- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
764

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdensanskuelse - Verdensbranden - Verdensdel - Verdens Gang - Verdensgejstlige - Verdenshandelen - Verdenshav - Verdenshistorie - Verdenshjørner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan lægge større Vægt paa den mørke Side
(Frygten for skadende eller onde Guder) eller
den lyse (Tilliden til gavnende eller gode
Guder), og inden for hvilke da Pessimisme eller
Optimisme i Forhold til dette Liv eller til
Forestillingen om et andet kan optræde under de
forskelligste Former. Repræsentanter for den
optimistisk-metafysiske V. er næsten alle
religiøse Tænkere inden for Filosofiens Historie:
Platon, Aristoteles, Bruno, Bodin,
hele den engelske, franske (en Særstilling
indtager dog Voltaire ved sin Polemik mod
Leibniz i »Gandide«) og tyske Deisme (under
denne: Leibniz, Lessing, Kant,
Fichte, Schelling, Hegel og Lotze) og
inden for Positivismen Mill og Høffding
(»Religionsfilosofi« [1901]). Repræsentant for
den pessimistisk-metafysiske V. er den indiske
før-buddhistiske og buddhistiske Teologi
(Oldenberg, »Buddha« [1897], S. 46-58,
232-253) og som den betydeligste inden for den
nyere Filosofi Schopenhauer. Den rent
positive eller neutrale V. har haft meget faa
Repræsentanter: ikke helt konsekvent er den
hævdet af Spinoza (Ethica [1677, I,
Appen-dix; IV, Præfatio]); med større Klarhed og
tillige ud fra en absolut positiv Begrundelse
er den fremstillet af Hume (Dialogues on
natural Religion
[1779] og Natural History of
Religion
[1757; dansk Oversættelse 1906]).
(A. T-n.). Edv. L.

Verdensbranden. Mange Religioner kender
en fremtidig Tilintetgørelse af den synlige
Verden ved Ild, saaledes Brahmaismen, og i Arv
fra den Buddhismen, den persiske Religion, den
rene Jødedom, Kristendommen tidligst i
Apostelbrevene, den stoiske Filosofi, den keltiske
Druidelære, og endelig ogsaa Nordboernes, til
Dels dog mytisk indsnævret til en »Surts Lue«,
der hærger Gudeboligerne; kun Digtet
»Völuspá«, der i meget indtager en Særstilling, har en
Udmaling, der minder om kristne
Forestillinger. (Litt.: Axel Olrik, i »Danske Studier«
1913, S. 204 flg. Jfr. Ragnarok).
(A. O.). G. K-n.

Verdensdel, et større Landomraade, der ved
sine samtlige Natur- og Menneskeforhold udgør
en samlet geografisk Helhed. Som bekendt
inddeles Landet paa Jorden almindelig i 5
Verdensdele: Europa (10766000 km2), Asien
(43414000 km2), Afrika (29933000 km2),
Amerika (40499000 km2) og Australien
(8969000 km2); undertiden opstilles
Sydpolarlandene som en sjette V. Denne
Inddeling er dog mere begrundet paa gammel
historisk Hævd (Europa, Asien, Afrika) eller
tilfældige Begrænsninger af Land og Vand
(Amerika, Australien) end paa Ensartethed i de
geografiske Faktorer. Ser man saaledes paa
Europa, har Nord-, Mellem- og Østeuropa saa
mange geografiske Overensstemmelser med den
største Del af Asien, at den hyppig i
videnskabelige Værker forekommende Benævnelse
Eurasien har stor Berettigelse. Sydeuropa slutter
sig derimod i sine geografiske Forhold nøje
sammen med Nordafrika og Forasien, ligesom
Afrika S. f. Sahara og Sydøstasien hver danner
saa gode geografiske Enheder, at de hver for
sig kunde fortjene Betegnelsen »Verdensdel«.
Ogsaa Nordamerika og Sydamerika opfattes
ofte som to særskilte V. Hyppigt ser man
Betegnelsen Kontinent opstillet som synonymt
med V.; Kontinent svarer dog mere til
»Fastland«.
C. A.

Verdens Gang, norsk Dagblad, grundlagt
som Ugeblad i Oslo 1868 af Lærer og Telegrafist
Peder Olsen, der redigerede det til sin Død
(1876); det vandt meget stor Udbredelse ved sit
kvikke og underholdende Læsestof, der var
valgt med særligt Hensyn til Bondens og
Haandværkerens Oplysningstrin. Det havde en
udpræget liberal Karakter, og som oftest stod det
paa samme Standpunkt som Jaabæk’s
»Folketidende«. Efter Olsen’s Død overdroges
Redaktionen til Johan Sverdrup, og denne forestod
den nominelt til Udgangen af Juni 1878. Selv
skrev Sverdrup næppe en Linie i Bladet, men
han gav Ideen til politiske Ledere og
Oversigter, der udformedes af daværende Sekretær i
Statsrevisionen A. Hølaas, hans Sønner G., J. og
E. Sverdrup, O. Thommessen o. fl. Virksomme
Medarbejdere var i denne Tid ogsaa
Stortingsmand J. Olafsen og Generalkirurg Christen
Heiberg. Midtsommer 1878 gik Bladets Redaktion
over til cand. jur. Olaus Thommessen (s. d.).
Fra nu af og indtil Sommeren 1884 indtog
Bladet en fremskudt Plads som Oppositionens
Organ og vandt under de paagaaende Konflikter
stadig øget Indflydelse. Det optraadte med
Styrke til Fordel for det rene norske Flag
under den ved H. E. Berner’s Forslag rejste
Flagstrid. Under Vetostriden hævdede det
Rigsretten som den eneste Løsning paa den
konstitutionelle Konflikt. Efter Ministeriet Sverdrup’s
Dannelse (Juni 1884) indtog Bladet en Tid en
afventende Holdning; trods Redaktørens
venskabelige Forhold til Ministeriets Chef kom det
til et Brud, da Bladet i Troskab mod sit
politiske Program krævede Parlamentarismen
konsekvent gennemført. Fra Oktbr 1887 udkom
Bladet daglig i et fuldstændig europæisk
Udstyr, med Billeder af Personer og
Begivenheder. Det har i Aarenes Løb i Almindelighed
forfægtet Venstres politiske Anskuelser, men
det har hævdet sin Uafhængighed af ethvert
paa Forhaand opgjort Program. April 1910
forlod O. Thommessen V. G. paa Grund af
Konflikt med Bladets økonomiske Ledelse.
Under de følgende Redaktører (M. Mjelde, H. O.
Oppedal, H. K. Lemkuhl, A. O. Normann)
vedblev Bladet at være Organ for det frisindede
Venstre, men med aftagende Udbredelse. 1920
blev »Norske Intelligenssedler« optaget i V. G.
3. Febr 1923 udkom Bladets sidste Nummer;
Forlagsretten gik over til »Tidens Tegn«.
(O. A. Ø.). K. F.

Verdensgejstlige, d. s. s. clerici
secularis
, se Klerk.

Verdenshandelen er Indbegrebet af
Handelssamkvemmet mellem alle Jordens Lande.

Verdenshav, d. s. s. Ocean.

Verdenshistorie, se Historie.

Verdenshjørner kaldes de 4, 8, 16 eller 32
Retninger i Horisontalplanet, som er angivne
paa Kompasrosen (se Kompas). Sædvanligst
forstaar man ved V. de 4 Retninger, Nord, Syd,
Øst og Vest, som bestemmes ved to paa
hinanden lodrette Linier i Horisontalplanet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0776.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free