Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venezuela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Naiguata (2782 m) og Silla de Caracas (2665
m). Ud for Barcelona Bugten er Nordkæden
sunket i Havet, men kommer igen længere mod
Ø. paa Pavia Halvøen. Sydkæden er lavere end
Nordkæden og opløst i mindre Bjergdrag. S. f.
Bjergene breder Llanos del Orinoco sine
ensformige Sletter, som fra Kysten hæver sig til 300
m mod Vest ved Cordillerernes Fod. Sletterne
deles ved nedskaarne Floddale i flere Mesas
(Borde). I disse Egne strakte sig i
Tertiærtiden et Hav, hvorfra blandt andet stammer
Kalkaflejringer med Fosfatlag. Ved Hævning
og Aflejring af Sedimenter forsvandt
efterhaanden dette Hav, og det nydannede Land
dækkedes i stor Udstrækning af Flodaflejringer. I
de østlige Llanos bestaar det øverste Lag over
store Strækninger af Grus og Sand, som ved
Brunjernsten er sammenkittet til Konglomerat
og Sandsten. Mod Vest er Ler og Mergel for
største Delen i Overfladen. Ved Sydranden af Llanos
danner Bio Orinoco en sejlbar Vej fra Havet
ind i Landet. Ved Ciudad Bolivar findes
Strømhvirvler, som dog kan passeres. Ligeledes er
Bifloderne Rio Apure og Rio Meta sejlbare paa
lange Strækninger, medens Sejlbarheden af
Hovedfloden afbrydes af Strømhvirvlerne ved
Atures lidt S. f. Sammenløbet med Rio Meta.
S. f. Rio Orinoco ligger det venezuelanske
Guayana, et Bakkeland, hvis Fjeldgrund bestaar
af gamle Dannelser, navnlig Gnejs,
Glimmerskifer, Hornblendeskifer og Granit. En Del af
de krystallinske Skifre er stærkt foldede.
Landet blev imidlertid tidlig omdannet til
Peneplan, for i Kridttiden at dækkes af et lavt Hav,
fra hvilket der er bevaret Sandstenslag, som i
betydelig Mægtighed forekommer ved V.’s
Sydgrænse. Det venezuelanske Guayana danner et
bølgeformet Bakkeland. Hvor de krystallinske
Skifre danner Undergrunden, er Landet
forholdsvis jævnt, medens Granitten oftest danner
rundagtige kuppelformede Bakker, som
allerede S. f. Orinoco hæver sig til 1800 m og
længere S. paa naar lignende Højder. Endnu
højere ligger Landet ved Højlandets Sydgrænse,
hvor Sierra Pacaraima har Toppe paa
2500—2600 m. Den østlige Del af denne Ryg danner
Grænsen mellem V. og Brasilien. Længere Vest
paa hører derimod det 200—400 m høje
Sletteland mellem Rio Orinoco og Rio Negro til V.
Klimaet er tropisk. Fra V. foreligger dog
kun yderst faa meteorologiske Observationer,
saaledes at en Beskrivelse af Klimaet væsentlig
maa holde sig til almindelige Udtryk, uden at
disse i større Udstrækning kan illustreres med
Tal. Ved Nordkysten har La Guaira 25,8° og
28,3° i Middeltemperatur for Januar og
September, Puerto Cabello 26,2° og 27,9° for
Februar og August. Disse Oplysninger stammer
dog fra saa korte Aarrækker, at de ikke kan
gøre Fordring paa stor Nøjagtighed. I
Højlandet er naturligvis Temperaturen lavere med
stigende Højde, og der synes at være to aarlige
Temperaturmaksima. Saaledes angives for
Caraeas (920 m) 20,3° for Januar, 23,3° for Maj,
22,2° for Juli, 22,6° for August; fra det
nærliggende Tovar (2040 m) 12,7° for Januar, 15,1°
for April, 14,6° for Juni, 15,1° for September.
Middelekstremerne for Caracas angives til 14,4°
og 26,8°. Temperatursvingningerne er altsaa kun
smaa. Længere S. fra foreligger ingen
Iagttagelser. Ved Kysten er Sommermaanederne Regntid,
medens Vinteren er Tørtid. Hele Aaret er
Nordøstpassaten den hyppigste Vindretning. Naar
Vinden tvinges op ad Bjergene, afkøles den
hurtig til Dugpunktet, saaledes at
Bjergskraaningerne indhylles i Taage, som ofte gaar over
til Regn. Passatens Opstigen foregaar
sædvanlig kun om Dagen, naar den forstærkes af
Bjergenes Dalvind. Om Natten afløses den
sædvanlig af den nedstigende Bjergvind, og Taagen
forsvinder. Selv i de ret lave Coro Bjerglande
er Passaten Regnvind, og Hovedmassen af den
sparsomme Regn i det østlige Coro falder om
Vinteren, naar Passaten er stærkest, medens
den vestlige Del af Coro, som ligger i Læ for
Passaten, har Tørtid om Vinteren. I
Bjerglandet varierer Regnmængden og Regntidens
Varighed stærkt efter Højden og Beliggenheden
i Forhold til de overvejende Vindretninger. De
dybe Dale har kortere Regntid;
Nordskraaningerne faar mere Regn end Sydskraaningerne.
I Caracas er Aarets Normalnedbør 81,1 cm, som
falder paa 74,3 Dage. Regntiden fra Maj til
November giver de 69,8 cm. I Tachira ved
Vestgrænsen begynder den lille Regntid i April og
varer til først i Juni. Efter den lille Tørtid
eller Sankt Hansdags Sommer (Veranito de
San Juan) begynder den store Regntid sidst i
Juli og varer til ind i November. Dalene i
Cordillera de Mérida har ligeledes dobbelt
Regntid, medens der ingen Tørtid findes paa
de store Højder. Nedbøren er her rigelig til
alle Aarstider. Fra Llanos del Orinoco og
venezuelansk Guayana foreligger overhovedet
ingen Maalinger af meteorologiske Fænomener.
Om Vinteren er Nordøstpassaten herskende i
disse Egne, om Sommeren afløses de af sydlige
Vinde, som medfører en større Luftfugtighed.
Vinteren er tør paa Llanos, men jo længere
man kommer mod S., jo kortere bliver
Tørtiden, og det samme gælder paa
Nordskraaninger, hvor Passaten tvinges til Opstigen. Ved
Landets Sydgrænse findes ikke mere nogen
Tørtid. Som Følge af den ret sparsomme
Nedbør og den lange Tørtid ved det caribiske
Havs Kyster er det lavereliggende Land
bevokset med de saakaldte Chaparrales, Krat af
Kaktuser, Euforbier, Akacier og andre tornede
Buske. Dette Bælte er dog i Reglen kun smalt,
idet Bjergene de fleste Steder hæver sig til
større Højde umiddelbart ved Kysten. Bredere
er Chaparralbæltet ved Barcelona Bugten, hvor
Bjerglandet inden for Kysten er lavt, og
ligeledes er Chaparral overvejende i Coro og
Barquesimeto, paa gunstigere Steder dog vekslende
med Savanne og løvfældende Skov, navnlig er
Bjerglandet i Barquesimeto rigt paa løvfældende
Skov. Oppe i Bjergene, hvor Nedbøren er stor
og Regntiden lang, findes der tropisk Regnskov,
som dog mange Steder afløses af Savanne og
Krat. Omvendt kan Regnskoven enkelte Steder
gaa helt ned til Kysten, f. Eks. paa de flade
Sletter omkring Maracaibo Søen, hvor Vandet
vanskelig finder Afløb, og Grundvandet derfor
staar højt. Regnskov veksler her med Sumpe
og paa Steder, hvor Terrainet hæver sig noget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
