Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venezia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Renaissancestil, San Salvatore, der fuldendtes 1534,
men 1663 forsynedes med barok Façade,
Madonna dell’Oro med smuk sengotisk Façade,
San Zaccaria, der 1457—1515 opførtes af
Martino Lombardo i Overgangsstil fra Gotik til
Renaissance, Santa Maria Formosa, der flere
Gange er ombygget, den prægtige Santi Giovanni
e Paolo, der 1240—1430 byggedes i italiensk
Gotik og huser Gravmæler for flere Doger (paa
Pladsen foran Kirken staar Verrochio’s
berømte Rytterstatue af Colleone), Santa Maria
dei Miracole, der 1481 opførtes af Pietro
Lombardo i tidlig Renaissancestil, den tidligere
Franciskanerkirke Santa Maria gloriosa dei
Frari, der 1250—1338 byggedes i gotisk Stil,
San Sebastiano fra 1506—18, Santo Stefano fra
14. Aarhundrede, den storartede Kuppelkirke
Santa Maria della Salute, der 1632—82
opførtes af Longhena ved Østenden af Canal
Grande til Minde om Pesten 1630, den 1576 byggede,
tidligere Franciskanerkirke del Redentore paa
Guidecca samt den smukke treskibede San
Giorgio Maggiore, der ligger paa den lille Ø
af samme Navn og opførtes 1560—75.
Af offentlige verdslige Bygningsværker
fremhæves yderligere Arsenalet (Darsena) i den
østlige Del af Byen, hvor det indtager en hel
befæstet Ø for sig og omfatter Skibsværfter,
Bassiner, Forraadsmagasiner af alle Slags,
Værksteder, Ankersmedjer, Kanonstøberier samt
en Samling af Vaaben og forskellige Trofæer.
I Republikkens Blomstringstid var Arsenalet
V.’s Stolthed; dengang sysselsatte det 16000
Mennesker mod 3000 nu. Over Portalen, der
1460 er opført i Form af en Triumfbue, staar
4 Marmorløver, der 1687 førtes hertil fra
Piræus; paa den største af Løverne staar en nu
ulæselig Runeindskrift, der antages at være
indhugget af en Nordbo, efter Sprogarten at
dømme en Upplænding, i Midten af 11.
Aarhundrede eller noget senere. Af ganske særlig
arkitektonisk Betydning er Privatpaladserne i V.
Deres Tal er ganske overordentlig stort, og
mange Familier, der engang besad saadanne,
er uddøde eller forarmede. De fleste Paladser
ligger med Hovedfronten ud mod Canal
Grande. Mange af dem er gaaet over til Stat eller
Kommune og rummer nu offentlige
Institutioner. Nogle er gaaet over i Fremmedes, særlig
Englænderes, Besiddelse, og atter andre
forfalder paa Grund af manglende Istandsættelse.
Alligevel er V. enestaaende ved sin talrige og
pragtfulde Repræsentation af Byens
Bygningskunst gennem Tiderne. De mærkeligste
Eksempler paa 12. Aarhundredes byzantinske
Paladser er Loredano, Farsetti og Da Mosto, der
alle ligger ved Canal Grande. Det smukkeste
Palads fra denne Tid var Fondaco dei Turchi,
der fra 1621 gjorde Tjeneste som tyrkisk
Købmandsherberg, men som nu er indrettet til
Museum {Museo civico); først gennem Vanrøgt
og siden gennem en total Ombygning har det
mistet sit oprindelige Udseende. I 13.
Aarhundrede udviklede sig en særlig Arkitekturform,
der sædvanligvis kaldes venetiansk Gotik.
Tegningen til Dogepaladsets Façade havde en
vidtgaaende og langvarig Indflydelse paa V.’s
Privatpaladser. Mange af dem, der byggedes i 14.
og 1. Halvdel af 15. Aarhundrede, staar endnu
og hører til den skønneste og bedst bevarede
Middelaldersarkitektur, man nogensteds kan
faa at se. Sit Højdepunkt naaede denne Stil
i Slutningen af 14. Aarhundrede med det
prægtige Cà d’Oro (det gyldne Hus), som det kaldtes
paa Grund af den rige Forgyldning, der
tidligere beklædte dets Skulptur. Nogle af 15.
Aarhundredes Paladser i tidlig Renaissancestil
staar i Skønhed knapt tilbage for denne gotiske
Periodes. Lombardi, Giocondo og andre
Arkitekter fra denne Tid (1460—1510) anvendte
endnu med stor Dygtighed og Effekt de rige
orientalske Marmorarter, der fuldstændig
ignoreredes af de senere Arkitekter. Særlig er
Paladserne Corner-Spinelli, Trevisani og Dario ved
Canal Grande smukke Prøver paa denne Stil.
I de fleste venetianske Paladser fra
Senrenaissancen, saaledes i det statelige Palazzo
Grimani samt i det ovennævnte gamle Bibliotek, er
Façadens Hovedmotiv hentet fra det gamle
Roms Teatre og Amfiteatre med deres
Søjleordninger, Pilastrer og Arkitraver. I mange
Tilfælde bestaar Paladsets hele Façade af en
Række Søjler, Buer og Karniser, der ikke giver
Plads for nogen jævn Murflade, hvorfor det
hele synes uroligt og mindre smukt end de
noget ældre Paladser i samme Stil som
Vendramin-Calergi ved Canal Grande samt
Camerlenghi ved Rialto-Broen. Et af de ædleste
Senrenaissancepaladser er det af Longhena
opførte Palazzo Pesaro ved Canal Grande, der
indeholder Italiens største moderne
Billedgalleri. Paladserne Farsetti og Loredano gør nu
Tjeneste som Raadhus, Manin er
Nationalbankfilial, Grimani Appellationsret og Foscari
Handelsskole. Fondaco dei Tedeschi, der i
Øjeblikket gør Tjeneste som Posthus, benyttedes fra
12. Aarhundrede som Varehus af de tyske
Købmænd og genopførtes efter en Ildebrand 1505.
Blandt de videnskabelige og kunstneriske
Institutioner i V. fremhæves det 1807 stiftede
Akademi for de skønne Kunster, der dels i et
gammelt Kloster fra 1552, dels i Tilbygninger
rummer en værdifuld Malerisamling paa over
700 Billeder med Hovedværker af Tizian, Giov.
Bellini, Carpaccio, Pordenone, Rocco Marconi,
Bonifazio, Tintoretto og Paolo Veronese.
Endelig nævnes det 1838 stiftede Selskab for
Videnskab, Litteratur og Kunst, der til Opgave har
Udforskning af de tidligere venetianske
Provinser og Lande, et litterært Selskab (Ateneo
Veneto), et arkæologisk Museum med græske og
romerske Skulpturer, et Bymuseum (Museo
Correr), der er forenet med den tidligere
Correr’ske Samling af Skulpturer, etnografiske
Genstande, Musikinstrumenter, Træskærerier,
Majolika og Glasvarer, et saakaldet
Patriarkalseminarium med en lille Malerisamling og et
1810 stiftet Bibliotek, 3 Gymnasier, en
Navigationsskole med et 1874 grundet
Observatorium, en Handelsskole, Industriskole,
Kunstindustriskole, et Par tekniske Skoler, et armensk
Institut samt et Musikkonservatorium. Specielt
omtales det berømte Markus-Bibliotek
(Biblioteca Nazionale Marciana) samt det gamle
venetianske Statsarkiv, der er et af de mest
storartede og ejendommelige i Verden. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
