- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
746

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ventilationsanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fornøden Størrelse fra hvert Rum, da man, naar
der findes to Kanaler, under visse Vindforhold
er udsat for at faa nedadgaaende Luftbevægelse
gennem den ene.

V., alene beroende paa Anvendelse af
Vindkraft, benyttes i Almindelighed kun i Skibe og
paa Jernbaner. Til at frembringe Sugning
bruges Ventilationshætter lignende dem, der
undertiden anbringes paa Udsugningskanaler for
at forøge disses Virkning. En god
Ventilationshætte af denne Art maa virke sugende ved en
hvilken som helst Vindretning. Der findes
adskillige Konstruktioner, saavel faste som
bevægelige, oftest udført af galvaniseret
Jernplade; man træffer dog ogsaa faste Hætter saavel
af Støbejern som af glaseret Ler. De
bevægelige Hætter anvendes p. Gr. a. deres
Tilbøjelighed til at sætte sig fast ikke saa meget som de
faste, af hvilke de bedst kendte er Wolpert’s og
Grove’s Hætter. Medens der ved Sugehætterne
frembringes et lille Undertryk, virker de fra
Skibe kendte Ventilationsskorstene, hvis
Aabning altid maa vende mod Vinden, og som
derfor maa være bevægelige, paa modsat Maade,
idet de frembringer et Overtryk i det Rum, der
staar i Forbindelse med Hætten. Ved
Bygninger har man kun sjælden gjort Brug af
Vindtrykket; dog vides det at være anvendt til at
fremskaffe Overtryk i Forrum for Toiletter etc.,
der herved kommer til at fungere som en Art
Sluse, der forhindrer Toiletrummets Luft i at
forplante sig til de øvrige Lokaler.

Medens de hidtil nærmere omtalte V. alle
fungerer upaalideligt, idet de dels er let
paavirkelige, dels fuldstændig afhængige af de ydre
Vind- og Temperaturforhold, er man ved
Benyttelsen af maskindrevne Ventilatorer i Stand
til under alle Forhold at fremskaffe de i de
enkelte Tilfælde til den foreskrevne Luftfornyelse
paakrævede Over- eller Undertryk, og man kan,
om fornødent, afkøle Ventilationsluften, men
Anlæggene bliver selvsagt dyrere i Anlæg og
navnlig i Drift, hvorfor de almindeligvis kun
anvendes, hvor det drejer sig om Ventilation
af Teatre, større Forsamlingslokaler og
Hospitaler ligesom ved Fabriksanlæg, Gruber,
Tunneler o. l. For de sidstnævnte Anlægs
Vedkommende anvendes til Tider ogsaa Udsugning
med Damp- eller Trykluftstraaler, idet man
lader Dampen eller Luften gennem en Slags
Dyse træde ind i Udsugningskanalerne i
Luftbevægelsens Retning. Foruden de til
ovennævnte Anlæg benyttede Ventilatorer, der
naturligvis maa være af betydelig Størrelse, og som
kan være enten Skrue- eller
Gentrifugalventilatorer (se Fig.), beregnede til Udsugning
(Ekshaustorer) eller til Fremskaffelsen af Overtryk,
anvendes en Del Smaaventilatorer, sædvanlig
drevne ved Elektricitet, sjældnere ved
Vandtryk. Man finder saaledes smaa
Skrueventilatorer anvendt i Udsugningskanaler, i
Lufttilførselskanaler i Forbindelse med Ovne til
Opvarmning af Luften og endvidere anbragt i
Vinduesrammer eller i særlige Aabninger i Væggene,
navnlig i Toiletter og lignende Steder. I
Restauranter ser man af og til, hængende under
Loftet eller anbragt paa Bordene, smaa
Skrueventilatorer; de er ikke beregnede til
Luftfornyelse, men bevirker ved den Luftbevægelse, som
de fremkalder, et vist Velbehag i de ofte
overophedede Lokaler.

V. drevne ved Ventilatorer indrettes baade
som Aspirations- og som Pulsionsanlæg, ligesom
de to Systemer eventuelt kan findes
kombinerede. I Almindelighed anvendes
Trykluftsventilation, og kun paa Steder, hvor der udvikles
særlig ubehagelige Luftarter, anvendes altid
Aspirationsanlæg. I Køkkener ser man ofte
disse anvendt, men af Hensyn til den
Emdannelse, som er forbunden med deres Anvendelse,
bør man hellere benytte Pulsionsanlæg og
ved Etableringen af relative Overtryk i de
tilstødende Lokaler sørge for, at Madosen
ikke baner sig Vej ud af Køkkenet. Ogsaa
ved Badeanstalter bør af Hensyn til
Emdannelse og Træk anvendes Trykluftsventilation.
Der er ved disse Anlæg Mulighed for at
tilføre Lokalerne Luften saavel fra oven som
fra neden eller eventuelt fra Siderne samt for
at fordele Tilførsels- og Udsugningsaabninger
— for saa vidt ikke disse sidste, som det
undtagelsesvis finder Sted, helt udelades — paa den
Maade som i hvert enkelt Tilfælde maa anses
for heldigst. Ved Lufttilførsel forneden er man
ikke saa udsat for, at Luften ved sin
Indstrømning føles som Træk. Den friske Luft kan
indtages som anført under de paa
Temperaturdifferens grundede Anlæg, men man kan ogsaa,
for saa vidt det ikke er muligt at finde en
egnet Plads ved Jordoverfladen, indtage Luften
højere oppe, hvor dens Beskaffenhed kunde
antages at være bedre, ligesom Luftkamre, Filtre
og Varmeflader, om det maatte være
nødvendigt, kan anbringes i Tagetagen. I øvrigt er
Ordningen omtrent som tidligere beskrevet med
et Luftkammer, hvor tungere Partikler afsættes,
og en paafølgende Filtrering af Luften
gennem Filtre, der enten kan være af finere eller

Fig. 1. Centrifugalventilator til Remtræk.
Fig. 1. Centrifugalventilator til Remtræk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free