- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
765

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenshjørner - Verdenskonvent, det lutherske - Verdenskrigen - Verdenskrigen (Krigens Forhistorie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvoraf den ene er Middagslinien (se
Himmel).
J. Fr. S.

Verdenskonvent, det lutherske.
Omkring Aar 1900 søgte den tyske Sammenslutning
af bekendelsestro Lutheranere »Allgemeine
evangelisch-lutherische Konferenz«, stiftet 1868, at
udvide sig til en international Sammenslutning.
Der optoges i Bestyrelsen Medlemmer fra
andre Landes lutherske Kirker, og der blev
afholdt et Par Møder uden for Tyskland. Men
det tyske Præg var det fremherskende, og det
lykkedes ikke at faa nogen almindelig
Tilslutning fra andre Nationers Lutheranere. Tilmed
udskilte en Gruppe tyske Lutheranere sig 1908
fra Konferencen, fordi denne optog
Lutheranere, som tilhørte den preussiske Union, og
Gruppen dannede »Lutherischer Bund«, der staar
paa ren luthersk Grund med Afvisning af alle
Unionsforsøg og Unionsmedlemmer. I
Nordamerika stiftedes 1918 en omfattende og
betydningsfuld Institution National Lutheran Council
som fælles Repræsentation for de lutherske
Kirkesamfund i Amerika, og næsten alle disse
har sluttet sig til Raadet. Dettes Opgave er
dels at være Talerør i Nordamerika for
Lutherdommen, dels at støtte denne uden for
Amerika. Raadet har bl. a. ydet de lidende
lutherske Kirker og Samfund i Europa Hjælp
til et Beløb af flere Millioner Dollars.
»Allgemeine evangelisch-lutherische Konferenz« og
National Lutheran Council indbød i Fællesskab
til det første lutherske V., som
afholdtes 19.—24. Aug. 1923 i Eisenach og paa
Wartburg. 160 Delegerede fra 22 Nationer mødtes,
drøftede en Række Emner af almen luthersk
Interesse, holdt Gudstjenester sammen og
vedtog enstemmigt bl. a. følgende: »Det lutherske
V. bekender sig til den hellige Skrift i det
gamle og ny Testamente som eneste Kilde og
ufejlbare Norm for al kirkelig Lære og
Handlen og ser i den lutherske Kirkes Bekendelse,
navnlig i den uforandrede augsburgske
Konfession og i Luther’s lille Katekismus en ren
Gengivelse af Guds Ord«. Forhandlingssprogene var
Tysk og Engelsk. V. nedsatte et Udvalg paa 2
amerikanske Medlemmer, Professor Dr. John
A. Morehead og Dr. L. W. Boe, 2 tyske,
Landsbiskop Dr. L. Ihmels og Friherre, Dr. W. von
Pechmann, og 2 skandinaviske, Pastor, Dr. Per
Pehrsson og Dr. Alfred Th. Jørgensen, og
overdrog Udvalget at arbejde videre paa
Lutheranernes Samling og at indkalde til et nyt V.
Dette andet V. er nu ansat til 1929, og til
Mødested er valgt Kjøbenhavn.
Sammenslutningen er i Aarene siden det 1. V. blevet betydelig
styrket derved, at der i hver luthersk
Landskirke eller Synode er valgt Tillidsmænd, som
tilsammen udgør en bærende og blivende
Storkomité. (Litt.: »Lutherischer Weltkonvent«
1923; Denkschrift« [1925]; The Lutheran
World Concention
[1925]; Alfred Th.
Jørgensen
, »Vor Kirkes Bekendelse« [1923]).
A. Th. J.

Verdenskrigen kaldes den store Krig
(1914—18), som udbrød ved Østerrig-Ungarns
Krigserklæring til Serbien den 28. Juli 1914, men
efterhaanden bredte sig til at omfatte alle
europæiske Stormagter, endvidere Japan og De
Forenede Stater samt en Række andre Stater i og
uden for Europa. I Frankrig kaldes Krigen La
grande guerre
eller La guerre mondiale, i
England og De Forenede Stater The great war
eller The worlds war, i Tyskland »Der
Weltkrieg«. — Paa den ene Side stod de 4 saakaldte
Centralmagter: Tyskland,
Østerrig-Ungarn, Tyrkiet og Bulgarien. Paa den anden
Side 6 Stormagter, nemlig Frankrig,
Storbritannien og Irland, Japan, Italien, De Forenede
Stater og Rusland, der dog gik ud af Krigen
ved Freden i Brest-Litowsk, endvidere Serbien
og Montenegro, Belgien, Portugal, Rumænien,
Grækenland og Hedjaz. Hertil kom endnu en
Mængde andre større og mindre Stater, hvis
Deltagelse i Krigen var af mere eller mindre
passiv Art: Kina, Siam, Brasilien, Bolivia,
Ecuador, Cuba, Haïti, Guatemala, Honduras, Uruguay,
Nicaragua, Panama, Peru og Liberia.
Centralmagternes Modstandere kaldes i Almindelighed
»de Allierede«, »Ententen« eller
»Ententemagterne«. Efter Amerikas
Indtræden i Krigen anvendes i officiel Stil, f. Eks. i
Fredstraktaterne, Betegnelsen »de allierede og
associerede Magter«.

Oversigt over Indholdet.
Side
Krigens Forhistorie765
Mobiliseringen og de krigsførende Hære772
Krigen til Lands. 1914. Vestfronten773
Østfronten og Orienten. 1914788
1915796
1916805
1917815
1918823
Kampene om de tyske Kolonier835
Luftkrigen836
Styrker og Tab i Verdenskrigen837
Litteratur837
Verdenskrigen til Søs838
Fredslutningen865
Verdenskrigen i folkeretlig Henseende868
Danmark under Verdenskrigen:
Forsvarsforanstaltninger til Lands868
Forsvarsforanstaltninger til Søs870
Økonomi og Erhvervspolitik876
Børsforhold og Pengevæsen885
Priser, Prisregulering og Rationering891
Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet915
Korn- og Kulfragter921
Andre Spørgsmaal923
Verdenskrigen (Norge)924


Krigens Forhistorie.

Som de fleste store Krige var Verdenskrigen
et Udslag af den bestandige Strid mellem
Storstaterne om Magt og Indflydelse. Men naar
Krigen blev saa ualmindelig omfattende straks fra
Begyndelsen af, skyldtes dette den særlige
Maade, paa hvilken de politiske Forhold i
Europa havde udviklet sig i den sidste
Fjerdedel af det 19. Aarhundrede og i Begyndelsen
af det 20., idet en Mængde Staters
Livsinteresser paa en ejendommelig Maade var blevet
flettet ind i hinanden. Der dannede sig efter
1870 to store Magtgrupper i Europa med
skarpe Modsætningsforhold og paa den anden Side
baseret paa et vist Interessefællesskab mellem
den enkelte Gruppes Stater. Dette førte til
Allianceforhold, der imidlertid foreløbig havde
den Virkning, at de gav de indbyrdes skinsyge
Stormagter Mulighed for at føre en
»Ligevægtspolitik«, der skaffede Europa Fred i en lang
Aarrække — ganske vist kun en »væbnet Fred«.
— Saa længe England stod uden for de to
Magtgrupper in splendid isolation, ikke
uinteresseret, men dog som en kølig og overlegen
Iagttager, kunde denne Ligevægtspolitik fortsættes,
og Freden bevares. England, der i
Almindelighed ikke saa sine egne Livsinteresser særlig
stærkt truet, kunde som uvildig Trediemand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0777.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free