Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
umiddelbar Tilslutning til 5. Armés højre Fløj S. f.
Sumpterrainet Marais de St Gond og langs
Somme (Biflod til Marne) indtil Lenharrée. Ø.
f. 9. Armé var der et c. 20 km aabent, kun af
Rytteri dækket Rum, idet 4. Armé stod med sin
venstre Fløj ved Humbauville, højre Fløj SV. f.
Revigny. Paa højre Fløj af 4. Armé var der
atter et aabent Rum, 10 km bredt; 3. Armé stod
i Linien Sommeille—Souilly støttende sin højre
Fløj til den befæstede Maaslinie; denne var fra
Verdun til Toul besat af 4 Reservedivisioner,
under General Durand (denne stod under 3.
Armé, og hans Styrke var Resten af Armé de
Lorraine, der nu var opløst efter at have
afgivet en Del af sine Tropper). 2. og 1. Armé
stod omtrent i samme Terrain som ved
Operationernes Begyndelse: 2. Armé mellem Maas og
Vogeserne, 1. Armé i Vogeserne. — Vigtigere
end alt andet var imidlertid Situationen paa
den yderste franske venstre Fløj. Her var 6.
Armé gaaet tilbage fra Egnen om Clermont med
1. Kavalerikorps paa sin vestlige Fløj;
Armeen havde den 1. Septbr Aften faaet Ordre
fra Joffre til at vige tilbage mod Paris og
dække Hovedstaden. 6. Armé blev herved stillet
under Befaling af Paris’ Kommandant, General
Galliéni, men samtidig blev hele Fæstningen
Paris med alle deri værende Tropper stillet
under Joffre’s Kommando. Som Følge af disse
Bestemmelser trak 6. Armé sig ud af
Berøringen med I. tyske Armé; dens Bevægelser foregik
til Dels om Natten og skjultes tillige af det
skovrige Terrain, saa Tyskerne ikke blev klar over,
hvad der foregik; den 3. Septbr Morgen stod
Armeen paa Paris’ Nordøstfront, højre Fløj
ved Meaux, venstre ved Ecouen. — Det store
Spørgsmaal var nu, om Tyskerne vilde angribe
Paris. Den 3. Septbr herskede der stor
Nervøsitet i Hovedstaden; men Dagen gik, og der kom
ingen Tyskere, 6. Armés Stillinger paa
Nordøstfronten blev ikke angrebet. I St. f. erfarede
man, at store tyske Styrker marcherede forbi
Paris med Marchretning mod SØ. og
overskred Ourcqfloden oven for Lizy. Det var nu
aabenbart, at der forelaa en Chance for at
overraske Tyskerne, og Spørgsmaalet var kun,
hvorledes den skulde udnyttes. General Galliéni
foreslog Joffre en øjeblikkelig Offensiv med 6.
Armé mod Tyskernes Flanke. Men Joffre ansaa
— utvivlsomt med Rette — kun en saadan
Offensiv for frugtbringende som Led i en stor
Offensiv, i hvilken da ogsaa Engelske Armé, 5.
Armé samt 9., 4. og 3. Armé skulde tage Del.
Men kunde de det? Var Tropperne i Stand til
saaledes midt under den befalede Tilbagegang
til Seinen og Aube at gøre Front og gaa over
til Offensiven? Det viste sig imidlertid at være
Tilfældet. 5. Armés ny Chef, General Franchet
d’Esperey, der havde afløst Langrezac, var
meget virksom for Planens Iværksættelse;
Englænderne blev vundet for Tanken, og Galliéni
forberedte dens Udførelse ved at beordre 6. Armé
til at belave sig paa at kunne begynde
Offensiven den 6. Septbr Morgen; Armeen blev
forstærket (med 1 Armékorps, ført til fra 3. Armé,
og desuden 1 Division). Forsvaret af Paris blev
overladt til den sædvanlige Fæstningsgarnison
(forstærket med 2 Reservedivisioner). 4. Sept. om
Aftenen udgav Joffre den berømte »Ordre
général Nr. 6«, der indeholdt de for en almindelig
Offensiv nødvendige Bestemmelser; 6. Armé,
Engelske Armé og 5. Armé skulde i Løbet af
den 5. Septbr gøre sig rede til den 6. Septbr
Morgen at bryde frem mod den tyske højre
Fløj, 6. Armé fra l’Ourcq (mellem Lizy og
Mayen-Multien) mod Château-Thierry; Engelske
Armé fra Linien Changis—Coulommiers mod
Montmirail (d. v. s. mod Ø.); 5. Armé fra Linien
Courtaçon—Esternay—Sézanne (d. v. s. mod
N.); 9. Armé skulde dække 5. Armés højre Fløj;
4. og 3. Armé skulde standse deres Tilbagegang
og gøre Front mod Modstanderen, 3. Armé gaa
angrebsvis til Værks over for de fjendtlige
Styrker, der maatte rykke frem Vest for
Argonnerskoven.
De tyske Operationer 1.—5. Septbr.
Den øverste Hærledelse var nu vendt tilbage
til sin oprindelige Plan om en stor
Omfatningsmanøvre, der skulde trænge de franske Armeer
mod SØ.; der udgik nye Direktiver herom; I.
Armé skulde efter disse overtage Sikringen af
den hele tyske Linies højre Flanke og da først
og fremmest Sikringen mod Paris, og Armeen
skulde i dette Øjemed holde sig bagud til højre
for II. Armé. Denne Bestemmelse passede
imidlertid daarlig til den Situation, der faktisk
forelaa, idet I. Armé var en hel Dagsmarche
forud for II. Armé. Denne var ikke blot bleven
opholdt ved Kampene ved Guise og St. Quentin,
men havde ogsaa ladet sig sinke af unyttige
Forberedelser til Angreb paa La Fères
Fæstningsværker, som imidlertid viste sig at være
forladt af Franskmændene. Og passede den
øverste Hærledelses Bestemmelse ikke til
Situationen, passede den endnu mindre til v.
Kluck’s personlige Opfattelse af denne: han
ansaa sin Armé for mest egnet til at udføre den
omfattende Bevægelse, der af Moltke var
tiltænkt II. Armé; den Rolle at skulle være
Flankesikring tiltalte ikke v. Kluck, den mente
han at kunne overlade et Par Armékorps, der blev
efterladt NØ. f. Paris. — v. Kluck fortsatte
altsaa sin Fremrykning og førte den 3. Septbr sin
Armé ikke mod Paris, men frem over Marne
mellem Paris og Château-Thierry, efterladende
2 Armékorps NØ. f. Paris. Bülow’s Armé
naaede den 3. Septbr Aften Marne mellem
Château-Thierry og Châtillon. — Den 4. Septbr
tilspidsedes Situationen yderligere: begge Armeer
fortsatte deres Bevægelse mod S.; i lange Kolonner
defilerede I. Armé forbi Paris, og nu blev der
kun et enkelt Armékorps tilbage som Sikring
mod Paris; det andet blev ført med mod S.
Tilsyneladende var Faren for et Angreb fra Paris
ogsaa kun ringe, alt syntes stille i Retning af
Hovedstaden, og v. Kluck følte sig ret sikker
mod Trusler herfra; han havde gentagne Gange
meldt om sine Beslutninger til det store
Hovedkvarter i Coblenz; dette forholdt sig tavs,
hverken billigede eller misbilligede, og v. Kluck fik
heller ingen Orientering om, hvorledes det store
Hovedkvarter opfattede den almindelige
Situation. Baade I. og II. Armé rykkede altsaa
ubekymret videre og naaede den 5. Septbr: I. Armé
le Grand Morin, II. Armé Linien
Montmirail—Vertus. Samme Dags Aften stod III. Armé i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
