Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdal - Verdalselven - Verdam, Jacob - Verdande - Verdandi - Werdau - Verde antico - Verde di Corsica - Verdelot, Philippe - Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nordre og et søndre Afsnit. Herredets Fjelde,
der er Forgreninger af Grænsefjeldene mod
Sverige, sænker sig mod Vest og gaar i den
nedre Del af Verdalen over i et bredt
Bakkelandskab; Fjeldmassen gennemskæres af
Malsaaens, Lundselvens, Tveraaens Dalfører m. fl.
i N. og af Innas, Forras, Kvernas Dalfører m. fl.
S. f. Hoveddalføret. Blandt de højeste Fjelde
hører Bjørkvasklumpen (876 m), Skjækerstølen
(1030 m) med flere i den nordre og
Hermansaasen (1035 m) samt Mærraskarfjeldet
(885 m) i den søndre Del af Herredet. Af
de ovennævnte Vasdrag er de fleste Tilløb til
den 76 km lange Verdalselv; blandt Herredets
c. 820 Indsøer er de største Leksdalsvand (15
km2 inden for Herredet), Værravand (6,4 km2),
Insvand (4,2 km2), Færen (5,4 km2) m. fl. Det
opdyrkede Areal er forholdsvis lidet og findes
især i den nedre Del af Verdalen, ved
Leksdalsvandets Østside og i den nedre Del af
Innas Dalføre; Jordbrug og Fædrift samt
Skovdriften er Hovednæringsvejene, men ogsaa
Fiskeriet er af Betydning. Af industrielle Anlæg
mærkes flere Mejerier, Grubedrift paa Kobber
og Nikkelforekomster, Skiferbrud, Teglværk,
flere Savbrug og Høvlerier, Træsliberier,
Cementfabrik, Kassefabrik. Af Arealet er 63,8 km2
Ager og Eng, 2,8 km2 Udslaatter, 506,1 km2
Skov, 74,7 km2 Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Ved Verdalselvens Udløb
ligger Verdalsøre med (1920) 825 Indbyggere. V.
(Stiklestad) Kirke, opført 1158, ligger i den
nedre Del af Dalen, hvor Kong Olav den
Hellige faldt i Slaget ved Stiklestad 29. Juli 1030;
i Nærheden staar Olavsstøtten. Vinne Kirke,
opført 1814, ligger sydligst; Vuku Kirke, opført
1655, længere oppe i Hoveddalføret. Natten
mellem 18. og 19. Maj 1893 ramtes den nedre
Del af V. af en forfærdelig Ulykke ved
Jordskred; der omkom 112 Mennesker og en
Mængde Husdyr, og der ødelagdes i alt 105 særskilt
matrikulerede Brug; Skredet forandrede helt
Udseendet af en længere Strækning af den nedre
V. og berørte et Areal af 14,5 km2. Blandt
Herredets Kommunikationer er de vigtigste
Jernbanen Hell—Levanger—Snaasa, der kommer
ind fra Syd og fører frem til Verdalsøren, samt
Hovedvejene gennem Herredets vestlige Del og
gennem Innas Dalføre til Sverige; endvidere
fører Bygdeveje op gennem Hoveddalføret, til
Leksdalen m. v. Med Trondhjem og øvrige Byer
ved Trondhjemsfjorden har Herredet
Dampskibsforbindelse. Ved Stene Skanse i
Verdalen stod 1718 de første Kampe mod det
under Armfelt indrykkende svenske Korps; paa
Fjeldene N. f. Færen ses endnu Spor efter de
Svenskes Marchvej, Antagen Formue 1925 var
18,6 Mill. Kr, og Indtægt 4034000 Kr. (Litt.:
A. Helland, »Nordre Trondhjems Amt«,
I—II [Kria 1909]).
(N. S.). M. H.
Verdalselven, Verdal Herred,
Nord-Trøndelag Fylke, dannes ved Sammenløbet ved Vuku
af de to Elve Skjækra, som har sine Kilder
op under Skjækerhatten, og Inna, som springer
ud af Billingen Vand paa Grænsen mod
Sverige. Hovedelven flyder ret mod Vest gennem
den brede veldyrkede Verdal og falder ved
Verdalsøra ud i Trondhjemsfjorden. Der har
flere Gange foregaaet store Ras og
Udglidninger af V.’s lerholdige Bredder, saaledes den
18. og 19. Maj 1893 (se Art. Verdal
Herred). I Hovedelven er der ingen Vandfald. I
Skjækra haves Sjækerfossen og Graufossen. Den
samlede Vandkraft er anslaaet til 23250 H. K.
Nedslagsdistriktet er 1397 km2. (Litt.: W. C.
Brøgger og Th. Münster’s Indberetning
om Skredet i V. [»Naturen«, 1893]; O.
Hartmann, »Beskrivelse over Ulykken i V.«
[Stenkjær 1893]).
M. H.
Verdam [fər’dam], Jacob, hollandsk
Filolog (1845—1919), Professor i Nederlandsk i
Amsterdam (1878-91) og Leiden (1891-1915). V.
udgav mange ældre Tekster som »Historie van
Troyen« (1877), Maerlant, Ferguut, Vondel’s
»Leeuwendalers« m. m., skrev gode filologiske
Arbejder (»De wetenschappelijke beoefening
der Nederlandsche taal« [1878]) og en
fortrinlig, mere populær Udsigt over det
nederlandske Sprog, »Uit de geschiedenis der
Nederlandsche taal« (sidste Udgave ved F. Stoett). Han
udgav en praktisk, mindre Ordbog over
Middelnederlandsk, men hans Storværk er den
monumentale, i meget mønstergyldige
»Middelnederlandsch woordenboek«, hvoraf han selv
naaede at udgive 8 store Bind, A—V.
L. Ha.
Verdande (den vordende), en af de tre
Norner.
Verdandi [’vær-], svensk Studenterforening,
dannet i Uppsala 1882 med den Opgave at virke
for Tanke- og Talefrihedens Grundsætninger og
fordybet Kendskab til Samfundsspørgsmaalene.
Siden 1888 har V. udgivet en Serie
populærvidenskabelige Smaaskrifter »V.’s småskrifter«
(til 1927 c. 300 Numre udkomne), som har haft
og endnu har en meget stor Betydning for hele
den folkelige Dannelse og Oplysning i Sverige.
G. C.
Werdau [’ve.’da^u], By i Fristaten Sachsen,
Kreishauptmannschaft Zwickau, 8 km VNV. f.
Zwickau ved Pieisse, har (1925) 21093
Indbyggere. Amtsret, Realskole, Handelsskole,
Væverskole; betydelig Industri, særlig
Bomuldsfarveri, Jernstøberi, Kamgarns-. Vigogne- og
Uldspinderi, Fabrikation af kemiske Produkter,
Maskiner, Klæde og Waggoner.
(Joh. F.). O. K.
Verde antico, se Marmor.
Verde di Corsica, se Amfibolgruppen.
Verdelot [vær’dlot], Philippe, belgisk
Komponist fra 16. Aarhundrede, d. før 1567,
levede en Tid i Italien, ansat bl. a. i
Sangerkapellet i S. Marco i Venedig, bekendt navnlig
som en af de tidligste Madrigalkomponister. At
han som saadan har kunnet glæde sig ved
megen Anseelse, kan skønnes af, at hans
Madrigaler udkom i mange Oplag, og jævnlig
figurerer i de musikalske Antologier, hvorpaa
Tiden var saa rig. Enkelte Madrigaler af ham
findes i Maldeghem’s Tresor, Peter Wagner’s
»Das Madrigal und Palestrina«, og i Riemann’s
»Musikgeschichte«, II.
A. H.
Verden (sprogligt oprindelig ikke Rums-,
men Tidsbestemmelse, »Mands-alder«, af
gammel-germansk wer »Mand«, og Old-»Tid, Old«,
smlg. oldn. verold, »Tidsalder, Verdin«,
gammeldansk wæræld, hollandsk wereld, svensk
värld, engelsk world) betyder i snævrere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
