Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venstre - Venstre, det frisindede - Venstre (Norge) - Venstre-Reformpartiet - Venstreskrue - Wenström, Jonas - Venta Belgarum - Ventegodt, Peter Olsen- - ventendes Arv - Ventepenge - Venter - Ventetid - Ventidius, Publius - Ventil - Ventil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som tidligere Højre. Imidlertid indvarsler denne
stærkere Fremdragen af de liberalistiske
Tanker et nyt Afsnit af dansk Venstrepolitik, og
deres kraftigste Talsmand har været en ny
Politiker, Madsen-Mygdal, som Venstrefører den
egentlige Afløser af den 1924 af Rigsdagen
udtraadte J. C. Christensen.
H. J-n.
Venstre, det frisindede, se
frisindede V.
I Norge opkom Partibenævnelserne Højre
og V. flere Aar efter Indførelsen af aarlige
Storting; først under Vetostriden blev
»V.«-Navnet tillagt de oppositionelle Grupper, som
havde sluttet sig sammen under Johan
Sverdrup’ Førerskab. Selv benyttede denne næppe
i større Udstrækning Partibenævnelserne, før
han efter at være aftraadt fra Landsstyret
forsøgte en Reorganisation af de liberale
Fraktioner. Hans eget Parti indtog da en
Mellemstilling mellem det ny Højre og det »rene« V.,
»Europæerne« kaldet. Fra 1880’ernes første
Valgperiode fandtes en Organisation af
Stortingsoppositionen, der fra Febr 1883 gik over
til »Stortingsmændenes liberale Forening«, som
talte 83 Mand. Den støttede sig til organiserede
Tilhængere over hele Landet, som tog Navnet
»Norges Venstreforening« og 28. og 29. Jan.
1884 holdt sit konstituerende Møde; dens første
Formænd var Johan Sverdrup og A. Qvam. 7.
Marts 1884 stiftedes »Kristiania liberale
Forening«, der skulde »virke for konstitutionelt
Samarbejde mellem Storting og Regering og
derpaa bygget politisk Udvikling i
Overensstemmelse med Tidens Krav«.
(O. A. Ø.). K. F.
Venstre-Reformpartiet, se
Reformpartiet og Venstre.
Venstreskrue, se Skrue.
Wenström [’vænström], Jonas, svensk
Elektroingeniør, f. i Hällefors, Örebro Län, 4.
Oktbr 1855, d. 22. Decbr 1893 i Västerås. Efter
naturvidenskabelige Studier i Uppsala og Oslo
begyndte han i 1882 specielt at studere
Elektroteknik og konstruerede i samme Aar den første
svenske Jævnstrømsdynamo efter det
elektromagnetiske Princip. Denne Dynamo blev bragt
til praktisk Udførelse samme Aar i Örebro.
Efter en Rejse til U. S. A. i 1888 kastede han
sig særlig over Vekselstrømsteknikken og
konstruerede 1890 den første svenske
Trefasemaskine. Hans Patenter indkøbtes af Allmänna
svenska elektriska A/B og blev saaledes
grundlæggende for den svenske elektriske
Maskinindustri. W. blev nævnte Selskabs første
tekniske Chef og døde som saadan. En Buste af
ham er opstillet foran den tekniske Skole i
Örebro.
R. J. J.
Venta Belgarum, se Winchster.
Ventegodt, Peter Olsen-, dansk
Figurmaler, f. i Kbhvn 31. Maj 1863, begyndte som
Porcelænsmaler og arbejdede 1881—83 paa
Kunstakademiet. Under Navnet Peter Olsen
udstillede han 1883-93; først da fik han
Navneforandring. Et Dameportræt indbragte ham
Aarsmedaillen 1892. Kunstmuseet ejer et
Interiør med Figurer, »Juleaften paa Landet i
forrige (ɔ: 18.) Aarhundrede«. Senere har han
levet mange Aar i Italien (Pompeji) og malet
Motiver derfra.
(S. M.). P. J.
ventendes Arv ɔ: den Arv, som ikke er
falden endnu, maa efter D. L. 5—2—81, norsk
Arvelov § 73 ingen hverken sælge eller
pantsætte, og herimod stridende Dispositioner er
derfor ugyldige.
K. B.
Ventepenge, tidligere Vartpenge,
kaldes den aarlige Ydelse, som for en vis Tid
tilkommer en pensionsberettiget Tjenestemand,
der afskediges som Følge af, at hans Stilling
inddrages. Ifølge Tjenestemandslov 1927 §
59 bliver den afskedigede Tjenestemand i
Tilfælde af saadan Inddragelse ikke straks at
pensionere efter de almindelige Regler, men
har, hvis der ikke tilbydes ham anden
passende Stilling med mindst samme Indtægt, som
den inddragne Stilling gav, Ret til i 5 Aar at
oppebære V., der i de første 3 Maaneder er
lig den sidste pensionsgivende Lønningsindtægt
og derefter 2/3 af denne. I den Tid, V.
oppebæres, er den paagældende stadig pligtig til at
modtage Ansættelse i passende Stilling som
ovenfor nævnt, men finder saadan Ansættelse
ikke Sted i Løbet af de 5 Aar, bliver han ved
Udløbet af disse at pensionere, hvorved
Ventepengetiden medregnes som Tjenesteaar, men
Pensionen i øvrigt beregnes efter den
pensionsgivende Indtægt ved Afskedigelsen.
P. J. J.
Venter (lat.), d. s. s. Bug.
Ventetid. En Ægtefælle, hvis Ægteskab er
opløst ved Død eller Skilsmisse, kan i visse
Tilfælde først efter en vis Tids Forløb indgaa nyt
Ægteskab, se herom under Sørgetid og
Ægteskab.
V. B.
Ventidius, Publius, en Romer af ringe
Herkomst, erhvervede sig i Gallien Cæsar’s
Gunst og blev ved hans Hjælp Prætor (43).
Efter Cæsar’s Mord hjalp han Antonius og
medvirkede ved Overenskomsten mellem ham og
Cæsar Octavianus. Senere kæmpede han med
Held i Asien og opnaaede en Triumf.
H. H. R.
Ventil (fransk piston), en mekanisk
Indretning ved Messingblæseinstrumenterne, der, idet
den aabner Luften Adgang til een eller flere
Bøjler af forskellig Længde, bevirker en
Forlængelse af det tonegivende Rør og derved gør
Tonen eet eller flere Tonetrin dybere.
Opfindelsen af V. (se Horn) satte de paagældende
Instrumenter — Horn, Trompet, Kornet, Basun
o. s. v. —, der tidligere kun havde raadet over
Naturtonerne, i Besiddelse af hele den
kromatiske Tonerække. — Om V. i Orglet, se
Orgel.
(S. L.). W. B.
Ventil (lat.), Maskindel til Aabning og
Lukning af Gennemgang for Vædsker og
luftformige Legemer (smlg. Hane), der finder en
udstrakt Anvendelse under mange forskellige
Former. Sædvanlig bestaar en V. af et
Ventilhus, der omslutter to Hoveddele, nemlig
Ventilsandet, der er fastgjort til Huset, og
Ventillegemet, der er bevægeligt og, naar V. er
lukket, ligger an mod Sædet, medens det fjernes
derfra, naar V. aabnes. Tætheden tilvejebringes
enten ved, at en blød Flade af Læder, Gummi
e. l. presses mod en haard, sædvanlig af Jern
eller andet Metal, eller ved at to haarde
Flader, der er tilpassede nøjagtig, oftest ved
Slibning, lægger sig mod hinanden.
Fig. 1 viser en Klapventil; g er Huset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
