- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
807

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1916.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

General Mudra Kommandoen paa østlige
Maasbred, General Gallwitz Kommandoen paa
vestlige Bred. Det første Angreb var blevet ført med
3 Armékorps, men efterhaanden blev der sat
betydelige Styrker ind, idet man stadig maatte
føre friske Divisioner frem til Afløsning for dem,
der var udslidte i Kampen. En ny Fase i
Slaget indtraadte, da Tyskerne i Begyndelsen af
Marts udstrakte deres Angreb til vestlige
Maasbred. 6.—14. Marts angreb de her med stor
Voldsomhed, trykkede Fronten mellem Forges
og Malancourt tilbage og erobrede flere vigtige
Støttepunkter; men den dominerende Højde
Mort-Homme kunde de foreløbig ikke tage. Den
9.—10. Apr. iværksatte de efter en
forudgaaende Beskydning med tungt Skyts et nyt
Angreb og denne Gang samtidig paa begge Sider
af Maas; de naaede dog ved denne Lejlighed
kun smaa Resultater. — Nu traadte Slaget
imidlertid ind i en anden Fase, idet Tyskerne slog ind
paa en ny Taktik; de søgte systematisk at
opslide Franskmændene ved voldsomme
Bombardementer, kombinerede med Angreb, snart paa
eet, snart paa et andet Punkt. Franskmændene
besvarede denne Taktik med en tilsvarende, og
de to Modstandere sled voldsomt paa hinandens
Kræfter. Joffre havde hurtig indført en Turnus,
hvorefter de franske Divisioner efterhaanden
blev sat ind paa Verdunfronten, men hver kun
en forholdsvis kort Tid, saaledes at de blev
afløst, inden der var tæret for stærkt paa deres
Kræfter. Tyskerne anvendte en noget anden
Fremgangsmaade; deres Divisioner kom flere
Gange i Ilden med mellemfaldende
Hvileperioder, under hvilke de var trukket 20—30 km
tilbage bag Fronten. Lidt efter lidt kom Tyskerne
fremad og nærmere og nærmere til Verdun,
men rigtignok kun under store Vanskeligheder
og enorme Tab. Den 20.—24. Maj erobrede de
Mort-Homme og en Ø. herfor liggende Højde;
men Franskmændene riposterede med et Angreb
paa den østlige Maasbred og kom for en kort
Tid atter i Besiddelse af Fort Douaumont, uden
dog at kunne rense Fortets Kasematter for
Fjender. I Juni fortsattes Tyskernes Angreb, og den
6. Juni faldt Fort Vaux, den 22. Fort Thiaucourt,
der længe havde modstaaet Tyskernes
Anstrengelser. Tyskerne var nu helt fremme ved Landsbyen
Fleury, kun faa km fra Verdun. Det SØ. f. Fleury
liggende Fort Souville standsede imidlertid
Angribernes videre Fremtrængen. Tyskernes Tab
var nu saa store, at Forholdet i saa Henseende
var blevet vendt om; i Begyndelsen havde
Franskmændene lidt mest, nu havde Tyskerne,
der ikke raadede over skudsikre Rum i det
erobrede Terrain, de største Tab. Et mægtigt
Artilleri stod i Stilling paa begge Sider, paa fransk
Side saaledes c. 2000 Piecer. 66 franske
Divisioner havde været anvendt i Kampen, medens
Tyskerne, der anvendte deres Divisioner mere
intensivt, indtil 1. Juli havde haft 42 1/2
Division i Ilden. Tyskerne stod nu i yderst
faretruende Nærhed af Verdun, men nu var ogsaa
Tidspunktet for de Allieredes store Modoffensiv
ved Somme inde: den 24. Juni begyndte
Generalerne Haig’s og Foch’s Kanoner at tordne ved
Somme.

Skitse 18. Verdunkampene 1916.
Skitse 18. Verdunkampene 1916.


Sommeslaget. Joffre havde med stor
Energi holdt fast paa den i Chantilly fastsatte
Plan, hvorefter de Allieredes Generaloffensiv
skulde begynde den 1. Juli, og det, skønt han
var under et stærkt Pres fra forskellige Sider,
for øvrigt ogsaa i forskellige Retninger. General
Pétain og den franske Regering ønskede
Angrebet fremskyndet af Hensyn til Verdun;
General Haig ønskede det tværtimod udsat, da
han ventede betydelige Forstærkninger af
Artillerimateriel. General Foch, der skulde lede
den Franskmændene tilfaldende Del af
Angrebet, meldte, at han først kunde være rede sidst
i Juli. Men det afgørende for Joffre var den
Aftale, der var truffet med Russerne, som
allerede i Begyndelsen af Juni havde begyndt deres
Angreb paa den tyske Østfront. — Den 21. Juni
udgav Joffre sine Angrebsordrer:
Hovedfremrykningsretningen var Bapaume—Cambrai,
medens Fløjene skulde udvide Brechen til
Siderne. Slagmarken deltes af Sommefloden i to
Omraader af noget forskellig Natur; S. f.
Floden et svagt bølgeformet Plateau, N. f. den et
Terrain, karakteriseret af et udpræget
Højdedrag, gaaende i Retning SØ.—NV., parallelt
med Vejen Albert—Peronne, Højdekammen 5—6
km NØ. f. denne. Linien Maricourt—Combles,
der dannede Skel mellem det engelske og det
franske Angrebsterrain, gik gennem en Slugt,

Skitse 19. Sommeslaget 1916.
Skitse 19. Sommeslaget 1916.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0819.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free