- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
777

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tyske Hær, der i Virkeligheden var næsten en
halv Gang stærkere, end man troede. Den
franske Hærledelse mente at kunne parere
den tyske Bevægelse gennem Belgien ved en
almindelig Offensiv, hovedsagelig rettet mod
tysk Lothringen og belgisk Luxemburg, men
opnaaede herved kun at gøre ondt værre.
Offensiven i Lothringen tilbagevistes, og i
Luxemburg stødte Franskmændene paa en Mur af
fremrykkende tyske Tropper, medens den tyske
højre Fløj trængte frem N. f. Maas og
Sambre overfløjede hele den franske
Hærlinie, uden at de derværende
forholdsvis svage franske Flankesikringer,
og ej heller den engelske Hær,
formaaede at afværge Ulykken; den engelske
Hær kom for sent og var i og for sig
ogsaa for svag hertil.

Disse Begivenheder, hvormed nu
Krigen for Alvor begyndte ved Frankrigs
nordøstlige Grænse, udviklede sig
imidlertid under store og voldsomme
Grænseslag, der medførte betydelige Tab
for begge Parter, men ikke mindst for
de sejrrige Tyskere.

Slaget ved
Saarburg—Mörchingen (19.—21. Aug.)
. Den 8.
Aug. gav Joffre sine Instruktioner til
Arméecheferne angaaende Udførelsen af
den planlagte Offensiv. Efterretningerne om
Fjenden var endnu usikre, navnlig med
Hensyn til, hvor store Styrker der skulde rykke
gennem Belgien; man mente dog at kunne
fastslaa, at Hovedmassen af de tyske
Kræfter samledes bag Fronten Luxemburg—Metz.
Joffre saa da ingen Grund til at afvige fra den
alt i Fredstid lagte Plan og gav Ordre til at
iværksætte Offensiven, foreløbig dog kun med
den højre Fløj. Den 14. Aug. rykkede 1. franske
Arme frem mod Linien Saarburg—Duisburg, 2.
Armé mod Linien Château-Salins—Dieuze. I
Begyndelsen veg Tyskerne tilbage, ifølge den
for dette Tilfælde lagte Plan; Tanken om et
Modangreb maatte man foreløbig se bort fra,
fordi VII. Armé endnu ikke havde endt sin
Opmarche. Men den 19. Aug. var dette Tilfældet, og
et Modangreb kunde nu udføres af VI. Armé i
Egnen om Château-Salins—Dieuze og af VII.
Armé i Egnen om Saarburg—Duisburg; det
iværksattes den 20. Aug. og kronedes med Held.
Den 21. Aug. var de to franske Armeer i fuld
Tilbagegang: 2. Armé mod Vest, 1. Armé mod
SV. — 19 1/2 Division havde deltaget i Kampen
paa tysk, 17 1/2 paa fransk Side.
Franskmændenes Tab var store; Tyskerne angav at have
taget c. 10000 Fanger og over 50 Kanoner. Men
Nederlaget var ikke afgørende, og 2. franske
Armé holdt sig foran Nancy og paa Højderne
mellem Meurthe og Mosel, medens 1. Armé satte
sig fast i Vogeserpassene. — Samtidig med 2.
og 1. franske Armés Fremrykning var 7. Armé
rykket frem i Øvre Elsass; denne Bevægelse var
gaaet let nok, men standsede i Nærheden af
Colmar som en naturlig Følge af de to andre
Armeers Nederlag. — Den Virkning, Kampene
i Lothringen øvede paa Franskmændene og
Tyskerne, var forskellig. Paa Joffre gjorde
Nederlaget ikke større Indtryk, end at han
tilkendegav 1. og 2. Armé, at de havde løst deres
Opgave: at trække betydelige fjendtlige Kræfter
paa sig. Hans Opmærksomhed var fra nu af
vendt mod Centrum og venstre Fløj, som han
forstærkede, idet 4. og 5. Armé fik tildelt hver
1 Armékorps, der toges fra 2. Armé. — Paa
Tyskerne gjorde Begivenhederne den 14.—21.
Aug. Indtrykket af, at de havde vundet en stor
Sejr, og Kronprinsen af Bayern fik Ordre til at
forfølge sit Held. — Men imidlertid samlede
Hovedinteressen sig om Begivenhederne paa
den modsatte Fløj.

Den tyske Fremmarche gennem
Belgien
. Den 13. Aug. — alt medens Lièges
Forter eet efter eet bukkede under for det svære
tyske Skyts — begyndte de tyske Hærmassers
Indmarche i Belgien; 2 Armeer (I. og II.)
rykkede fra Linien Aachen—Malmedy frem mod
Linien Diest—Huy, idet de under Benyttelse af
alle brugelige Veje skød sig ind gennem den
snævre Passage mellem den hollandske Grænse
og Huy for derefter at brede sig ud mod Nord,
efterhaanden som Kolonnerne havde passeret
Maas. Imidlertid opmarcherede III. og IV.
Armé i Linien Houffalize—Luxemburg, saaledes
at Tyskerne den 18. Aug. var i Stand til at
rykke frem med 4 Armeer fra Linien
Diest—Huy—Houffalize—Luxemburg. — I. Armé stødte
paa den bag Gettefloden staaende belgiske Hær.
Denne var ude af Stand til uden Hjælp at
optage en Kamp af afgørende Natur mod den
langt overlegne Fjende og gik allerede den 19.
Morgen tilbage mod Antwerpen; den næste Dag
trak Belgierne sig ind bag denne Bys
Fæstningsværker. Samme Dag, den 20., naaede I.
og II. tyske Armé Linien Bryssel—Namur, II.
Armé beredte sig allerede til at angribe Namur,
og Udførelsen af den tyske Plan syntes
saaledes at være i god Gænge. Men det var ikke
lykkedes at tilintetgøre den belgiske Hær, og 2
Armékorps (III. Reservekorps og IX.
Reservekorps, der nu var draget frem fra Slesvig)
maatte efterlades for at holde Belgierne i
Skak; dette var allerede et Minus paa det
Regnskab, som Tyskerne nu skulde til at gøre op
med de fransk-engelske Hære.

Joffre’s Foranstaltninger til
Imødegaaelse af den tyske Bevægelse
gennem Belgien
. I det franske

Skitse 2. Slaget ved Saarburg-Mörchingen 19.—21. August.
Skitse 2. Slaget ved Saarburg-Mörchingen 19.—21. August.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0789.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free