Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1915.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man nu begyndte at ty til. — At Tyskland
maatte udnytte sin centrale Stilling paa den
Maade, at det angreb med Overmagt paa den
ene Front, medens det paa den anden
indskrænkede sig til en strategisk Defensiv, var en
Selvfølge. Men det store Spørgsmaal var, om
man skulde angribe mod Øst eller mod Vest.
Falkenhayn ansaa Vestfronten for den
vigtigste, men kom her i skarp Modsætningsforhold
tii General Conrad, der støttet af Hindenburg
og Ludendorff hævdede, at Tyngdepunktet nu
laa mod Øst. Falkenhayn indvendte herimod, at
en Sejr over Rusland ikke vilde bringe Krigen
til Afslutning. Var nu end dette, som det senere
viste sig, i og for sig rigtigt, saa var
Falkenhayn’s rent teoretiske Betragtning alligevel ikke
holdbar over for de faktiske Forhold, idet
Begivenhederne paa Østfronten i den nærmeste
Fremtid udviklede sig paa en Maade, der tvang
Spidsen af det tyske Sværd mod Øst. — Over
for de store Begivenheder, som nu oprulledes i
Øst- og Sydøsteuropa, traadte Kampene paa
Vestfronten næsten i Skygge, ikke fordi de ikke
var voldsomme og storslaaede, men fordi de
var uden iøjnefaldende strategiske Resultater.
Franskmændene og Englænderne stod her over
for den klare Opgave at kaste Tyskerne ud af
Frankrig og Belgien, men det skulde snart vise
sig, at de langtfra havde de hertil nødvendige
Midler, og at Situationen overhovedet ikke var
moden til Løsning af denne Opgave.
Østfronten 1915.
Kampe i Karpatherne. Russerne
havde benyttet Vinteren 1914—15 til at føre
betydelige Styrker frem til Forstærkning af deres i
Galizien, Polen og Østpreussen staaende Hære.
Den tyske Hærledelse kom under Vejr med, at
Storfyrst Nikolaj forberedte en ny Offensiv og
det baade ved Njemen og i Karpatherne. Den
vidste desuden, at Ententen nærede Planer om
et Angreb paa Konstantinopel paa een Gang
fra Odessa og gennem Dardanellerne, og
endelig gav Italiens Holdning Anledning til
Bekymring. Der var altsaa meget, der trak
Opmærksomheden mod Øst, og Falkenhayn maatte
under disse Omstændigheder foreløbig bekvemme
sig til at lade de 4 nyformerede Armékorps
hovedsagelig komme Østfronten til Gode. Desuden
blev der ydet Østerrigerne en direkte
Forstærkning (med en nydannet Armé, »Sydarmeen«,
dannet af tyske og østerrigske Tropper under
General Linsingen), hvorved General Conrad
blev i Stand til at udstrække sin Front til
Rumæniens Grænse. Det var nu den tyske og den
østerrigske Hærledelses Mening at komme
Russerne i Forkøbet, og allerede i Midten af Jan.
begyndte de østerrigske Tropper Offensiven i
Karpatherne. Bukowina blev tilbageerobret, men
længere mod Vest gik Angrebsbevægelsen
hurtig i Staa, dels fordi Russerne selv gik over til
Angreb, dels paa Grund af Snefald i Bjergene.
Kampe i Østpreussen. Større
Resultater naaede Tyskerne i Østpreussen, hvor 2
Armeer — X. og VIII. — rykkede frem paa begge
Sider af de massuriske Søer, den ene fra Egnen
S. f. Gumbinnen mod Suwalki, den anden fra
Egnen S. f. Spirding mod Lyck for saaledes
koncentrisk at angribe den 10. russiske Armé,
der stod i meget udstrakte og tyndt besatte
Stillinger omtrent i Linien
Ossowetz—Lyck—Marggrabowa. Den 7. Febr begyndte Angrebet;
Russerne blev fuldstændig overraskede og veg
tilbage til Augustovoskovene for atter at sætte
sig til Modværge her. Men da Tyskerne
angreb Skovene fra V. og N. og til sidst ved en
dristig Manøvre ogsaa fra Ø., blev den russiske
Armé delvis omringet, store Dele af den kunde
ikke slippe bort paa Grund af det sumpede
Terrain og de daarlige Veje, og Russerne led store
Tab: c. 100000 Fanger og 300 Kanoner faldt i
Tyskernes Hænder. »Vinterslaget ved de
massuriske Søer« havde atter befriet Østpreussen,
og selv om Sejren ikke kunde udnyttes til en
stor strategisk Offensiv — dertil var Tyskerne
ikke stærke nok — lammede den dog i hvert
Fald for en Tid de russiske
Angrebsbestræbelser, idet Storfyrst Nikolaj var nødt til at
anvende sine Reserver til at rekonstruere sin 10.
Armé. — Russisk Offensiv i
Karpatherne. Tyskernes Sejre i Østpreussen havde
skaffet Østerrigerne nogen Respit, men kun for
en Tid, thi den 19. Marts faldt Przemysl, og
Storfyrsten fik nu Belejringshæren til
Raadighed. Efter 5 Maaneders Modstand var
Fæstningen udhungret, Besætningen blev
krigsfangen, hvorved 116000 Mand og 900 Kanoner faldt
i Russernes Hænder. Nu blussede
Karpatherslaget op paany i de første Dage af April;
Østerrigerne blev slaaet ved Dukla, Baligrod og
Lupkow, de blev trængt tilbage fra Karpathernes
Nordskraaning, og Tyskerne maatte hjælpe med
3 Divisioner under General Marwitz for at
hindre Russerne i at trænge ned i Ungarn.
Centralmagterne gaar over til
Offensiven. Imidlertid var
Østerrig-Ungarns Stilling midt i April meget alvorlig, og
den blev ikke bedre, ved at Tyrkerne var
bleven slaaede i Armenien og var truede ved
Dardanellerne, ved at Serberne viste forøget
Aktivitet, og ved at Italiens Holdning blev mere og
mere truende. Falkenhayn blev nu nødt til at
bøje sig for Kendsgerningerne; den Modstander,
der voldte alle Øjeblikkets Vanskeligheder, var
den russiske Kolos. Paa Vestfronten havde man
kunnet holde Modstanderen Stangen og turde
regne med, at man var sikker nok; naar man
her holdt sig til den strategiske Defensiv,
kunde man med saa meget desto større Kraft
vende sig mod Øst. — Den tysk-østerrigske
Krigsførelse tog nu meget klart Sigte paa et
tredobbelt Maal: 1) at slaa Russerne og kaste dem saa
langt tilbage mod Øst som muligt, 2) at erobre
Serbien og opnaa Bulgariens Tilslutning, række
Tyrkiet Haanden og afskære al Forbindelse
mellem Rusland og Balkan, og 3) gøre Lilleasien til
Udgangsbasis for Angreb paa Ægypten og
Indien, og Grækenland til en maritim Basis,
hvorfra man kunde beherske den østlige Del af
Middelhavet. Men til Gennemførelse af denne
storslaaede Plan krævedes der mange Tropper:
man skabte nye Divisioner (i alt 20) à 3
Regimenter ved at tage Regimenter og Batterier fra
alt eksisterende Divisioner; i Maj indkaldte man
Aargang 1915 og allerede i Septbr samme Aar
Aargangen 1916. — Stødet mod den russiske
Hær skulde føres mod den Del af denne, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
