Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venus-Bjerg - Venus' Blomsterkurv - Venusbælte - Venus fra Milo - Venushaar - Venusium - Venusmusling - Venus-Passage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venus-Bjerg, Navn paa flere Bjerge i
Tyskland, især i Schwaben; Navnet kendtes tidligst
i 14. Aarhundrede. Man troede, at »Fru Venus«
holdt sit yppige Hof i deres Indre, og at
Mennesker (f. Eks. Tannhäuser, s. d.) kunde blive
bjergtagne og tilbringe en kortere eller evig
Tid sammen med hende. Et Udgangspunkt har
denne Tro i ældre Tiders Forestillinger om en
i Bjerget skjult »Fru Holle«; men V. er dog
først blevet til ved Minnesangertidens Brydning
mellem kirkelig og verdslig-æstetisk Opfattelse:
den, der giver sig ind i Bjerget, mister derved
sin evige Salighed; den trofaste Eckehart (en
tysk Heltesagnsskikkelse) holder Vagt udenfor
og advarer den letsindige Ungersvend. (Litt.:
Friedrich Kluge, »Der Venusberg«
[»Bunte Blätter«, 1908]; Richard M. Meyer,
»Tannhäuser und die Tannhäusersage« [1911]
[»Zeitschrift des Vereins f. Volkskunde«, XXI]).
(A. O.). H. El.
Venus’ Blomsterkurv, se Glassvampe.
Venusbælte, se Ribbegopler.
Venus fra Milo, tidligere den almindelige
Betegnelse for den berømte, i Louvre i Paris
bevarede Statue af Afrodite, fundet 1820 paa
ØenJMelos (Afb., se Afrodite).
H. A. K.
Venushaar, se Adiantum.
Venusium, se Venosa.
Venusmusling (Venus) benævnes en artrig
Slægt af Muslinger, som udmærker sig ved
deres smukke, regelmæssige Form og en ofte
meget pyntelig Skulptur eller Farvetegning paa
Ydersiden af de tykke Skaller. Hver af
Skallerne har en fremspringende, skævt
indadkrummet Bukkel, stærkt divergerende Laastænder
og en kort Kappebugt; de forbindes ved et
ydre Hængselbaand. De udenlandske Arter kan
stundom opnaa en ret anselig Størrelse; i de
nordiske Have findes derimod kun et Par
mindre Jormer.
(R. H. S.). C. M. S.
Venus-Passage [-pa’sa.sjə], ogsaa benævnet
Venus’ Forbigang foran Solen eller
Gennemgang gennem Solen, kaldes det Fænomen, at
Venus ved nedre Konjunktion kommer mellem
Jorden og Solen og saaledes dækker en Del af
Solen. Men da Venus’ tilsyneladende Diameter
i denne Stilling er meget lille i Forhold til
Solens, vil den Forringelse af Solens Lys, som
denne Mellemkomst frembringer, være aldeles
umærkelig. Venus viser sig som en sort Plet
paa Solskiven, bevægende sig fra Øst mod Vest
med saa stor Hastighed, at den passerer Solens
Diameter i 7 Tim. 58 Min. For at en V.-P. skal
finde Sted, maa Jorden ved nedre Konjunktion
af Venus ikke være mere end 1° 52,5′ fra
Venus-Banens Knude. Nu er den opstigende
Knudes Længde 75° 46,8′ (1900), den nedstigendes
255° 46,8′. De Dage, da Jorden har disse
Længder, er 8. Decbr og 6. Juni. Paa disse Tider
kan altsaa V.-P. finde Sted. Da nu 8 af vore
Aar kun er 2 1/2 Dag længere end 5 synodiske
Omløb af Venus, vil, hvis en V.-P. har fundet
Sted f. Eks. ved den nedstigende Knude (i
Juni), den næste indtræffe 8 Aar senere ved
samme Knude, men 2 1/2 Dag tidligere. Havde
Forskellen været nøjagtig 2 eller 3 Dage, vilde
to saadanne V.-P. ogsaa blive synlige for de
samme Dele af Jordens Overflade; men da
Forskellen er omtrent 2 1/2 Dag, saa vil Jorden
vende to omtrent modsatte Sider mod Solen.
En Følge af, at 5 synodiske Omløb er 1,48 Dag
kortere end 13 drakonitiske (224,6989 Dage), er
den, at de to Korder, som Venus tilsyneladende
beskriver over Solskiven, altid ligger paa hver
sin Side af Solens Centrum med en indbyrdes
Afstand af omtrent 0,7 af Solens Diameter.
Heraf følger videre, at naar ved den ene af de
to V.-P. Venus kommer Solens Centrum saa
nær som 0,2 Soldiameter eller 6′, vil den ved
den næste V.-P. passere uden om Solranden;
i saa Fald bliver der kun 1 Gennemgang i de
8 Aar. Har nu 2 V.-P. fundet Sted ved samme
Knude med 8 Aars Mellemtid, vil de to følgende
indtræffe ved den anden Knude efter 105 1/2 og
113 1/2 (i December) eller efter 121 1/2 og 129 1/2
Aars Mellemtid (i Juni). Den fuldstændige
Periode er altsaa 8+105 1/2+8+121 1/2=243 Aar.
De nærmeste V.-P. er indtruffet eller vil
indtræffe til følgende Tider: 1518 2. Juni, 1526 1.
Juni, 1631 7. Decbr (forudsagt af Kepler, som
var den første, der angav Perioden), 1639 4.
Decbr (iagttaget af Horrox og Crabtree), 1761
6. Juni, 1769 3. Juni, 1874 9. Decbr, 1882 6.
Decbr (disse fire V.-P. er iagttaget paa
mangfoldige Steder over en stor Del af Jorden),
2004 8. Juni, 2012 5. Juni (overalt er angivet
Greenwich borgerlig Tid). Længere ned i Tiden
vil V.-P. ophøre med at komme i Par med 8
Aars Mellemrum, saaledes som det har fundet
Sted i de sidste 2000 Aar.
Halley var den første, som gjorde opmærksom
paa, hvilke Fordele Iagttagelsen af V.-P. frembød
til en nøjagtig Bestemmelse af Solparallaksen
(se Parallakse). Iagttager man nemlig paa
to forskellige Steder den Tid, Venus bruger for
at bevæge sig over Solskiven, kan man heraf
finde Forskellen mellem Venus’ og Solens
Horisontalparallakse eller Vinkelafstanden set fra
Jordens Centrum mellem de to observerede
Korder. Og denne Forskel vil være = 723/277 . p, hvor
p er Solens Horisontalparallakse, altsaa næsten
3 Gange p. En Fejl i denne Vinkel bevirker
saaledes i Solparallaksen en Fejl, der blot er
omtrent 0,4 af Fejlen i Vinklen. Ved
Merkur-Passagen vil en Fejl i denne Vinkel frembringe en
Fejl i Solparallaksen, der er 1,5 Gange Fejlen
i Vinklen. Merkur-Passagen er følgelig ikke
hensigtsmæssig til at bestemme Solparallaksen.
Merkur er dertil for langt borte fra Jorden.
Vælger man nu de to Steder paa Jorden
saaledes, at Korderne kommer til at ligge nær
Randen af Solskiven, saa at Varigheden af
Passagen ikke bliver over 3 til 4 Timer, men
samtidig Korderne kommer saa langt fra hinanden
som muligt, vil en større Fejl i den observerede
Længde af en af Korderne mindre afficere
Vinkelafstanden set fra Jordens Centrum mellem
de to observerede Korder. Laa begge Korder
nær Solens Centrum, vilde en lille Fejl i
Længden af hver af disse frembringe en stor Fejl
i den beregnede Afstand mellem dem. Det
eneste, man efter dette skulde have at gøre, var
at vælge to Steder med saa stor Breddeforskel
som muligt, og saa observere saa skarpt som
muligt de fire Tidsmomenter, naar Venus og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
