Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veneziano, Domenico di Bartolommeo (da Venezia) - Venezia Tridentina - Venezolano - Venezuela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alterbilledet fra S. Lucia de’ Bardi med den tronende
Madonna mellem Helgene i Uffizi, Firenze, og
ligeledes en tronende Madonna i National
Gallery, London, hvor ogsaa to Freskobrudstykker
med Helgenhoveder tilskrives ham. En Række
fine Kvindeportrætter i Profil, der tidligere har
været tillagte V.’s berømtere Elev, Piero della
Francesca, henføres nu til ham, saaledes et i
Museo Poldi i Milano, andre i Uffizi og Palazzo
Pitti, Firenze, ligesom muligvis det skønne
Kvindebillede i Berlins
Kaiser-Friedrich-Museet, der tillige ejer Predellaen (S.
Lucias-Mutyrium) til ovennævnte Alterværk i Uffizi. V.
har til sine Billeder delvis anvendt
Olieteknikken, som han antagelig har lært hos Antonello
da Messina i Venedig. Vasari fortæller, at V.
blev myrdet af Andrea del Castagno, efter at
denne havde tilegnet sig den ny Tekniks
Hemmeligheder. For Castagno er der imidlertid
fyldestgørende Alibibevis; han døde nemlig 4 Aar
før V.
(A. R.). A. Hk.
Venezia Tridentina [ve’netsia-], fra
1919—1923 Navnet paa en italiensk Provins
bestaaende af den tidligere østerrigske Del af Sydtirol
(Trient). Sidstnævnte Aar fik den Navnet
Trento (Trient).
C. A.
Venezolano [wænæså’lanå], tidligere
Møntenhed i Venezuela, = 25 g 0,900 fint Sølv
(ogsaa tilsvarende i Guld).
(N. J. B.). H. J. N.
Venezuela [wænæ’suæla], Estado unidos
de V., Forbundsrepublik ved Nordkysten af
Sydamerika. — Indien for de Grænser, som ved
Voldgift mellem V. og Nabostaterne fastsattes
1880—99, har V. et Areal, som officielt opgives
til 1020400 km2. En planimetrisk Beregning, som
der maa tillægges større Værdi, gav dog kun
942300 km2 med (1920) 2411902 Indb. Længst
mod Ø. beskylles Kysten af Atlanterhavet, og
her danner Rio Orinoco sit flade sumpede
Delta. Mellem dette og den engelske Ø
Trinidad fører Boca del Sierpe ind i Pavia Bugten.
Paa Pavia Halvøen, N. f. Bugten, er der
Klippekyst, og samme Kysttype faar man at se, hvis
man sejler ud gennem Boca del Drago og gaar
mod Vest langs Kysten af det caribiske Hav.
Ved den vestlige Del af den flade Barcelona
Bugt findes flad Sandstrand, som atter viger
for Klippekyst indtil Mundingen af Rio
Yacarui, hvor der igen optræder Sandstrand.
Udenfor Barcelona Bugten ligger den indre
caribiske Ørække, Margarita og Tortuga, endnu
paa Sydamerikas Fastlandssokkel; længere ude
den ydre Ørække, bestaaende af de
venezuelanske Øer: Los Hermanos, Blanquilla, Orchila
og Los Roques, de britiske Islas de Aves, de
nederlandske Buenaire, Curaçao og Aruba. S.
f. Aruba ligger Paraguana Halvøen, et 700 m
højt Bakkeland, forbundet med Fastlandet ved
en smal Tange. Mellem denne Halvø og den
colombiske Goajira Halvø skærer Maracaibo
Bugten sig ind og fortsætter sig efter en
Indsnævring i Maracaibo Søen, omgivet af flade
Bredder med Mangrovesumpe. Med Hensyn til
Terrain falder V. i tre Dele: Bjerglandet mod
N., det flade Sletteland, Llanos del Orinoco,
som i en Bue strækker sig gennem V. og
Colombia uden om det venezuelanske Guayana.
Bjerglandet mod N. bestaar af to ganske
uensartede Elementer. Cordillererne mod Vest og de
caraibiske Kystbjerge mod Ø. Cordillererne i
V. er spaltede i to Hovedgrupper, ved den
colombiske Grænse, Sierra de Perijá. som med
en stejl Skraaning hæver sig op over den
sumpede Zulia Slette Vest for Maracaibo Søen. S. f.
denne strækker Cordillera de Mérida sig mod
Nordøst, bestaaende af et Antal parallelle
Kæder. De centrale Kæder er bygget af Gnejs
og andre krystallinske Skifre samt Granit og
danner to parallelle Kæder. N. f. Byen Mérida
kaldes den nordlige Kæde Sierra de Culata
og naar i Pan de Azucar en Højde af 4640 m.
I den sydlige Kæde, Sierra Nevada, findes fem
sneklædte Toppe, af hvilke Pico de Concha
naar en Højde af 4700 m. Længere mod Ø.
kaldes Sydkæden Sierra de Santo Domingo, og
her findes en Top paa 4600 m. Snegrænsen
ligger ved 4400 m, saaledes at de stejle Toppe
ikke kan have Plads til megen Sne. Paa
Nordsiden af Pico de Concha træffes dog en mindre
Gletscher. Paa begge Sider af den krystallinske
Zone ligger lavere Parallelkæder af Sandsten,
Skifer og Kalksten, mest fra Kridtperioden,
men ogsaa tertiære Sedimenter har deltaget i
Foldningen. Længdedalene afvandes dels til
Maracaibo Søen mod N., dels mod S. til Rio
Orinoco. Passerne i disse Dale ligger højt.
Saaledes fører Vejen fra Mérida Dalen til dens
østlige Fortsættelse over den 4000 m høje
Paramo de Mucuchies. Ligeledes er Adgangen
til de omgivende Lavlande yderst vanskelig
over høje Passer og gennem Flodernes vilde
Gennembrudskløfter. Befolkningen lever derfor
afsondret, og ofte er Indbyggerne i de
forskellige Dale indbyrdes fjendtlig sindede. Ø. f.
Trujillo deler Cordilleren sig i tre Dele. Den
vestlige Kæde gaar mod N. og taber sig i Lavlandet
Ø. f. Maracaibo Søen, de to andre gaar mod
NØ. og fortsættes i de 500—900 m høje
Barquisineto Bjerge og de indtil 1500 m høje Coro
Bjerge. I Barquisineto Bjergene krydses
Cordillerernes østlig strygende Folder med de
caribiske Bjerges Folder, som stryger fra Vest
mod Ø. og tilhører en ældre Foldning, som har
dannet de caribiske Kystbjerge. Disse bestaar
af to parallelle Rygge, Cordillera Costanera
langs Kysten, og S. f. denne Serrania del
Interior. Den nordlige Kæde bestaar udelukkende
af archaiske Bjergarter, mest Gnejs og andre
krystallinske Skifre; i den sydlige er de gamle
Bjergarter ogsaa overvejende mod Vest, men
der forekommer tillige Bjergarter fra Kridt- og
Tertiærtiden, som mod Ø. er ganske
overvejende. De caribiske Bjerge er Ruiner af et
forhen langt bredere Bjergsystem, som synes
at være blevet foldet op i palæozoisk Tid. Efter
at være blevet planeret er en Del af
Bjergsystemet i Tertiærtiden hævet op mellem
Brudlinier. Foruden de Længdebrud, som begrænser
Hovedkæderne, spiller Tværbrud en betydelig
Rolle og deler Længdedalen mellem Kæderne
i et Antal Lavninger. I en af disse ligger
Valencia Søen. I andre Lavninger findes unge
Ferskvandsdannelser, som viser, at de først i
sen Tid er blevet udtappede ved Flodernes
Erosion. Den nordlige Kæde hæver sig stejlt
op fra Kysten. Dens højeste Punkter er Pico
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
