Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venezia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Halvdel af 14. Aarhundrede, hvorimod
Vestsiden først 1423—38 opførtes af Giovanni Buon.
Den smukke Portal ved Siden af Markus-Kirken
(Porta della Carta), der 1438—43 byggedes af
Giov. og Bart. Buon, viser Overgangen fra
Sengotik til Renaissance. Af særlig Skønhed er
den af 71 Søjler baarne, rigt udformede øvre
Buehalle (Loggia). Af stor Pragt er Gaarden,
der paabegyndtes 1484 af Ant. Rizzo og
fortsattes 1499—1511 af Pietro Lombardi og 1545—50
af Scarpagnino, men som kun delvis er
fuldendt. Opgangstrappen (Scala dei
Giganti) har sit Navn efter to
Kolossalstatuer af Mars og Neptun, som Jac.
Sansovino udførte 1554. Paa den øverste
Trappeafsats kronedes Dogerne, og lige over
for, paa den saakaldte Arco Foscari,
staar Ant. Rizzo’s Statuer af Adam og
Eva fra 1464. Ogsaa Paladsets Indre er
til Trods for Branden 1577, der ødelagde
de store Mestres Værker fra 15. og 16.
Aarhundrede, og til Trods for
Franskmændenes Bortførelse af mange
Kunstskatte 1797, stadig et fremragende
Mindesmærke for venetiansk Kunst, og da i
Særdeleshed for de senere Mestre, som
Tintoretto, Paolo Veronese og Palma
Giovane. I den 54 m lange, 25 m brede
og 15,4 m høje Sal, hvor det store Raad
holdt sine Møder, findes bl. a.
udmærkede Malerier af Paolo Veronese og Jac.
Tintoretto; sidstnævntes »Paradis« er det
største Oliemaleri i Verden. I
Dogepaladset, der indtil 1905 ogsaa rummede
Markus-Biblioteket, findes det
arkæologiske Museum, der særlig indeholder
romerske og græske Marmorskulpturer og
findes i de Rum, der 1577 ikke ødelagdes
ved Branden, og som indtil Slutn. af 16.
Aarh. tjente som Bolig for Dogen.
Bygningens Kælderrum (pozzi) tjente i Republikkens
Tid som Torturkammer og Henrettelsessted for
politiske Forbrydere. Øst for Paladset og skilt
derfra ved en Kanal, hvorover »Sukkenes Bro«
(Ponte dei Sospiri) hvælver sig, ligger de
1571—97 af Giov. da Ponte byggede Carceri eller
Prigioni criminali, der tjente som Fængsel for
almindelige Forbrydere. De er endnu i Brug,
hvorimod de berygtede Blykamre (Piombi),
Fængslerne under Dogepaladsets Tag, blev
tilintetgjorte 1797.
For Østenden af Markus-Pladsen ligger
Markus-Kirken (San Marco), og foran den staar i
Bronzekandelabre 3 høje Flagstænger, tidligere
bærende de erobrede Kyperns, Moreas og
Kretas Bannere, nu paa Festdage Italiens Banner.
Kirken, der paabegyndtes 830, men nyopførtes
efter Branden 976, er i sin Kerne en romansk
Murstensbasilika. Midt i 11. Aarhundrede
begyndte man en Ombygning i byzantinsk Stil og
med orientalsk Pragt i Udstyrelsen. I 15.
Aarhundrede fik Façaden gotiske Tilføjelser,
hvilket i høj Grad forhøjer det fantastiske Indtryk.
Grundplanen (76,5 m lang og 52 m bred) har
Form af et græsk Kors, hvorover hvælver sig
byzantinske Kupler. Om hele den forreste
Korsarm strækker sig en Forhal, der danner en
Række af mindre, kuppeldækkede Rum, og over
hvilken der løber et Galleri. Kirken smykkes
udvendig og indvendig af 500 orientalske
Marmorsøjler med en forunderlig Rigdom af
forskellige Kapitælformer. Flader med en samlet
Størrelse af 4240 m2 dækkes af Mosaikker,
blandt hvilke de ældste gaar tilbage til 10.
Aarhundrede, medens Flertallet stammer fra 12.
til 16. Aarhundrede. Det Indre bestaar af et
treskibet Langhus og treskibede Tværhuse og
er udstyret med en overvældende Pragt. Gulvet
er Stenmosaik fra 12. Aarhundrede. Paa
Højalteret staar den saakaldte Pala d’Oro, et med
Guld, Sølv og Juveler besat Emaillearbejde, der
er forfærdiget i Konstantinopel 1105. I Cappella
Zeno findes det prægtig udstyrede Gravmæle
for Kardinal Giambattista Zeno samt et smukt
Alter. Den 1901 restaurerede Krypt med talrige
korte Søjler af græsk Marmor hører til de
ældste Dele af Kirken. Over Hovedportalen
staar de fire 1,6 m høje forgyldte Bronzeheste,
der sandsynligvis oprindelig har smykket først
Nero’s og derefter Trajan’s Triumfbuer i Rom,
hvorfra de af Konstantin den Store bragtes til
Konstantinopel. 1204 førte Dogen Enrico
Dandolo dem som Sejrsbytte til V. 1797 bragte
Bonaparte dem til Paris, men 1815 førte Kejser
Frants I dem tilbage. Under Verdenskrigen
opbevaredes de i Rom. Først fra 1807 er San
Marco Katedralkirke for Ærkebisperne i V.,
der stadig fører Titel af Patriark. Fra
1451—1807 gjorde S. Pietro di Castello Tjeneste som
saadan, men 1807 gjorde Napoleon
Patriarkernes tilstødende Palads til Kaserne og forlagde
Patriarkatet til S. Marco.
V., der i sin Glanstid havde over 200 Kirker,
har endnu c. 100 katolske samt protestantisk
og armensk Kirke og 7 Synagoger. Foruden
Markus-Kirken fremhæves San Giobbe, der
opførtes 1462 af Pietro Lombardo i tidlig
 |
| Situationsplan over Venezia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
