Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ventilationsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Almindelighed være tilstrækkelig for private
Beboelseslejligheder.
Man kan dele de egentlige V., d. v. s. dem,
hvor der er andre Foranstaltninger til
Luftfornyelsen end den blotte Opvarmning, efter den
Drivkraft, der benyttes til Luftens Bevægelse,
og som dels bestaar i den ved
Temperaturdifferensen mellem den indre og ydre Luft — paa
lignende Maade som ved Skorstene, kun at den
er væsentlig mindre — frembragte
Trykdifferens, dels i Udnyttelsen af Vindens Tryk og
dels af mekaniske Hjælpemidler: Ventilatorer,
Blæsere. Der benyttes ogsaa i
Ventilationsteknikken Betegnelserne: Aspirations- og
Pulsionsanlæg. Ved de første forstaas saadanne, hvor
Virkningen søges opnaaet ved en Udsugning af
den forurenede Luft, medens man ved de sidste
skafter den forurenede Luft bort ved at presse
frisk Luft ind i de Lokaler, der skal ventileres.
Herved opstaar henholdsvis et Undertryk eller
et Overtryk i Rummet, og der svarer hertil en
Flytning af den neutrale Zone, i første Tilfælde
til Loftet eller lidt over, og i andet til Gulvet
eller lidt under, idet man ikke anvender større
Under- eller Overtryk end højst nødvendigt. De
i hvert enkelt Tilfælde fornødne Over- eller
Undertryk etableres ved en under Hensyn til den
Drivkraft, der skal anvendes, passende
Dimensionering af Tilførsels- og Udsugningskanaler.
I enkelte Tilfælde, hvor det gælder om at
opnaa størst mulig Sikkerhed for Anlæggenes
paalidelige Funktion under alle Forhold, kan man
se de to Systemer kombineret.
V., baserede paa den ved Temperaturdifferens
mellem to Luftsøjler frembragte Trykdifferens,
er som Følge af, at man er fri for mekaniske
Hjælpemidler, lettere at passe og har relativt
lave Driftsomkostninger, men da de er i høj
Grad afhængige af Vindforholdene, fungerer de
upaalideligt og har tillige den uheldige
Egenskab, at Virkningsgraden aftager med stigende
ydre Temperatur. I sin simpleste Form bestaar
et saadant Anlæg blot i en fra hvert enkelt Rum
ført Udsugningskanal af passende Dimensioner.
Kanalerne føres saa vidt muligt lodret op over
Bygningens Tag, hvor Piberne — den Del, der
ligger uden for Tagfladen — formes paa en
Maade, saa at Regn og Vindnedslag kan
undgaas, og tillige ofte saaledes, at der ved
Vindens Bevægelse forbi dem frembringes en
sugende Virkning. Kanalerne kan ogsaa føres til
en i Tagrummet anbragt enkelt, større Kanal
eller Luftkammer, som saa forsynes med en
Tagrytter, hvorigennem Luften kan undvige.
Saavel af brandtekniske som af hygiejniske
Grunde er den sidste Ordning dog mindre
heldig, idet der herved skabes Mulighed for
Forbindelse mellem de enkelte Rum. I Toiletrum
og overhovedet, hvor det er af Betydning at
have en paalidelig Udsugning, hjælper man ofte
paa Forholdene ved i Udsugningskanalerne at
anbringe Appelblus eller Appelovne, og hvor
det lader sig gøre, lægger man Kanalerne ved
Siden af Skorstene. Forbindelsen mellem
Værelset og Udsugningskanalen sker oftest ved en
enkelt med Gitter forsynet Aabning i Nærheden
af Gulvet; i Rygeværelser og lignende
anbringes ved Loftet tillige gerne en Aabning, som
forsynes med Ventil, saa den kan aabnes og
lukkes efter Behov. Ved et Anlæg som det her
beskrevne, hvor Erstatningsluften maa bane sig
Vej paa tilfældig Maade, opnaas naturligvis
ikke nogen særlig stor Virkning, men den kan dog
i mange Tilfælde være ret tilfredsstillende.
Systemet anvendes saaledes, suppleret med
Vindusoplukning i Frikvartererne, i de nyere
kjøbenhavnske Kommuneskoler, hvor man
tidligere dels benyttede Luftopvarmning (se
Opvarmningsanlæg S. 560) og dels særlige
Ventilationsanlæg. I Stedet for at tage
Ventilationsluften ad tilfældige Veje, kan den ogsaa tilføres
direkte fra det Fri. Dette finder saaledes Sted
ved de saakaldte Kappeovne — Kakkelovne
omgivne af en Kappe — hvor Mellemrummet
mellem Ovnen og Kappen ved særlige
Ventilarrangementer indrettes saavel til at cirkulere Stuens
Luft som til at opvarme frisk Luft, der tilføres
ad særlige Kanaler, ofte anbragte i
Etageadskillelserne. Paa lignende Maade kan der føres
Luft til Ovnene i Centralvarmeanlæg, men i
Almindelighed opstilles saadanne i
Vinduesnicherne, i hvilke der indmures særlige
Ventilationsventiler, saaledes konstruerede, at de hindrer
Sne og Regns Indtrængen. Som Regel benyttes
kun en Del af Ovnens Varmeflade til
Opvarmning af Ventilationsluften. Systemet, der af
Hensyn til Frostfare kun bør benyttes ved
Dampanlæg, er p. Gr. a. dets Paavirkelighed
af Vindforholdene og Vanskeligheden ved
Renholdelsen ikke særlig anbefalelsesværdigt. Hvor
der anvendes dobbelte Vinduer, kan man paa
bedre Maade — bl. a. anvendt paa det nye
Amtssygehus i Gentofte — tillede Ventilationsluften
gennem Mellemrummet mellem Vinduerne ved
Hjælp af bevægelige Klapper forneden i det
ydre og foroven i det indre Vindue, den sidste
saaledes indrettet, at Luften træder ind i
Værelset med Retning mod Loftet. Her blandes
den med den fra Gentralvarmeovnene
opstigende varme Stueluft, hvorved eventuelle
Trækfænomener afbødes. Indirekte Tilførsel af frisk
Luft ved Hjælp af lodrette Kanaler, der staar
i Forbindelse med et Luftkammer i Kælderen,
hvortil Ventilationsluften føres fra en — paa
et for Støv og Snavs ikke udsat Sted — anbragt
Luftbrønd (s. d.), eller fra en af Hensyn til
Vindforholdene med Aabninger og Ventiler paa
modsatte Sider af Bygningen forsynet Kanal,
har været en Del anvendt. Luften maa
forvarmes, og Indstrømningen i Lokalerne, der
foregaar i Nærheden af Loftet, maa ske gennem
rigeligt store Udstrømningsaabninger for ikke
at føles som Træk. Undertiden renses Luften
for Støv ved Filtre, der ikke øver for stor
Modstand, og som bestaar af meget ru Tøjflader,
som Luften tvinges til at bevæge sig langs med,
førend den passerer Varmefladerne. En
Centralbefugtning af Luften foretages som Regel
ogsaa enten ved Fordampningsbakker, i hvilke
Vand opvarmes ved Dampslanger, eller ved
Sprededyser for Trykvand. Systemet ligner
ganske et Luftopvarmningsanlæg (se
Opvarmningsanlæg S. 560), kun at Luften ikke
opvarmes saa stærkt som i disse, men blot nogle
faa Grader over Værelsetemperaturen. Der
anvendes som Regel kun én Udsugningskanal af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
