- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
794

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Østfronten og Orienten. 1914.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havet; men Opstillingen var meget udstrakt,
alene fra Havet til Angerburg c. 85 km;
Styrken udgjorde 14 Infanteridivisioner, 5
Kavaleridivisioner. 10. Armé, der var ved at
ankomme fra Finland, Sibirien, Turkestan og
Kaukasus, skulde skyde sig ind imellem 1. og 2. Armé,
altsaa føres til Egnen NV. f. Bjelostok; men
kun mindre Dele af Armeen naaede frem i
rette Tid. 2. Armé skulde paa ny rykke frem,
men var selvfølgelig kun i ringe Grad egnet til
større offensive Operationer. Alt i alt maatte
det paa dette Tidspunkt — i de første
Septemberdage —, da en Afgørelse med den
østerrigske Hær forestod, være særlig
magtpaaliggende for den russiske Hærledelse at imødegaa
et tysk Angreb over Narev, Bobr.

Slag ved de massuriske Søer
(7.—10. Septbr)
. Den 4.-5. Septbr begyndte
Tyskerne de indledende Bevægelser til det af
Hindenburg besluttede Angreb paa Rennenkamp’s
Armé. Den 6. Septbr naaede VIII. Armé Linien
Pr. Eylau—Johannisburg, idet dens yderste
højre Fløj gik S. om Spirding Sø, den sydligste
af de massuriske Søer. De nærmest følgende
Dage, 7.-8. Septbr, fandt de indledende Kampe
Sted, særlig S. og tæt Ø. f. Sødraget; den 9.
antog Kampen et alvorligere Præg. Særlig paa
højre (sydlige) Fløj gjorde Tyskerne gode
Fremskridt, fik fast Fod Ø. f. Sødraget, og den
yderste højre Fløj, der var gaaet S. om
Spirding Sø, nærmede sig Lyck. — Rennenkamp
havde imidlertid allerede besluttet at trække
sig ud af Kampen og tiltraadte Natten mellem
den 9. og 10. Septbr Tilbagegangen. 10. russiske
Armé var ganske vist begyndt at indtræffe ved
Ossovez, men endnu kun med et enkelt Korps,
hvis Hjælp Rennenkamp ikke synes at have
villet forlade sig paa; han opgav Kampen og
gik den 13. September tilbage over Njemen.
Tyskerne havde atter sejret, men Rennenkamp
havde dog undgaaet et alvorligt Nederlag. —
Østpreussen var nu befriet, men paa
Bekostning af at man ikke havde hjulpet Østerrigerne,
og at Russerne havde tilføjet den
østerrig-ungarske Hær et Slag, som denne aldrig kom
over.

Operationerne i Polen og Galizien
i Efteraaret 1914 (Oktbr-Decbr)
.

1. tyske Offensiv i Polen (Oktbr).
Østerrigernes Nederlag i Galizien stillede den
overste tyske Hærledelse over for store
Vanskeligheder. Netop paa dette Tidspunkt havde den
paa Vestfronten nok at gøre med at komme
paa Fode efter det tabte Marneslag, og
benyttede Russerne sig nu af Situationen til at
trænge ind i Schlesien og Posen eller til at gaa
over Karpatherne ind i Ungarn, kunde det
betyde, at Krigen var tabt. Først var der Planer
fremme om at danne en Hær til Forsvar af
Schlesien, men efter Ludendorff’s Forslag
foretrak man imidlertid selv at angribe. — Fra
Østpreussen førte man Tropper til Posen, hvor
de tilligemed andre Styrker formeredes som
IX. Armé, dels ved Kattowitz, dels NØ. f.
Krakau. Herfra skulde denne Armé sammen med
en Del af den østerrigske Hær (I. Armé) rykke
ind i Polen og naa Weichsellinien mellem
Warszawa og Sans Udløb. Samtidig skulde den
østerrigske Hærs Hovedkræfter rykke frem paa
højre Weichselbred mod de ved San staaende
russiske Styrker. — Planen var imidlertid paa
Forhaand dødsdømt, idet Storfyrst Nikolaj’s
samtidig iværksatte en storslaaet
Angrebsbevægelse i Polen ført frem mellem Narev og San
med ikke mindre end c. 30 Armékorps. Over for
denne Lavine maatte de tysk-østerrigske
Hæres Offensiv nødvendigvis blive brudt. Ganske
vist havde de Held med sig i Begyndelsen af
deres Bevægelse, der iværksattes den 28.
September: S. f. Weichsel naaede Østerrigerne
uden Vanskelighed San den 9. Oktbr; N. f.
Weichselfloden naaede Dankl’s Armé
Sandomierz den 5. Oktbr, og den tyske IX. Armé
trængte frem til Weichselfloden mellem
Sandomierz og Ivangorod; paa yderste venstre Fløj
naaede Mackensen’s Armékorps den 12. Oktbr
frem til Warszawas Fæstningsværker. Men nu
begyndte den russiske Angrebsbevægelse at gøre
sig gældende. Fra Warszawa brød stærke
Styrker frem mod den tyske venstre Fløj
(Mackensen’s Korps), der maatte bøjes tilbage (den 17.
Oktbr); den 21. gav Fronten foran Ivangorod
efter, og S. f. Weichsel var de østerrigske
Linier langs San allerede blevne gennembrudte
den 18. Oktbr. Det var nødvendigt at trække
hele den tysk-østerrigske Front tilbage. IX.
tyske Armé gik tilbage bag Warthafloden,
Dankl’s Armé gik tilbage til Radom og Kielce,
og de S. f. Weichsel opererende østerrigske
Hære trak sig tilbage bag Wislokafloden og til
Karpatherpassene. — Ogsaa i Østpreussen fulgte
Heldet de russiske Hære. Her var VIII. tyske
Armé rykket frem til Njemen; men
Rennenkamp’s Armé, der var blevet forstærket,
trængte Tyskerne tilbage bag Angerapp og bag den
massuriske Sørække.

Skitse 14. Operationerne i Sydpolen Oktober 1914.
Skitse 14. Operationerne i Sydpolen Oktober 1914.


2. tyske Offensiv i Polen
(Novbr—Decbr). Ved Novbr Maaneds Begyndelse havde
Tyskerne saaledes næsten helt rømmet Polen,
Russerne havde bemægtiget sig den østlige Del
af Østpreussen og de to Tredjedele af Galizien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free