Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venus-Passage - Venussko - Venusti, Marcello - Venusvogn, - Wenzel - Wenzel, Karl Friedrich - Wenzelit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ekersund kort før Solnedgang. 1882 passerede
Venus Solskiven endnu mere centralt end 1874,
i en Minimalafstand af 10′ 41″, og hele
Varigheden af Passagen udgjorde mere end 6 Timer.
Ogsaa nu skulde alle Stationer have deres
specielle Opmærksomhed rettet paa at faa
Kontakterne og da især de indre observeret med
al tænkelig Skarphed; men medens de
amerikanske Ekspeditioner ved Siden heraf havde
sat den fotografiske Metode paa deres Program,
lagde de tyske Hovedvægten paa heliometriske
Maalinger. Gennemgaaende blev man
begunstiget af Vejret, men Resultatet stod ikke i
Forhold til det anvendte Arbejde. Trods al den
Omhyggelighed, hvormed Observationerne er
diskuteret, gaar de forskellige
Observationsmetoder stærkt fra hverandre. Newcomb, der
har samarbejdet de forskellige Resultater,
finder, at de indre Kontaktobservationer giver
for Solparallaksen Værdier, der varierer fra
8,72″ til 8,88″ med et Medium = 8,79″. De ydre
Kontaktobservationer giver 8,91″. Af
Heliometerobservationerne faar han 8,88″, af de
fotografiske Observationer 8,83″, og tager man et
Medium af disse to, har man 8,86″ eller Solens
Afstand = 148,5 Mill. km.
Resultaterne af de to V.-P. 1874 og 1882 har
vist, at man ikke ad denne Vej faar den
nøjagtigste Værdi for Solparallaksen eller Solens
Afstand fra Jorden — Fundamentalenheden i
Solsystemet og Maalestokken for
Udstrækningerne i Verdensrummet. Benyttelsen af enkelte
af de smaa Planeter og da især Eros har givet
langt bedre overensstemmende Resultater med
meget mindre Arbejde, og den Værdi, som nu
benyttes, 8,80″ (Solens Afstand = 149,5 Mill.
km), er betydelig sikrere bestemt. Kommer
Fremtidens V.-P. saaledes ikke til at spille den
fremtrædende Rolle i Spørgsmaalet om Solens
Afstand, de har gjort i 18. og 19. Aarhundrede,
vil man dog aldrig undlade at observere dette
Fænomen med stor Omhu, da det giver et
fortrinligt Middel til at undersøge og i Tilfælde
berigtige de Størrelser, hvorpaa
Forudberegningen af Planetens Sted paa Himlen støtter sig.
J. Fr. S.
Venussko, se Fruesko.
Venusti, Marcello (c. 1500—80), italiensk
Maler, Elev af Buonaccorsi, videre uddannet i
Rom under Michelangelo (hvis »Dommedag«
han kopierede i lille Maalestok [Museet i
Neapel]). Hans religiøse Billeder er paavirkede af
Michelangelo: »Bebudelsen« i Lateranets
Sakristi, »Madonna med Helgener« i Roms S. Maria
della Pace, en Del andre Malerier i romerske
Kirker m. v. Man tilskriver V. Portrættet af
Michelangelo i den capitolinske Samling i Rom.
A. Hk.
Venusvogn, se Aconitum.
Wenzel [’væntsəl], tysk-romersk Kejser og
Konge af Böhmen (som saadan kaldes han
Wenceslav IV), f. 26. Febr 1361, d. 16
Aug. 1419, Søn af Kejser Karl IV, der havde
arvet Böhmen efter sin Fader Johan af
Luxemburg. W. blev allerede 1364 kronet som bøhmisk
Konge, forlenedes 1373 med Brandenburg, som
Karl IV havde tilkøbt sig, og valgtes 1376 til
romersk Konge (tysk-romersk Tronfølger), saa
at han 1378 kunde tage baade det tyske Rige
og den bøhmiske Krones Lande i Arv efter
Faderen. W. havde faaet en god Opdragelse,
men hans Styrelse blev præget af hans
uheldige Karakteregenskaber. I Tyskland stod hans
Anseelse som Følge af hans holdningsløse
Optræden som Rigsoverhoved paa yderst svage
Fødder, og da han 1394 havde solgt
Rigsvikariatet over Italien til Johan Galeozzo Visconti,
som han havde udnævnt til Hertug af Milano,
blev Ringeagten for ham saa stor, at de fire
rhinske Kurfyrster, efter at W. til Fordel, som
det mentes, for den franske Politik havde
nægtet begge de stridende Paver Anerkendelse, 20.
Aug. 1400 uden videre erklærede ham for afsat
som Kejser, og W. maatte herefter, trods alle
Protester, lade sig nøje med Böhmens Krone.
Heller ikke i sine Arvelande formaaede han at
gøre sig gældende; han var personlig grusom,
men den urolige Adel kunde han ikke tøjle,
selv ved Anvendelsen af voldsomme Midler, og
da han, efter ogsaa at have lagt sig ud med
Ærkebiskoppen af Prag, 1393 havde ladet
dennes Generalvikar, Johan af Pomuk (se
Nepomuk), drukne i Moldau, udbrød der et aabent
Oprør mod ham, under hvilket hans Broder,
Sigismund af Ungarn, og hans Fætter, Jobset
af Mähren, i flere Maaneder holdt ham fangen
i Prag. For at slippe løs maatte W. finde sig
i en stærk Indskrænkning af sit
Myndighedsomraade, der ti Aar senere blev endnu mere
begrænset, da han, efter at en pavelig Bulle
havde erklæret ham for afsat, paa ny havde
været fængslet af Sigismund, denne Gang i over
1 1/2 Aar. Den næsten ganske magtesløse Konge
søgte nu, af Had til Gejstligheden, Støtte hos
Johannes Hus og hans Tilhængere i det
bøhmiske Nationalparti, men forbitrede derved
Tyskerne i den Grad, at de tyske Studenter i
Massevis forlod Universitetet i Prag. Trods
dette optraadte W. det følgende Aar, efter
Ruprecht af Pfalz’ Død, atter med Fordring
paa den tyske Krone, men resignerede, mod at
beholdt Titel af tysk Konge, 1411 til Fordel
for sin Broder, Sigismund, der nu ikke mere
forstyrrede ham i Nydelsen af Bordets Glæder
og ved Jagten, hans egentlige
Yndlingsfornøjelse (det hed sig, at hans første Dronning blev
sønderrevet af hans Jagthunde). Et Slagtilfælde
endte hans Liv 1419. (Litt.: Pelzel,
»Lebensgeschichte des römischen und böhmischen
Königs W.« [I—II, Prag 1788-90]; Lindner,
»Geschichte des deutschen Reichs unter König
W.« [I-II, Braunschweig 1875-76]).
(C. F.). H. J-n.
Wenzel [’væntsəl], Karl Friedrich,
tysk Kemiker, f. 1740 i Dresden, d. 1793 i
Freiburg, blev 1770 Kemiker ved
Porcelænsfabrikken i Meissen og senere Direktør for
Freiberg Bjergværksakademi. W. var en af
Alkemiens sidste Forsvarere, men har desuden
udført værdifulde Undersøgelser over
Forholdene ved Neutralisation af Syrer og Baser samt
af kemisk Affinitet i det hele taget, samt
skrevet »Vorlesungen über die chemische
Verwandtschaft« (1777).
S. P.
Wenzelit, et Mineral af Sammensætning
(Mn,Fe,Mg)3(PO4)2,5H2O, der er fundet i Form
af blegrøde, monokline Krystaller ved
Hagendorf i Bayern.
O. B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
