Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maanedens første Halvdel fra begge Sider, men
navnlig fra tysk, foretaget forskellige Aktioner,
som Indledning til de forestaaende store
Begivenheder. De vigtigste af disse
Indledningsforetagender var: det tyske Indbrud i Belgien,
det franske Indbrud i Øvre Elsass og det
franske Kavalerikorps Sordet’s Rekognoscering i
Belgien. I
Det tyske Indbrud i Belgien. Den
2. Aug. besatte Tyskerne det neutrale
Storhertugdømme Luxemburg, og samme Dag
modtog Belgien Tysklands Ultimatum. Allerede den
4. Aug. havde Tyskerne de nødvendige Kræfter
rede til et stort coup de main mod Belgien: 6
blandede Brigader, formerede, endnu før den
tyske Mobilisering var afsluttet, ved at tage
Styrker fra 6 forskellige Armékorps, endvidere
3 Kavaleridivisioner og talrige tunge
Batterier; den hele Styrke stod under Befaling af
General Emmich med General Ludendorff som
Medhjælper. — Angrebet paa Belgien kunde
for saa vidt siges at være en militær
Nødvendighed, som hele den tyske Operationsplan
hvilede paa dette Angreb, men dermed
rigtignok ogsaa paa en Krænkelse af Belgiens
Neutralitet. Man maatte bryde den Barriere, som
den befæstede Maaslinie dannede mod
Fremrykningen til Nordfrankrig, først og fremmest
erobre Fæstningen Liège, og dette maatte ske
saa hurtigt og pludseligt, at den franske
Hærledelse ikke fik Tid til at sende Belgierne
Hjælp. — Den 4. Aug. begyndte Tyskerne
Fremrykningen mod Liège; den 4. og 5. gik med
Forberedelser og indledende Bevægelser; det
første Angrebsforsøg skete Natten mellem 5. og
6. Aug. Det lykkedes ganske vist ikke; men en
af Stormkolonnerne ført af Ludendorff trængte
gennem et af Fortmellemrummene og holdt sig
derefter inden for Fortrækken i 36 Timer,
indtil der kom Hjælp; den 7. Aug. Morgen overgav
det ved selve Liège liggende Citadel sig til
Ludendorff. Tyskerne havde nu, selv om Forterne
endnu holdt sig, dog naaet det væsentligste;
Maasovergangene og Jernbanen, foruden selve
Fæstningskernen, var i deres Hænder;
Forternes Fald var kun et Tidsspørgsmaal. Grunden
til det heldige Resultat var meget simpel.
Lièges Fæstningsværker, der kun bestod af
Forter og Citadel, men var uden
sammenhængende Forsvarslinie, bød efter Kommandantens
General Leman’s Opfattelse ikke tilstrækkelige
Betingelser for et længere Forsvar mod den
tyske Hærs Indbrud over Grænsen; han
frygtede for, at den mobile Styrke, noget over en
Division, han raadede over, skulde blive
afskaaret fra den øvrige belgiske Hær, og havde
derfor allerede den 6. Aug. sendt de mobile
Tropper bort. — Forterne holdt sig endnu
nogen Tid, men faldt i Løbet af en halv Snes
Dage, efter at være beskudt med svært Artilleri,
bl. a. med 42 cm Morterer; de sidste Forter
faldt den 16. Aug.
Endnu et, men vistnok mindre heldigt Skridt
foretog den tyske Hærledelse i disse Dage, før
Operationerne for Alvor var begyndt, idet den
forstærkede VI. Armé med 6
»Erstatningsdivisioner«, d. v. s. med største Parten af sin
strategiske Reserve. Misforholdet mellem Styrken
af den højre Fløj, der skulde udføre den
afgørende Operation gennem Belgien, og
Kræfterne paa venstre Fløj, der skulde løse den
sekundære Opgave i Elsass-Lothringen, blev
derved endnu stærkere.
Det franske Indbrud i
Øvre-Elsass. Her var der kun svage tyske Kræfter, og
da 7. franske Korps brød frem fra Belfort, blev
Mülhausen og Altkirch let erobrede (8. Aug.).
Tyskerne samlede imidlertid hurtig overlegne
Kræfter, og Franskmændene maatte atter gaa
tilbage til Belfort. Dette Uheld foranledigede
Joffre, som lagde Vægt paa at kunne støtte sig
til Rhinen med sin højre Fløj, til at forstærke
denne med 4 Divisioner (1 aktiv, 3 Reserve-) og
6 Alpejægergrupper, der sammen med 7. Korps
formeredes som en helt ny Armé: 7. Armé
eller Armée d’Alsace.
Det franske Kavalerikorps
Sordet’s Rekognoscering. Den 5. Aug. fik
General Sordet Ordre til med sit af 3
Kavaleridivisioner bestaaende Kavalerikorps at rykke
ind i belgisk Luxemburg for at fastslaa
Omfanget af den tyske Invasion i Belgien, man
havde foreløbig kun Oplysning om Indrykning
her af 4 Brigader og et stærkt Rytteri. Det
franske Rytterkorps foretog nogle
anstrengende, men resultatløse Operationer og trak sig
derefter den 15. Aug. tilbage til Rummet
mellem Sambre og Maas. Om den store tyske
Indrykning i Belgien havde Sordet intet oplyst, og
det for øvrigt af gode Grunde; den begyndte
nemlig først i Dagene fra 13.—17. Aug., i
Hovedsagen efter at Sordet var gaaet tilbage.
Ogsaa andre vigtige Anordninger traf den
franske Hærledelse i denne Periode. Den 2.
Aug. bestemte Joffre, at 4. Armé skulde skyde
sig ind mellem 3. og 5. Armé; herved kom alle
5 franske Armeer paa Linie med hinanden. Den
15. Aug. blev der, for at frigøre 3. Armé til
Deltagelse i den forestaaende Offensiv i
Luxemburg, dannet en særlig Gruppe bestaaende af 4
Reservedivisioner under General Durand, hvis
Opgave det skulde være at indeslutte Metz fra
SV. og at hindre fjendtlige Gennembrudsforsøg
paa Strækningen Verdun—Toul; kun den
sidste Del af Opgaven kom i Realiteten til at
foreligge. Senere, nemlig den 19. Aug., omdannedes
denne Gruppe til en Armé — Armée de Lorraine
under General Maunoury, der overtog General
Durand’s Opgave og hertil yderligere fik 2
Reservedivisioner under sig.
De store Grænseslag.
Omkring Midten af August begyndte de store
Operationer paa begge Sider, efter endt
Opmarche. Allerede Udgangssituationen var
uheldig for Franskmændene (jfr Skitse 1). De tyske
Hære stod paa Linien
Mülhausen—Strassburg—Metz—Luxemburg—Aachen—Duisburg i en
truende Opstilling, hvorfra det var let at
omfatte den franske Hær, der stod paa Linien
Belfort—Épinal—Verdun og herfra videre bag
Maas med venstre Fløj ved Hirson. Men
Situationen blev endnu uheldigere for
Franskmændene, fordi Hærledelsen stadig
undervurderede Betydningen af den forestaaende
Bevægelse gennem Belgien, ligesom den i det
hele taget undervurderede Styrken af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
