Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venizelos, Eleutherios - Venjetinderne - Venlo - Wenlock (By) - Wenlock (se Gothlandisk Formation) - Venn, Hohes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som hos »Beskyttelsesmagterne« protesterede
mod Prins Georg’s Styrelse og proklamerede
Kretas Forening med Grækenland. Med
Virkeliggørelsen af det sidste skulde det dog trække
ud i nogle Aar. 17. Maj 1910 blev V. Præsident
i den Eksekutivkomité paa 3 Personer, som nu
udgjorde Kretas Regering, og angav som dennes
Program Tilslutning til Grækenland, Ordenens
Opretholdelse og Beskyttelse af de
muhammedanske Befolkningsdele. V. var nu blevet saa
berømt og anset, at han kort efter kaldtes til
det græske Moderland for at raade Bod paa
den her raadende politiske Forvirring, der var
blevet stærkt forøget ved Strid mellem
Officerskorpset og Kongehuset. August 1910 blev han
Medlem af det græske Parlament, 19. Oktbr
Ministerchef, og ved sin Beslutsomhed, Kraft
og Snildhed opfyldte han de Forventninger,
der af Patrioter var stillet til ham; allerede 25.
Oktbr opløste han Parlamentet, vandt ved
Valgene en straalende Sejr, gennemførte den
gavnlige Forfatningsrevision af 1911, forligte
Prinserne og Officererne og fik Kronprins
Konstantin udnævnt til Generalinspektør for Hæren. Han
deltog energisk i Forberedelsen af de kristne
Balkanstaters Krig mod Tyrkiet og var
Grækenland en meget dygtig politisk Leder under
begge Balkankrigene (1912—13). —
Verdenskrigens Udbrud 1914 førte baade Grækenland og V.
personlig ind i store Vanskeligheder. Med klart
Blik saa V., at Grækenlands Interesser bød det
at holde med Ententen, og efter Tyrkiets
Indtræden i Krigen vilde han yde direkte Støtte
til de Allieredes »Dardanellerfelttog«, men her
stødte han paa den tyskvenlige Kong
Konstantin’s og Generalstabens Modstand og maatte gaa
af (5. Marts 1915). Efter nye Valg, der var en
Sejr for V., maatte Kongen atter (23. August)
tage ham til Ministerchef, dog kun for ganske
kort Tid, idet V.’s Ønske om en snarest mulig
Tilslutning til Ententen paa ingen Maade kunde
forliges med Kongens Ønske om for enhver
Pris at bevare Freden, hvorfor V. maatte gaa
af paany (5. Oktbr 1915). Mod de følgende
Regeringer stillede V. sig i oprørsk Opposition.
I Efteraaret 1916 proklamerede han Revolution
paa Kreta og oprettede i Saloniki en
Modregering, der fik Magten over de ikke af Bulgarien
besatte Omraader af Makedonien, de ægæiske
Øer og Kreta samt en Hær paa 60000 Mand.
Med denne kunde dog V. ikke faa Lov af de
Allierede til at styrte Kong Konstantin, thi
dette foretrak de selv at besørge, men de lod
Prins Alexander, der 14. Juni 1917 blev
indsat til Konge, kalde V. til Athen, hvor han
27. Juni paany overtog Stillingen som
Førsteminister. Grækenland traadte nu ind i
Verdenskrigen som Ententens Forbundsfælle, og det
høstede Belønningen herfor ved
Fredsforhandlingerne i Paris 1919—20, under hvilke V. var
en meget dygtig Talsmand for sit Land og
ogsaa gjorde sig gældende ved Forberedelsen af
Folkeforbundet. I den indre Styrelse kuede han
med haard, hensynsløs Haand sine græske
Modstandere (af hvilke en rettede Attentat mod
ham i Paris 1920), men hverken dette eller
hans store Triumfer som Statsmand kunde
hindre, at han efter Kong Alexander’s pludselige
Død (20. Oktbr 1920) led et knusende
Valgnederlag (15. Novbr). Der var nu en
overvejende Stemning for Kong Konstantin’s
Tilbagevenden, og denne Stemning forbandt sig
med en vis Stemning mod V. som den, der var
indsat i Grækenlands Regering af udenlandske
Magter. Konstantin kom tilbage, men V. maatte
for at undgaa sine Fjenders Hævn gaa i
Landflygtighed og har siden mest opholdt sig i
Frankrig, hvor han 1921 giftede sig for anden
Gang med en velhavende græsk Enke. Efter
den græske Revolution i Septbr 1922 og Kong
Konstantin’s endelige Fordrivelse paatog han
sig at virke som de ny Magthaveres
Repræsentant i Vesteuropa. 11. Januar—4. Februar 1924
var han endnu engang Førsteminister, men trak
sig tilbage efter sin Læges Raad. Han støttede
Oprettelsen af den græske Republik, hvilket
ikke er mærkeligt i Betragtning af den megen
bitre Strid, han havde haft med Kongehuset.
— Ved sit samlede Livsværk staar V. som en
af de stærkeste Statsmandsskikkelser i
Nutiden, og han har øvet en betydningsfuld
Indsats ikke i blot i græsk, men i europæisk Politik.
H. J-n.
Venjetinderne paa Østsiden af Romsdalen.
Grytten Herred, Møre Fylke, 1820 m.
M. H.
Venlo [’fæn£o.] (eller Venloo), By i den
nederlandske Provins Limburg ved højre Bred
af Maas, 70 km neden for Maastricht. (1925)
22179 Indbyggere. Vigtigt Jernbaneknudepunkt
og betydelig Transithandel. V. har et
gammeldags Præg med snævre og bugtede Gader.
Cigarfabrikation, Bryggeri, Brændevinsbrænderi,
Garveri, betydelig Handel, særlig med Svin.
1343 fik V. Stadsret og blev befæstet;
Fæstningsværkerne er nu delvis nedlagte. Ved Byens
Indtagelse 1543 af Karl V fik den flere
Privilegier (V.-Accord). V. delte Skæbne med de
katolske Nederlande. 1702 blev den erobret af
de Allierede, forblev ved Freden i Baden
under Østerrig, men afstodes ved Freden i Utrecht
til Nederlandene. 1801 forenedes V. med
Frankrig, kom 1814 tilbage til Nederlandene, 1830
tilfaldt den Belgien, men kom ved Freden 1839
atter under Nederlandene.
(Joh. F.). M. H-n.
Wenlock [’wen£ək], Bydistrikt (Municipal
Borough) i Mellemengland, Shropshire, paa
begge Sider af Severn. (1921) 13712 Indbyggere
og omfatter Broseley, Madeley og Much-V.
med et i 1080 oprettet Cluniacenser-Abbedi og
(1921) 2148 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Wenlock [’wen£ək], se Gothlandisk
Formation.
Venn, Hohes [’ho.əs’fæn] (Veen, Fenn,
fransk Haute Fagnes), kaldes den østlige
Del af Ardennerne, hvor dette af foldede
palæozoiske Skifere opbyggede og bortset fra de
dybt nedskaarne Floddale ret jævne Plateau
gaar over i Eifel, der har ganske samme
Bygning. H. V., som overvejende ligger paa belgisk
Grund, har et raat, fugtigt Klima og er for en
stor Del dækket af Moser. Uden for Moserne
findes store Skove og Græsgange. Det højeste
Punkt er Botrange (692 m). Ved den nordlige
Fod af H. V. ligger Stenkulsdistriktet ved
Aachen.
O. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
