Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1916.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde meget svage Styrker over for sig i
Transsylvanien; de først ankommende tre tyske
Divisioner havde man maattet sende til
Karpatherne, hvor det tysk-østerrigske Forsvar vaklede
under Russernes Angreb. I Stedet for at trænge
rask frem og derved aabne de østlige Karpather
for Russerne, ventede Rumænerne paa, at disse
skulde vise sig S. f. Karpatherne. Følgen var, at
Russerne udtømte deres Kræfter i Frontalangreb
mod Karpathernes Bjergpas, alt imedens
Centralmagterne benyttede Tiden til uanfægtet at
lade deres mod Rumænien bestemte Tropper
opmarchere bag Marosfloden. — De
tysk-østerrigske Tropper bestod af 2 Armeer: IX. tyske
Armé under General Falkenhayn og I. østerrige
ungarske Armé under General v. Arz, den hele
Styrke under Befaling af den østerrig-ungarske
Tronfølger, Ærkehertug Karl, som stod direkte
under Hindenburg, hvis Hovedkvarter var i
Pless. — Den 19. Septbr begyndte de
tysk-østerrigske Armeer deres Modoffensiv. Nogle Dage
forinden havde Brusilov helt maattet indstille
sine Angreb paa Grund af Ammunitionsmangel.
Modoffensiven omfattede 2 Perioder; i den
første, der varede indtil 10. Oktbr, blev
Rumænerne trængt ud af Transsylvanien tilbage til
Bjergpassene langs Grænsen. Derefter gik
Hindenburg og Ludendorff i Gang med at rette det
afgørende Slag mod Rumænien.
Da den tysk-østerrigske Offensiv begyndte den
19. Septbr, stod Falkenhayn’s Armé (IX. tyske:
7 tyske, 2 østerrigske Infanteridivisioner, 4
Kavaleridivisioner) i Egnen om Karlsburg.
v. Arz’ Armé (I. østerrig-ungarske: 5
Infanteridivisioner, 2 Kavaleridivisioner) længere mod
Nord med Front mod Moldaus Grænse. De
rumænske Armeer naaede først den 20. Sentbr
Linien Bistritz—Görgenybergen—Fogaras
Højderne (S. f. Hermannstadt) — Petroseny (N. f.
Vulkanpasset). Rumænernes langsomme
Fremmarche hævnede sig nu, idet de tre Armeers
koncentriske Fremrykning ikke var længere
fremskredet end, at de endnu var fordelt over
en uhyre Front og ude af Stand til at støtte
hverandre under de Kampe, der nu forestod.
Først blev 1. Armé angrebet af IX. tyske Armé
og slaaet i det 3 Dages Slag ved Hermannstadt
og kastet tilbage mod Grænsen. Falkenhayn
besatte nu Rothenturmpasset og Vulkanpasset (S.
og SV. f. Hermannstadt) med en mindre Del af
Styrken, medens han med sin Hovedstyrke
vendte sig mod 2. rumænske Armé, der rykkede
frem fra Kronstadt over Fogaras mod
Falkenhayn’s venstre Flanke og Ryg. Efter
forskellige Kampe ved Fogaras (30. Septbr—4. Oktbr)
trak Rumænerne sig tilbage til Kronstadt. Her
kom det til et større Slag (7.-9. Oktbr), som
endte med, at Rumænerne trak sig tilbage
gennem Bjergpassene, hvis sydlige Udgange de
dog besatte og med Held forsvarede mod de
efterfølgende Tyskere. Imidlertid havde v. Arz,
hvis højre Fløj havde deltaget i Kampene med
2. rumænske Armé, med Resten af sin Armé
angrebet 4. rumænske Armé, som i en Række
Kampe blev trængt tilbage mod Moldaus
Grænse. Hermed var det første Afsnit af
Operationerne mod Rumænien endt. Siebenbürgen var
tilbageerobret, alt, hvad Rumænerne havde
vundet ved Felttogets Begyndelse, var atter gaaet
tabt, og de truedes nu i deres eget Land.
Hindenburg og Ludendorff besluttede nemlig
at bringe Krigen med Rumænien til Afslutning.
Dels havde man god Brug for Landets
Rigdomme baade af Korn og Petroleum, dels trængte
Tyskland til en Sejr, der kunde hæve
Stemningen i Indlandet og gøre Indtryk baade i det
neutrale og i det fjendtlige Udland. Skønt de
engelsk-franske Angreb ved Somme fortsattes,
og Salonikihæren nu var under Fremrykning,
forstærkede Ludendorff Falkenhayn’s og
Mackensen’s Armeer — den sidste hovedsagelig med
tungt Artilleri — og gav Ordre til, at afgørende
Operationer skulde begynde.
Krigens andet Afsnit aabnedes
ligesom det første med en Aktion i Dobrudsha,
dels beregnet paa at drage de rumænske
Reserver i denne Retning, dels paa at afskære
Forbindelsen mellem Valakiet og Sortehavet.
Den 19. Oktbr aabnede Mackensen en voldsom
Artilleribeskydning af de russisk-rumænske
Stillinger mellem Rasova og Tuzla, og efter 3
Dages haarde Kampe blev disse gennembrudt, og
Forsvarerne kastet tilbage bag Jernbanen
Constanza—Cernavoda. Den 25. Oktbr blev disse to
Byer besat af Mackensen’s Tropper, som for
øvrigt nu standsede og befæstede deres
Stillinger. Mackensen efterlod nu svage Styrker i
disse og førte i al Hemmelighed Hovedmassen
af Donauarmeen til Egnen om Sistova, hvor
han traf Forberedelse til at gaa over Donau.
Det var nemlig Bestemmelsen, at han skulde
gaa over Floden, forene sig med Falkenhayn
og derefter sammen med denne erobre
Valakiet, medens v. Arz’ Armé skulde trænge ind i
Moldau. — Falkenhayn havde imidlertid
iværksat en Omgruppering af sine Kræfter, og i
Begyndelsen af Novbr samlede han stærke
Kræfter paa sin højre Fløj N. f. Vulkanpasset og
Szurdukpassene. Den 10. Novbr begyndte disse
Styrker Fremrykningen fra Petroseny,
kæmpede sig (10.—14. Novbr) gennem Passene og
slog (den 16.—17. Novbr) 1. rumænske Armé
ved Targu-Jin. Derefter besatte Falkenhayn det
strategisk vigtige Punkt Crajova og gik herfra
mod Ø. mod Aluta. Ogsaa den ved Orsova hidtil
staaende bulgarske Styrke rykkede nu frem for
at tage Del i Kampen. 1. rumænske Armé trak
sig tilbage bag Alutafloden; men dens venstre
Fløj (c. 10000 Mand) blev ladt i Stikken og
maatte senere (den 6. Decbr) kapitulere ved
Caracal. Imidlertid havde IX. tyske Armé
allerede den 23. Novbr naaet Caracal med sin
højre Fløj, medens den venstre nærmede sig
Pitesti og truede den nu bag Aluta staaende
rumænske Hær i højre Flanke. — Mackensen
var den 23. Novbr gaaet over Donau fra
Sistova, begunstiget af taaget Vejr, og rykkede mod
Bukarest. Der opstod imidlertid nu en uventet
Krise for Tyskerne, idet Mackensen endnu ikke
havde Tilslutning til IX. Armés højre Fløj,
hvilket Rumænerne benyttede sig af til at angribe
Mackensen’s Hær i dens venstre Flanke. Dette
førte til flere Dages Kampe (Slaget ved
Argesfloden 1.—5. Decbr); men da Mackensen til sidst
fik Hjælp af IX. Armé, kom han ud af den
vanskelige Situation, hvori han var bragt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
