- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
785

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

9. Septbr Morgen, fremdeles udholde
haarde tyske Angreb, der først om Eftermiddagen
aftog i Styrke som Følge af Bülow’s Tilbagetog.
3. franske Armé blev Natten mellem den 9. og
10. Septbr udsat for et stort anlagt natligt
Angreb fra den tyske Kronprins’ Armé (V.); denne
natlige Kamp endte imidlertid i almindelig
Forvirring for Angriberne. — Lidt efter lidt
blev dog det tyske Tilbagetog almindeligt over
hele Linien. Det havde Karakter af en i det
hele og store
velordnet
Tilbagetrækning til
Aisnefloden, hvor
Tyskerne atter
gjorde Front og stod
fast. — Joffre, som
i Modsætning til
Moltke havde
udfoldet stor
Aktivitet under Slaget,
for øvrigt
fortrinlig støttet af
Armécheferne, var
ikke straks i
Stand til at
bedømme Rækkevidden af sin Sejr;
endnu om
Morgenen den 10.
ventede han alvorlig
Kamp paa begge
Sider af Ourcq, og først Kl. 6 Eftm. gav han
Befaling til Forfølgning i nordøstlig Retning.
Samme Eftermiddag, den 10. Septbr, havde
Moltke givet Ordre til almindeligt Tilbagetog
til Linien Aisne—Vesle—Marne (oven for
Châlons) —Rhin-Marnekanal.

Det tyske Tilbagetog og de
Allieredes Forfølgning
. Den 9. Septbr Aften
strakte den franske Front (jfr. Skitse 7) sig
fra Verdun mod SV., S. om Vitry-le-François
til Mailly, herfra mod NV. til Château-Thierry;
Vest herfor, N. f. Marne, stod Engelske Armé i
Terrainet om Montreuil, og endelig hinsides
Ourcq i Terrainet SV. f. Nanteuil og om Lizy
6. franske Armé med Rytteri paa sin venstre
Fløj. De tyske Linier laa tæt N. f. de franske,
til Dels endnu i heftig Kamp med disse; kun
paa den vestlige Fløj — I. og II. tyske Armé —
var Tilbagegangen begyndt. I de følgende Dage
svingede nu hele den tyske Front mellem Meuse
og Oise tilbage med den Meuse nærmest
staaende Del af Fronten (V. Armé) som
Svingningspunkt. Den 12. September havde Tyskerne i
Hovedsagen Front mod SV., idet deres
Frontlinie da strakte sig fra Argonnerskovens
sydlige Del til Soissons og herfra langs Aisne til
Oise. I de følgende to Dage, 13.—14. Septbr,
trak hele den tyske Front, nu ogsaa Fronten
paa begge Sider af Argonnerskoven, sig endnu
noget tilbage, saaledes at Fronten den 14.
strakte sig fra Meuse N. f. Verdun gennem
Argonnerskoven over Souain og Prosnes, NØ. om
Reims til Sammenstødet mellem Floderne
Suippe og Aisne, hvorefter den fortsattes paa
Aisnes nordlige Bred over det stærke
Chemin-dés-Dames Parti, N. om Vailly og Soissons for
endelig at støtte sin højre (vestlige) Fløj til Oise og
det stærkt kuperede Terrain paa begge Sider
af denne Flod (S. f. Noyon, paa venstre Bred,
Terrainet Vest for Nampcel, paa højre Bred
Ecouvillonpartiet mellem Floderne Matz, Divette
og Oise). — De Allieredes Forfølgning var, trods
Joffre’s stærke Tilskyndelse til hurtig at følge
efter den vigende Modstander, i Begyndelsen
kun langsom og tøvende; Tropperne var
udmattede, Førerne ængstelige for Tilbageslag fra
tysk Side. Derfor havde Tyskerne kunnet
udføre deres Tilbagetog uden alt for store
Vanskeligheder, og bl. a. havde v. Kluck faaet Tid
til at bringe Orden i sine stærkt
sammenblandede Trainkolonner. Den 12. Septbr var det
dog lykkedes 5. franske Armé og Engelske
Armé endnu en Gang at bryde ind imellem I.
og II. tyske Armé, idet de forcerede
Overgangen over Vesle mellem Breine og Fismes. Men
nu fik de vigende tyske Armeer Hjælp af friske
Tropper: først VII. Reservekorps, som havde
belejret Maubeuge, men efter Fæstningens Fald
den 7. Septbr var blevet frigjort, dernæst VII.
Armé, der fra den tyske Kampfront i Elsass
var ført til Nordfrankrig og nu endelig
begyndte at blive disponibel. Som Følge af de
Forstærkninger, som Tyskerne saaledes
modtog omkring Midten af Septbr, gik den franske
Forfølgning, der i Hovedsagen var frontal, i
Staa, og Fronten begyndte at fæstne sig paa
hele Strækningen mellem Meuse og Oise.

Kampens Fortsættelse ved Aisne
(15.—17. Septbr). Den 15. Septbr Morgen var
Joffre klar over, at Tyskerne havde standset
deres Tilbagegang, og at de nu gjorde sig rede
til at tage mod et nyt Slag støttet til forberedte
Stillinger N. f. Floderne Aisne, Vesle og Suippe.
Joffre gav derfor sine Arméchefer Ordre til at
gaa over til metodiske Angrebsmaader.
Allerede den 12. Septbr havde han ganske vist
befalet 6. Armé at gaa over paa Oises højre
(vestlige) Bred for at overfløje Modstanderens
Linier, og hele Interessen samlede sig da om,
hvorledes det vilde gaa med denne Operation.
Men Kluck havde i rette Tid faaet Styrker over
Oise og bl. a. besat Ecouvillonpartiet saa

Skitse 7. Kampfronterne ved Afslutningen af Marneslaget og efter Tyskernes<bTilbagegang til Aisne.
Skitse 7. Kampfronterne ved Afslutningen af Marneslaget og efter Tyskernes

Tilbagegang til Aisne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free