved Akademiet
for de skønne Kunster. Den berømte og
prægtige Rialto-Bro bestaar af een Marmorbue med
en Spændvidde af 28 m; den er bygget 1588—91
af Antonio da Ponte. Over Canal della
Guidecca fører endnu ingen Bro, og heller ikke over
den endnu bredere Canale di San Marco, der
fortsætter baade Canal Grande og Canal della
Guidecca mod Ø. V.’s Hovedfærdselsaare er
den c. 5,2 m dybe Canal Grande med sin
Vrimmel af Gondoler, Pramme, Damp- og
Motorbaade og med de gamle prægtige Adelspaladser
paa Bredderne. Kun de store Vandaarer kaldes
Kanaler, de smaa betegnes med Navnet rio. En
tilkastet Kanal kaldes rioterra, det brede
Vandbassin eller dets Opfyldning ved en Kanals
Udmunding i Lagunen kaldes sacca, og en Kaj riva
eller fondamenta. Mellem Kanalerne ligger de
snævre, med Stenplader, Mursten eller Asfalt
belagte Gader (calli). Midtpunktet for
Samfærdselen og Bylivet er Markus-Pladsen (Piazza
S. Marco), en 175 m lang og 82 m bred, med
Trakyt og Marmorfliser belagt Plads, der med
sin Fortsættelse, Piazzetta, støder til Canale di
San Marco. Kun Markus-Pladsen, der omgives
af Paladser med Buegange, fører Navnet af
Piazza; Byens mere end 200 andre Pladser
betegnes med Campo eller Campiello.
Markus-Pladsen, der paa Nord- og Sydsiden begrænses
af henholdsvis de gamle og de nye Prokuratier
eller de Bygninger, hvor Republikkens
næstøverste administrative Embedsmænd, de 9
Prokuratorer, boede, mod Vest af Atrio eller Nuova
Fabbrica, alle forsynede med Arkader med
Butikker og Kafeer, samt mod Ø. af
Markus-Kirken, er Samlingsstedet for hele V.’s Liv, saavel
af Indfødte som Fremmede. Af særlig forunderlig
Virkning er Pladsen med sine Omgivelser i
klare Maaneskinsnætter. Den er bekendt for
sine talrige Duer, hvis Fodring indtil
Republikkens Undergang bekostedes af
Regeringen, medens nu Privatfolk sørger derfor.
Markus-Taarnet (Campanile di S. Marco) eller det
firkantede 98 m høje Klokketaarn ved
Markus-Pladsens sydøstlige Hjørne, der oprindelig
opførtes omkring 900, men restaureredes 1148 og
1329 og ombyggedes efter et Jordskælv 1512,
styrtede 1902 sammen, men er 1905—12 opført
i sin tidligere Skikkelse, dog mere solidt. Fra
Markus-Pladsen til Lagunen langs Vestsiden af
Piazzetta strækker sig det gamle Bibliotek
(Libreria vecchia), der 1536—53 af Sansovino
opførtes til Brug for Markus-Biblioteket og er en
af Italiens prægtigste Profanbygninger. Sammen
med de nye Prokuratier gør det nu Tjeneste
som kongeligt Slot; det led en Del Skade ved
Campanilens Sammenstyrtning. Paa Piazzettaen
ud mod Lagunen staar to store Granitsøjler,
bragte til V. 1126 fra Syrien, den ene bærende
den vingede »Markusløve«, den anden den
hellige Theodor staaende paa en Krokodille. Paa
den østlige Side af Piazzetta ligger
Dogepaladset (Palazzo Ducale) med sin 75 m lange
Vestside, medens den 71 m lange Sydside vender
ud mod Molo og Lagunen. Dogepaladset er en
ved storartet Anlæg, prægtig og alvorsfuld
Arkitektur og kostbar Udsmykning særdeles
fremragende Bygning. Den skal allerede c. 814 være
bleven grundlagt som Bolig for Dogen, og den
blev efter Ildebrandene 976 og 1105
genopbygget og senere gentagne Gange restaureret eller
fornyet. Den nuværende Bygning, der 1873—89
underkastedes en Restauration, og som har en
med farvede Marmorplader beklædt gotisk
Façade, stammer i de sydlige Dele endnu fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
