Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenshjørner - Verdenskonvent, det lutherske - Verdenskrigen - Verdenskrigen (Krigens Forhistorie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvoraf den ene er Middagslinien (se
Himmel).
J. Fr. S.
Verdenskonvent, det lutherske.
Omkring Aar 1900 søgte den tyske Sammenslutning
af bekendelsestro Lutheranere »Allgemeine
evangelisch-lutherische Konferenz«, stiftet 1868, at
udvide sig til en international Sammenslutning.
Der optoges i Bestyrelsen Medlemmer fra
andre Landes lutherske Kirker, og der blev
afholdt et Par Møder uden for Tyskland. Men
det tyske Præg var det fremherskende, og det
lykkedes ikke at faa nogen almindelig
Tilslutning fra andre Nationers Lutheranere. Tilmed
udskilte en Gruppe tyske Lutheranere sig 1908
fra Konferencen, fordi denne optog
Lutheranere, som tilhørte den preussiske Union, og
Gruppen dannede »Lutherischer Bund«, der staar
paa ren luthersk Grund med Afvisning af alle
Unionsforsøg og Unionsmedlemmer. I
Nordamerika stiftedes 1918 en omfattende og
betydningsfuld Institution National Lutheran Council
som fælles Repræsentation for de lutherske
Kirkesamfund i Amerika, og næsten alle disse
har sluttet sig til Raadet. Dettes Opgave er
dels at være Talerør i Nordamerika for
Lutherdommen, dels at støtte denne uden for
Amerika. Raadet har bl. a. ydet de lidende
lutherske Kirker og Samfund i Europa Hjælp
til et Beløb af flere Millioner Dollars.
»Allgemeine evangelisch-lutherische Konferenz« og
National Lutheran Council indbød i Fællesskab
til det første lutherske V., som
afholdtes 19.—24. Aug. 1923 i Eisenach og paa
Wartburg. 160 Delegerede fra 22 Nationer mødtes,
drøftede en Række Emner af almen luthersk
Interesse, holdt Gudstjenester sammen og
vedtog enstemmigt bl. a. følgende: »Det lutherske
V. bekender sig til den hellige Skrift i det
gamle og ny Testamente som eneste Kilde og
ufejlbare Norm for al kirkelig Lære og
Handlen og ser i den lutherske Kirkes Bekendelse,
navnlig i den uforandrede augsburgske
Konfession og i Luther’s lille Katekismus en ren
Gengivelse af Guds Ord«. Forhandlingssprogene var
Tysk og Engelsk. V. nedsatte et Udvalg paa 2
amerikanske Medlemmer, Professor Dr. John
A. Morehead og Dr. L. W. Boe, 2 tyske,
Landsbiskop Dr. L. Ihmels og Friherre, Dr. W. von
Pechmann, og 2 skandinaviske, Pastor, Dr. Per
Pehrsson og Dr. Alfred Th. Jørgensen, og
overdrog Udvalget at arbejde videre paa
Lutheranernes Samling og at indkalde til et nyt V.
Dette andet V. er nu ansat til 1929, og til
Mødested er valgt Kjøbenhavn.
Sammenslutningen er i Aarene siden det 1. V. blevet betydelig
styrket derved, at der i hver luthersk
Landskirke eller Synode er valgt Tillidsmænd, som
tilsammen udgør en bærende og blivende
Storkomité. (Litt.: »Lutherischer Weltkonvent«
1923; Denkschrift« [1925]; The Lutheran
World Concention [1925]; Alfred Th.
Jørgensen, »Vor Kirkes Bekendelse« [1923]).
A. Th. J.
Verdenskrigen kaldes den store Krig
(1914—18), som udbrød ved Østerrig-Ungarns
Krigserklæring til Serbien den 28. Juli 1914, men
efterhaanden bredte sig til at omfatte alle
europæiske Stormagter, endvidere Japan og De
Forenede Stater samt en Række andre Stater i og
uden for Europa. I Frankrig kaldes Krigen La
grande guerre eller La guerre mondiale, i
England og De Forenede Stater The great war
eller The worlds war, i Tyskland »Der
Weltkrieg«. — Paa den ene Side stod de 4 saakaldte
Centralmagter: Tyskland,
Østerrig-Ungarn, Tyrkiet og Bulgarien. Paa den anden
Side 6 Stormagter, nemlig Frankrig,
Storbritannien og Irland, Japan, Italien, De Forenede
Stater og Rusland, der dog gik ud af Krigen
ved Freden i Brest-Litowsk, endvidere Serbien
og Montenegro, Belgien, Portugal, Rumænien,
Grækenland og Hedjaz. Hertil kom endnu en
Mængde andre større og mindre Stater, hvis
Deltagelse i Krigen var af mere eller mindre
passiv Art: Kina, Siam, Brasilien, Bolivia,
Ecuador, Cuba, Haïti, Guatemala, Honduras, Uruguay,
Nicaragua, Panama, Peru og Liberia.
Centralmagternes Modstandere kaldes i Almindelighed
»de Allierede«, »Ententen« eller
»Ententemagterne«. Efter Amerikas
Indtræden i Krigen anvendes i officiel Stil, f. Eks. i
Fredstraktaterne, Betegnelsen »de allierede og
associerede Magter«.
Oversigt over Indholdet.
| Side | |
| Krigens Forhistorie | 765 |
| Mobiliseringen og de krigsførende Hære | 772 |
| Krigen til Lands. 1914. Vestfronten | 773 |
| Østfronten og Orienten. 1914 | 788 |
| 1915 | 796 |
| 1916 | 805 |
| 1917 | 815 |
| 1918 | 823 |
| Kampene om de tyske Kolonier | 835 |
| Luftkrigen | 836 |
| Styrker og Tab i Verdenskrigen | 837 |
| Litteratur | 837 |
| Verdenskrigen til Søs | 838 |
| Fredslutningen | 865 |
| Verdenskrigen i folkeretlig Henseende | 868 |
| Danmark under Verdenskrigen: | |
| Forsvarsforanstaltninger til Lands | 868 |
| Forsvarsforanstaltninger til Søs | 870 |
| Økonomi og Erhvervspolitik | 876 |
| Børsforhold og Pengevæsen | 885 |
| Priser, Prisregulering og Rationering | 891 |
| Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet | 915 |
| Korn- og Kulfragter | 921 |
| Andre Spørgsmaal | 923 |
| Verdenskrigen (Norge) | 924 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
