- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
744

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ventilation - Ventilationsanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nærhed. Naar Patienterne hoster, udslynges smaa
Draaber, der indeholder de smittende
Bakterier, og disse Draaber kan holde sig svævende
nogen Tid i Luften. Derved kan andre komme
til at indaande Luft med saadanne Draaber, og
paa denne Maade bliver Smitteoverførelse
mulig. Denne Form for Smitte modvirkes kun i
ringe Grad ved V. Derimod modvirkes den ved
ikke at overfylde Værelser med Mennesker.

V.’s Opgaver er altsaa at regulere Temp.,
Fugtighed og Luftbevægelse, til en vis Grad at
fjerne ilde Lugt og i nogle Tilfælde at fjerne
luftformede Giftstoffer. Den Luftfornyelse, der
kaldes V., opnaas let i almindelige Beboelsesrum,
men langt større Vanskelighed er der ved V.
af Skolerum, Teatre, Forsamlingssale og en Del
Fabrikslokaler. I ethvert Rum i en Bygning
vil der foregaa et Luftskifte, den naturlige V.,
selv om dette Luftskifte ikke fremmes ved
kunstige Midler. Den naturlige V. foregaar gennem
Sprækker langs Vinduer og Døre, og Kræfterne,
der fornyer Rummenes Luft ad disse Veje, er
Vind og Temperaturforskel mellem Luften ude
og inde; Temperaturforskellen driver Værelsets
varme Luft opad. De fleste Beboelsesrum
ventileres tilstrækkeligt ved den naturlige V. og
ved at aabne Vinduer. Om Vinteren bidrager
Kakkelovn og Skorsten til Luftskiftet. I
Værelser med Centralvarme er det ofte nødvendigt at
bygge Aftrækskanaler, gennem hvilke Værelsets
varmere Luft strømmer op over Taget. Frisk,
kold Luft trænger i Stedet ind langs Vinduer
og Døre eller gennem særlige Friskluftskanaler.
Aftræks- og Friskluftskanaler har den Ulempe,
at de er vanskelige at holde rene. Stærk Vind
kan drive noget Luft gennem Murværk, som
ikke er oliemalet eller lignende, men dette
spiller i Praksis ingen Rolle. Ved disse Midler
kan de fleste Rum, endog Skolestuer, ventileres
tilstrækkeligt. En Betingelse herfor er dog, at
Rummene ikke er overfyldte. Baade efter de
ældre Anskuelser om V. og efter de nuværende
regner man en Luftmængde paa c. 60 m3 pr.
Time pro persona for passende. I almindelige
Værelser skiftes Luften ved naturlig V. kun
een Gang i 1—3 Timer, men ved
Vinduesoplukning hjælpes derpaa. Muligheden for det
ønskelige Luftskifte afhænger bl. a. af
Rummets Størrelse i Forhold til Antallet af
Personer, som opholder sig i det. Derfor stilles
bestemte Krav til Størrelsen af forskellige Rum,
her i Landet f. Eks. 30 m3 pr. Patient for
Sygestuer, 10 à 11 m3 pr. Beboer i Fattighuses
Soverum o. s. v.

I Teatre, Forsamlingssale o. s. v. kan det
være nødvendigt at forny Luften ved at blæse
frisk Luft ind (Overtryks-V., Pulsion, Plenum)
eller ved at suge Luften ud (Aspirations-V.).
Den første Metode er den hyppigst anvendte;
undertiden benyttes en Kombination af den
første og den anden. Disse Metoder kaldes
kunstig V., og har den Ulempe kun at virke paa
den ved Konstruktionen planlagte Maade, naar
Vinduer og Døre holdes lukkede. Det er
naturligvis vigtigt, at den friske Luft, som tilføres ved
kunstig V., er fri for ilde Lugt og støvfri.
Stedet, hvorfra Luften tages, har derfor
Betydning. Ofte befries Luften for Støv ved at
passere Støvfiltre (af Tøj eller andet), Støvkamre
eller Vandbruser.

I tidligere Tid bedømte man, om et Rum var
godt ventileret eller ej, ved at bestemme
Kulsyremængden i Værelsets Luft. I Tyskland
foreslog Pettenkofer at sætte 1 Rumfang Kulsyre
pr. 1000 Rumfang Luft som den højeste,
tilladelige Grænse for Kulsyreindholdet i Værelsets
Luft (1858); i Frankrig foreslog de Chaumont
(1875) et strengere Krav (6 Rumfang Kulsyre
pr. 10000 Rumfang Luft). Efter at man har
fundet, at Ulemperne ved daarlig Luft ikke
skyldes Kulsyren, er man holdt op at bedømme
V.’s Virkning paa denne Maade, men
bestemmer Luftens Temperatur, Fugtighedsgrad og
Bevægelse, ofte ved særlige Apparater (f. Eks.
Leonard Hill’s Katatermometer).
L. F.

Ventilationsanlæg. Herved forstaas dels
ret simple Anordninger, dels mere eller mindre
komplicerede Anlæg, bestaaende af Luftkamre,
Luftkanaler med Luftventiler, Støvfiltre,
Apparater til Luftens Bevægelse m. m., beregnede
til at fyldestgøre de Fordringer, som af
sundhedsmæssige Grunde (se under
Ventilation) maa stilles til Luftens Beskaffenhed i
Rum, der i kortere eller længere Tid benyttes
til Ophold for et mindre eller større Antal
Personer, eller som i Følge den Brug, der gøres af
Rummene (Fabrikslokaler, Lagere,
Aftrædelsesrum etc.), trænger til særlige
Ventilationsforanstaltninger. Ogsaa Stalde af forskellig Art
forsynes undertiden med særlige V. Ved V.’s
Indretning drejer det sig dels om at bortskaffe den
paa forskellig Maade forurenede Luft og dels
om at sørge for, at den Luft, der som
Erstatning tilføres, er saa ren som mulig, samt har
den for Velbefindendet eller — hvor det drejer
sig om Fabrikslokaler, Lagere o. l. — den for de
specielle Virksomheder passende
Fugtighedsgrad. I Opbevaringsrum for Kød kan der ogsaa
blive Tale om Ozonisering af den tilførte Luft.

I ethvert Rum, hvis Begrænsningsflader er
gennemtrængelige for Luft, foregaar der,
saafremt dets Temperatur er forskellig fra
Omgivelsernes, en Luftbevægelse saaledes, at der
i den øverste Halvdel trænger Luft ud af
Rummet, og i den nederste Luft ind, hvis dets
Temperatur er højere, og omvendt, hvis dets
Temperatur er lavere end Omgivelsernes. Man
kan let overbevise sig om dette Forhold ved at
aabne en Dør paa Klem mellem et opvarmet
og et uopvarmet Værelse, og langs Spalten føre
et tændt Lys. Paa et Sted, omtrent midt i
Værelset, vil det vise sig, at Flammen brænder
lige op; her foregaar altsaa Overgangen
mellem Ind- og Udstrømning, og man kalder den
Zone i Værelset, hvor denne Overgang finder
Sted, for den »neutrale Zone«, og selve den
paa den beskrevne Maade opstaaede
Luftfornyelse for naturlig Ventilation. Alene ved
Rummenes Opvarmning fremkommer altsaa en af
Væggenes Beskaffenhed afhængig Ventilation,
der i Kakkelovns-opvarmede Rum yderligere
understøttes ved den af Skorstenen frembragte
Sugning. Den vil — man erindre, at det er de
smaa og billige Lejligheder, sædvanlig af en
lettere og som Følge deraf mere luftig
Beskaffenhed, som er stærkest befolkede — i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free