Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1916.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slaget endte ligesom alle de foregaaende med
rumænsk Tilbagetog. Rumænerne rømmede nu
ogsaa Bukarest, som blev erklæret for en aaben
By, og den 6. Decbr rykkede Mackensen ind i
Rumæniens Hovedstad. Den rumænske
Regering havde forlagt sit Sæde til Jassy. Den
rumænske Hær trak sig tilbage mod Nord,
gennem Moldau; endnu et Par Gange satte den sig
til Modværge, ved Jalomita Prahova og Buzaul
den 9.—20. og ved Rimnicul-Sarat (21.—27.
Decbr); i Begyndelsen af Jan. 1917 fik den
endelig Fodfæste bag Sereth—Putnalinien. Under
Kampene i Moldau havde Rumænerne faaet
nogen Understøttelse af Russerne, hvis Hjælp
ellers i Hovedsagen indskrænkede sig til de
Tropper, de havde sendt til Dobrudsha. —
Hermed var Felttoget i Rumænien afsluttet;
paa mindre end 5 Maaneder var Rumænien
erobret; men den rumænske Hær var ikke
tilintetgjort, den var endnu en Faktor,
Centralmagterne maatte regne med, og den bandt en
ikke ubetydelig Del af deres Tropper til at
blive i Rumænien.
Den russiske og den italienske
Front i Slutningen af 1916.
Paa den russiske Front havde Brusilov
iværksat en ny Offensiv i Galizien med
Erobringen af Lemberg som Maal. Den 31. Aug.
aabnede han et Angreb paa Stillingerne mellem
Brzezany og Halicz. Disse var besat af den
tyske Sydarmé (v. Bothmer), der var blevet
forstærket med 2 tyske og 1 tyrkisk Division.
Slaget, der kaldtes 1. Slag ved
Narajovka og Zlota Lipa, varede i 8 Dage.
Russerne vandt nogle Fordele ved Zlota Lipa og
tvang v. Bothmer til at trække en Del af sin
Front tilbage til Narajovka, men deres Angreb
ved Halicz, hvor der stod 6 tyske Divisioner
under General Gerok, mislykkedes. Den 16.
Septbr begyndte Brusilov et nyt Angreb ved
Halicz — 2. Slag ved Zlota Lipa og
Narajovka —. men ogsaa dette Angreb
mislykkedes. Endnu i Septbr og Oktbr
udkæmpedes der forskellige Kampe, saaledes ved Luck
(16.—17. Septbr), ved Stochod (19.—20. Oktbr)
og ved Narajovka (den 21. Oktbr), men
Kampene gik efterhaanden over til Stillingskrig.
Brusilov’s stort anlagte Offensiv mod
Centralmagternes Front i Galizien havde saaledes ikke
givet iøjnefaldende Resultater, men havde dog
bundet betydelige tyske Kræfter paa Østfronten.
Paa den italienske Front
rettede Cadorna endnu i Efteraaret 3 Angreb paa
de østerrigske Stillinger ved Isonzo. Dette førte
til alvorlige Slag, men uden større Resultat for
Italienerne: 7. Isonzoslag, der begyndte
den 14. Septbr, og under hvilket Cadorna
angreb med 11 Divisioner, 8. Isonzoslag
(10.—11. Oktbr) og 9. Isonzoslag (1.—4.
November), der begge udkæmpedes paa Fronten
mellem Görz og Havet. Italienerne vandt nogle
lokale Fordele, men den østerrigske Front
forblev ubrudt.
Den makedonske Front og
Salonikihæren i Slutningen af 1916.
Efter at Kong Konstantin havde skilt sig af
med Venizelos (5. Oktbr 1916), havde han
regeret sit Land absolutistisk og med stærk
tyskvenlig Tendens. Den græske Hær var blevet
demobiliseret og kunde saaledes ikke hindre
tyskbulgarske Tropper i at benytte græsk
Territorium under deres Operationer imod
Salonikihæren. Men Grækenland kom, trods
Ententediplomatiets ret svage Holdning over for Kong
Konstantin, dog efterhaanden under et stærkt
Pres fra fransk-engelsk Side; Saloniki blev
erklæret i Belejringstilstand og den græske Kyst
i Blokadetilstand (3.-6. Juni). Imidlertid var
Salonikihæren blevet forstærket, navnlig med
den serbiske Hær (115000 Mand), som i Løbet
af 5 Maaneder var blevet reorganiseret og ført
fra Korfu til Saloniki. De Allieredes Styrke
voksede dermed til en Styrke af næsten 300000
Kombattanter og hævdede et Brohoved foran
Saloniki, 50 km dybt og med en Omkreds af
ca. 200 km.
Den tysk-bulgarske Hær, som i den første Del
af Aaret 1916 havde staaet i en noget nordligere
Stilling langs den græske Grænse, begyndte den
15. Aug. en Offensiv mod Salonikihærens
østlige Fløj, trængte frem gennem Egnene N. f.
den græske Havn Kavalla og skød sin
venstre Fløj frem til Strumafloden. Ved
Kavalla stod en græsk Troppestyrke, men den
tysk-bulgarske Hærledelse affandt sig uden
større Vanskeligheder med den græske Chef,
som gik ind paa, at hele hans Styrke »gav sig
under tysk Beskyttelse« og blev overført til
Tyskland. Den bulgarske Offensiv gik snart i
Staa, og ikke bedre gik det den bulgarske
Hærs højre Fløj, som stødte frem fra
Monastir, over Florina. Den hele Aktion havde
dog den skæbnesvangre Følge, at den af
Ententen planlagte Offensiv med Salonikihæren
til Støtte for Rumænien blev forsinket i c. 3
Uger. Først i Begyndelsen af Septbr kunde
Sarrail tage Offensiven. Bulgarerne blev nu
kastet tilbage til deres Udgangsstillinger, i
Løbet af Oktbr og Novbr fortsatte
Ententetropperne deres Fremrykning, og den 18. Novbr
faldt Monastir i deres Hænder. Men derefter
gik Salonikihærens Fremrykning i Staa,
Kampene i Makedonien fortsattes til hen i Decbr,
men uden at føre til betydelige Resultater ud
over, hvad Sarrail alt havde naaet. Hans
Hjælpeaktion fastholdt den ligeoverfor staaende
Modstander, men nogen direkte Indflydelse paa
Begivenhederne i Rumænien havde den ikke.
Rumæniens Nederlag, som paa den ene Side
skyldtes Ruslands Modvilje mod at yde virksom
Hjælp, og paa den anden Salonikihærens
Afmagt, var et haardt Slag for Ententen, som
havde ventet sig saa meget af den rumænske
Hærs Indgriben i Begivenhederne paa
Østfronten. Det hele Foretagende var ikke blot endt
med en stor Skuffelse, men skadede ogsaa
Ententens Prestige samtidig med, at det hævede
Stemningen i Tyskland og Østerrig betydeligt. —
Rumæniens Nederlag virkede imidlertid
samtidig som en Spore for Ententemagterne til at
føre Krigen med større Energi og bedre Plan.
I London opstod der Ministerkrise, Lloyd
George afløste Asquith som Førsteminister (8.
Decbr), og inden for det nye Ministerium blev
der dannet en Krigskomité paa 5 Medlemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
