Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sætte sig et andet Maal end at naa Paris. Det
laa da nær at vælge Calais; her kunde man
ramme England. Følgerne af en tysk Besættelse
af Kanalhavnene vilde i Virkeligheden have
været uoverskuelige: for England, hvis
Kyster vilde være truede, og hvis Forbindelse
med Fastlandet vilde blive meget vanskelig;
for Frankrig, som langtfra vilde kunne
vente den samme Hjælp af England, som naar
Kanalen var fri; kort sagt, Stødet mod Calais
tog Sigte paa en Livsnerve i den
fransk-engelske Krigsførelse og vilde kunne lamme denne,
hvis det lykkedes. — Til Udførelse af Stødet
mod Calais bestemte den tyske Hærledelse 4
helt nye Armékorps dannede i det Indre af
Tyskland af Erstatningsmandskab og af
Frivillige, for største Delen unge Folk, der gik i Krig
med stor Begejstring. Ledelsen af Offensiven
overdroges Hertugen af Württemberg. Nærmest
til venstre for denne kæmpede Kronprinsen af
Bayern’s Armé, der blev forstærket med 3
Armékorps, saaledes at den kunde udstrække
sin Front til Lysfloden. — Det tyske Stød mod
Calais mødtes imidlertid af en tilsvarende
Aktion fra fransk-engelsk Side. Man havde i
England forlængst set Faren. Allerede midt i Septbr
havde der været Planer fremme om at
landsætte engelske Tropper paa Flanderns Kyst, og
den 29. Septbr anmodede French om atter at
faa Plads paa den franske Hærs venstre Fløj.
Joffre greb Tanken, men rigtignok med
offensiv Hensigt, idet han ved Hjælp af franske,
engelske og belgiske Tropper vilde samle en
Hær, ikke blot til Dækning af Calais, men ogsaa
til et nyt Angrebsforsøg mod den tyske højre
Fløj. Spørgsmaalet var nu for det første, om
man kunde faa den engelske Hær transporteret
til Calaisegnen tilstrækkelig hurtig, og dernæst
om man kunde faa den belgiske Hær ud af
Antwerpen, og om denne kunde naa Tilslutning
til de fransk-engelske Styrker uden at blive
ødelagt af Tyskerne. Og endelig og ikke mindst
drejede det sig om at faa de franske, engelske
og belgiske Styrker til at samarbejde; denne
vanskelige Opgave overdroges General Foch,
som skulde føre Kommandoen over de franske
Tropper paa venstre Fløj. Egentlig Enhed i
Ledelsen paa de Allieredes Side savnedes nemlig
fremdeles.
Det belgiske Forsvar af
Antwerpen og den belgiske Hærs
Tilbagetog til det sydvestlige Hjørne af
Belgien. Efter Tilbagetoget fra Gettefloden
havde den belgiske Hær den 20. Aug. taget
Stilling langs Ruppel og Nethe, støttet til Forterne
paa Antwerpens Syd- og Sydøstfront; samtidig
søgte imidlertid den belgiske Hærledelse at
bevare Forbindelsen med det øvrige, endnu ikke
besatte Belgien, idet man lod en Division tage
Stilling ved Termonde og sendte Hovedmassen
af Rytteriet til Egnen mellem Gent og Aalst,
d. v. s. i Hjørnet mellem Floderne Schelde og
Dender. Under Kampene i Nordfrankrig og ved
Marne og under det tyske Tilbagetog havde
Belgierne efter Evne søgt at støtte deres
Allierede ved at foretage en Række Udfald fra
Antwerpen for saaledes at binde de i Belgien
værende tyske Kræfter. — Disse, der bestod,
af 2 Armékorps under General Beseler, nemlig
III. Reservekorps samt det fra Slesvig og
Holsten komne IX. Reservekorps, indlod sig
foreløbig ikke paa noget Angreb. Den sidste Del af
Aug. og næsten hele Septbr forløb uden at
bringe væsentlige Forandringer i Situationen i
Belgien. Angrebet paa den store og stærke
Fæstning krævede omfattende og langvarige
Forberedelser, og først den 28. Septbr kunde
Tyskerne aabne Beskydningen af Forterne. —
Belgierne følte nu, at Situationen begyndte at
blive kritisk; de forlagde deres Basis (Depoter,
Hospitaler, Forraad o. s. v.) til Ostende og
sendte Anmodning til deres Allierede om Hjælp.
Svaret var forskelligt fra fransk og fra engelsk
Side. Joffre saa sig ikke i Stand til at
undsætte Antwerpen og raadede den belgiske Hær
til at rømme Fæstningen og slutte sig til den
fransk-engelske Hærs venstre Fløj i Flandern.
Englænderne lovede og sendte nogen — men
for øvrigt ikke tilstrækkelig — Hjælp, og Kong
Albert gav da Ordre til at fortsætte Forsvaret
af Antwerpen. Men Situationen her blev
imidlertid snart haabløs; den forreste Række Forter
blev sønderskudt af Tyskernes svære Skyts;
endnu den 5. Oktbr gjorde Belgierne tapper
Modstand bag Nethefloden, men den 6. Oktbr
maatte ogsaa denne Stilling opgives. Samtidig
truede Tyskerne nu alvorlig den belgiske Hærs
Forbindelse med Ostende, og det var
nødvendigt at bestemme, om man vilde fortsætte
Forsvaret af Antwerpen til det yderste eller trække
Felthæren ud af Fæstningen og føre den til
Vestflandern. Man valgte det sidste, og Natten
mellem den 6. og 7. Oktbr begyndte
Tilbagetoget. Fæstningens videre Forsvar overlodes til
en belgisk Division og 3 engelske
Marinebrigader, som var komne til Hjælp (med
tilsammen c. 8000 Mand). Imidlertid førte
Tyskerne Belejringsskyts frem til Nethelinien og
beskød herfra en Del af selve Antwerpen den
8. Oktbr. Den bag den forreste Fortrække
værende indre Række ældre Forter havde ikke
tilstrækkelig Modstandskraft til, at man mente
at kunne fortsætte Forsvaret længere; den 9.
Oktbr Morgen forlod Besætningen Fæstningen,
som derefter kapitulerede og blev besat af
Tyskerne den 10. Oktbr. — Men den belgiske Hær
fortsatte sin Marche langs den hollandske
Grænse og naaede den 11. Oktbr Egnen om
Ostende, Nieuport og Dixmuiden, hvor den
foreløbig var i Sikkerhed og kom i Forbindelse
med sine Allierede. Største Delen af Belgien var
nu erobret af Tyskerne, kun et lille Hjørne af
Landets vestlige Del holdtes endnu besat af den
belgiske Hær. Men denne fortsatte Kampen og
fra nu af Side om Side med sine Allierede og
med Landets endelige Befrielse som Maal. Kong
Albert, der havde delt Farer og Besvær med sine
Soldater, førte ogsaa fremdeles Overbefalingen;
han erklærede sig villig til at modtage
Instruktioner af den franske Hærs Øverstbefalende.
Kampene ved Yser (18.-30. Oktbr).
Medens disse Begivenheder foregik i Belgien,
var den engelske Hær blevet overført fra
Aisnefronten til Flandern og udladet ved Hazebrouek
under Dækning af franske Kavaleri- og
Territorialdivisioner. Den af Joffre paatænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
